Ude godt, men hjemme bedst: Danske børnefamilier vil bo tæt på familien

Nærhed til familien er et af de vigtigste kriterier, når danskerne bosætter sig. Mange finder tryghed i familien i en flydende tid

32-årige Katrine Rosenmejer (th.) er flyttet ind med sin familie på den firlængede gård i Frederiksværk, hvor hun selv voksede op.
32-årige Katrine Rosenmejer (th.) er flyttet ind med sin familie på den firlængede gård i Frederiksværk, hvor hun selv voksede op. Foto: Leif Tuxen.

Når familien Rosenmejer kigger ud ad et vindue i deres hjem, kan de ofte skimte et par bedsteforældre traske over gårdspladsen. Så skynder de tre drenge på fire, seks og syv år at åbne vinduet, vinke og råbe "hej!".

Da Katrine og Kasper Rosenmejer var færdige med at studere i København, flyttede de til Nordsjælland for at komme tættere på familien. Og for tre år siden flyttede de helt tæt på. På gården i Frederiksværk har parret og deres tre sønner en længe for sig selv, men over for dem bor drengenes mormor og morfar.

“Jeg er selv vokset op her og har haft en dejlig barndom, og det vil jeg gerne give videre til mine børn. Det giver en følelse af tryghed,” siger 32-årige Katrine Rosenmejer.

I de kommende uger sætter Kristeligt Dagblad fokus på familiens afgørende betydning for det enkelte menneskes livsudfoldelse og selvforståelse. Og selvom de færreste familier bor sammen på en gård – og de fleste har mulighed for at bo, hvor de vil – vælger mange voksne danskere faktisk at bosætte sig tæt på deres forældre og søskende. 

En undersøgelse fra Videncentret Bolius viser, at over halvdelen af folk i alderen 25 til 49 år bor under 50 kilometer fra deres forældre. Og ifølge en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Aalborg Universitet har nærhed til familie stor betydning for 60 procent af de børnefamilier, der flytter på landet.

Årsagerne er både praktiske og følelsesmæssige, siger Helle Nørgaard, der er seniorforsker ved institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet og hovedforfatter til den kommende rapport.

"Forældre vil gerne have, at deres børn knytter stærke bånd til bedsteforældrene og vokser op i et område, som de af erfaring ved er trygt og godt," siger hun.

"Man har ofte en antagelse om, at de fleste flytter for arbejde og uddannelse, men generelt kan vi se, at de sociale relationer betyder rigtig meget." 

En borg mod verden

Det kan virke overraskende, at familien stadig påvirker vores boligvalg i et senmoderne samfund, hvor individualisering og rodløshed udfordrer traditionelle bånd. Men for mange er det netop følelsen af at miste fast grund under fødderne, der ligger bag længslen efter familien, siger Marianne Levinsen, der er forskningschef hos Fremforsk – center for fremtidsforskning:

“Jo mere verden accelererer, og jo mere fremmedgørende tilværelsen bliver, jo mere har vi brug for en fast base, autentiske relationer og kærlighed. Vi har brug for at omgive os med nogle, der forstår, hvordan vi har det, og hvorfor vi har det sådan.”

I 2021 var Marianne Levinsen medforfatter til en rapport om boligmarkedet, hvor hver femte respondent pegede på nærhed til familie som en afgørende årsag til, at de er flyttet. Til sammenligning var nærhed til venner kun afgørende for syv procent. De vigtigste årsager var området samt prisen på boligen.

Det stemmer overens med en rapport fra sidste år af Realdania og Videncentret Bolius, der viser, at nærhed til familie eller venner er den tredjevigtigste årsag til danskernes valg af bopæl (kun overgået af pris og nærhed til natur). 

“En familie kan være en borg mod verden og skabe en følelse af tryghed, man ikke altid får i en moderne tilværelse,” siger Marianne Levinsen.

Coronadrømme

Måske har coronakrisen yderligere forstærket ønsket om at flytte tættere på familien. I hvert fald svarer omkring hver sjette i undersøgelsen fra Fremforsk, at pandemien har haft betydning for deres flytning, blandt andet fordi de kom til at savne familien og de nære relationer under nedlukningerne.

38-årige Mikkel Stephensen Fuglsbjerg er en af dem. Som ung flyttede han fra Haderslev til Aarhus for at studere og bosatte sig efterfølgende i en forstad til studiebyen sammen med sin hustru. Men efter pandemien flyttede han med familien til Haderslev, hvor han kommer fra, og hvor hans mor stadig bor.

“Beslutningen om at flytte tilbage er taget på grund af det familiære nærvær. Og den er taget under coronapandemien, hvor vi pludselig fandt ud af, at det her med at sidde langt væk fra familien måske ikke var så spændende,” siger Mikkel Stephensen Fuglsbjerg.

“Har du planer om en time?”, kan han i dag finde på at spørge sin mor, og så svinger han forbi til en kop kaffe eller byder selv på aftensmad. Hans mor er pensionist og vil gerne hjælpe med at hente ungerne, når der er brug for det. Og så har hun arbejdet som pædagog og kan hjælpe med de råd og den ro, børnefamilien indimellem har brug for.

“Vi har en datter, der har haft det lidt svært og har fået konstateret adhd, og det gør også, at nogle trygge rammer med en farmor tæt på kan være en stor hjælp for os som familie,” siger Mikkel Stephensen Fuglsbjerg.

Tilbage til rødderne

Sociolog Eva Mærsk, der har skrevet ph.d. om unges uddannelsesflytninger på Syddansk Universitet, taler om et "nærhedsskift" i begyndelsen af det voksne liv: Når unge flytter til de større byer for at studere, handler det om at give slip på nærheden, men når de bliver færdiguddannede og måske skal stifte familie, vokser ønsket om nærhed igen. Og det får mange til at flytte efter deres familie, både forældre og søskende.

"På den ene side føler mange, at de skal leve op til tidsånden ved at forlade hjemstavnen, tage på dannelsesrejse og gå efter at være hele, succesfulde individer. Samtidig kommer der for nogle en modreaktion, hvor de søger tilbage til deres rødder og de værdier, de er vokset op med. Hvis de altså kan genkende sig selv i dem," siger Eva Mærsk.

Det kan Katrine og Kasper Rosenmejer. Nok flyttede de begge til storbyen for at studere, men de har altid vist, at de ville vende hjem og prioritere familielivet, når de fik små børn. Også selvom de mest prestigefyldte arbejdspladser befinder sig i København.

“Når du bor tæt på din familie, udvikler du bare nogle stærkere bånd,” siger 34-årige Kasper Rosenmejer.

“Jeg håber, vi kommer til at give en sammenholdsfølelse videre til vores børn. En forståelse af, at familie er noget, man har i sig, og som vil være der for en, uanset hvor man befinder sig i verden.”

Alle har en familie. Den kan dog se ud på mange måder. I den kommende tid sætter vi fokus på familien og dens betydning. Følg med i serien her, når Kristeligt Dagblad sætter fokus på familien.