Det er tidlig morgen i Ringkøbing. Endnu en sommerdag er koldstartet, men i det store bassin i Kurbad Fjordgaarden er vandet varmt. Lyden af rislende vand blander sig med et dæmpet lydtæppe af elektronisk musik. Her kobler man ro og velvære og markedsfører det som wellness.
For nogle måneder siden blev kurbadet i Vestjylland kåret som Danmarks bedste spa, da skønhedsindustrien uddelte priser til Danish Beauty Awards. Dommerne hæftede sig blandt andet ved udsigten fra kurbadet. Og ja, man kan se langt fra kurbadet i Vestjyllands lille hovedstad. Gennem de store vinduespartier kan man se marker, vindmøller på rækker og den bølgende sivskov ned mod Vonå. Men også flere andre steder i landet kan man finde kurbade, der kombinerer velvære og naturoplevelser, og efter coronaen er netop denne type turisme blevet populær.
Kurbade, som mange måske forbinder med 1700- og 1800-tallet, hvor Europas adelige overklasse valfartede til kurbade med mineralholdigt kildevand i Tyskland, Frankrig og England, har fået et nyt publikum, fastslår den britiske professor i turisme Melanie Kay Smith fra Budapest Metropolitan University i Ungarn. Hun har beskrevet tendensen i en forskningsartikel om nye tendenser inden for wellnessturisme efter corona, kaldet "New Trends in Wellness Tourism: Post-COVID Restoration", og hendes konklusion bakkes op af andre internationale forskere. Ifølge forskningen er der umiddelbart to grunde til at tjekke ind til feriedage i frotté med saunaer og diverse bade:
”Wellnessturisme er et tilbud, hvor man kan vælge afslapning til, og det kan også være kombineret med et ønske om personlig udvikling, og så er det en tryg måde at rejse på i en usikker tid, hvor man føler, at man er langt væk uden at skulle rejse langt," skriver Melanie Kay Smith i den endnu ikke udgivne artikel.
Ro i en vild tid
”I en vild tid hjælper vi med at finde roen igen.”
Sådan står der på et af de store skilte på vej mod kurbadet på Hotel Fjordgaarden. Engang opsøgte man kurbade, fordi man håbede at få lindring for gigtsygdomme med mere. I dag er drømmen ofte udtrykt i det lille ord: ro. Og i wellnessbranchen fordrer roen en vis velstand. En dag i kurbadet i Ringkøbing kan fås for 500 kroner, mens et weekendophold for to løber op i omkring 5000 kroner.
På Fjordgaarden gør massørerne deres for at få roen til at forplante sig i kroppen, når en gæst tager plads på den bløde behandlingsbriks.
”Tag en dyb indånding.”
En diskret duft af blandt andet bergamotte fylder næseborene.
”Og en gang til.”
Opgaven er både behagelig og overkommelig, og tiden bliver væk her på briksen, hvor ens krop kommer til at føles som smeltet smør, mens massøren arbejder.
De typiske kurbadsgæster er børneforældre, som har fået deres børn afsat for et par dage og nu kan smelte på briksen eller sidde i karbad og tale uforstyrret med partneren, mens man måske får serveret en drink. Og man skal ikke frygte, at der lyder børnehvin, når man lister rundt i kurbadet. De fleste spasteder har en aldersgrænse. Nok er det lige nu skoleferie, men kurbadet i Ringkøbing er børnefrit land. Man skal være 16 år for at få adgang.
”Mange par drømmer virkelig om en pause og et rum uden mobil og mail," siger Martin Stubkjær Maller, der er direktør for Fjordgaarden.
Fra drivhus til hvilehus
Da familien Stubkjær for 15 år siden overtog Fjordgaarden, kunne de se, at hotellets beliggenheden langt ude mod vest afholdt en del for at vælge stedet til, når de skulle på weekendophold. Da de udviklede kurbadet, valgte de at gøre afstanden til en del af oplevelsen.
”På de her kanter kan du mærke naturen, og det er noget af det, som vi gerne vil give til vores gæster.”
Melanie Kay Smiths forskning viser, at det faktisk kan være et plus for wellnessturismen, at man skal rejse langt væk. De senere år er der talt og skrevet en del om problemer med masseturisme med Venedig som et skræmmeeksempel, hvor der var 30 millioner besøgende i en by med omkring 260.000 indbyggere. Wellnessturismen vil vokse på adresser, hvor turister ikke skaber trængsel, lyder det fra forskerne. Ifølge Melanie Kay Smith kan knap så velbesøgte steder blive et rejsemål, når feriens formål er at finde velvære gennem massage, saunabesøg og badning.
Men kan man overhovedet tillade sig at slappe af i diverse saunaer og dykke ned i varme bade under en klima- og forsyningskrise? Direktør Martin Stubkjær Maller siger, at stedet måske er mere grønt, end man skulle tro. Da man byggede det vestjyske kurbad, opførte man også et solcelleanlæg, som forsyner gør anlægget med strøm.
Gennem ruderne fra det store varmtvandsbassin kan man se et par klædt i identiske hvide badekåber. De har hvide plasticsko på fødderne, og de har grå huer, der er trukket ned over hovederne. De ligner ikke et par på havevandring, men kurbadet har en have, hvor man er velkommen i badekåbe. I kurbadshaven står drivhuse på rækker og er indrettet som en slags hvilehuse med plads til to på en magelig brik og kig til himlen. Et andet sted, hvor man kan studere himlen, er i havens råhvide hængekøjer. Det hele er indrettet, så man kan få naturen tæt på uden at få jord under sålerne. Hvilehusene, hængekøjerne og kurbadshaven er et udtryk for en udvikling i kurbadsindustrien, som også Melanie Kay Smith har bemærket. I forskningsartiklen skriver hun:
”Engang blev spakulturen beskrevet som hedonistisk og underholdende. I dag er fokusset snarere på egenomsorg og måske en søgen efter en oplevelse af transcendens.”
Parret med huer og identiske badekåber har kurs mod kurbadets tag. Her finder man det såkaldte fjordbassin med udsigt over sivskoven, Vonå og Ringkøbingfjord.
”Mærk naturen under luksuriøse omstændigheder,” står der i stedets badeguide. Det udendørs tagbassin med det 36 grader varme vand var også en af de ting, som blev fremhævet, da stedet blev kåret som årets kurbad. Parret sidder i vandet og taler sammen, og vinden hvisker deres ord ud. Næste morgen sidder de i morgenmadsrestauranten og facetimer med deres børn.
”Far og mor kommer snart hjem.”
Kristeligt Dagblad har fået opholdet på Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing betalt af hotellet.