”Venne-dating” hitter – og det kan være en god samfundsinvestering

Når danskere søger efter nye bekendtskaber på nettet, er det ikke kun til gavn for dem selv, men også for de kommuner, der investerer i online-fællesskaberne. Men man må ikke glemme de mest udsatte, siger forsker

Hjemmesider og apps, hvor personer opretter en profil med et foto samt en beskrivelse af, hvad de søger, er ikke længere forbeholdt personer, der leder efter en kæreste.
Hjemmesider og apps, hvor personer opretter en profil med et foto samt en beskrivelse af, hvad de søger, er ikke længere forbeholdt personer, der leder efter en kæreste. Foto: Sven Mieke/Unsplash.

Lilli på 69 år ledte efter bekendtskaber til et strikkefællesskab, mens 37-årige Aleksander, der ikke kendte nogen i sin nye hjemby, ønskede at blive del af en madklub.

Hjemmesider og apps, hvor personer opretter en profil med et foto samt en beskrivelse af, hvad de søger, er ikke længere forbeholdt personer, der leder efter en kæreste.

Selvom den har eksisteret siden 2011, er tjenesten Boblberg – der har til formål at bekæmpe ensomhed og derigennem styrke danskernes sundhed – gennem de seneste år eksploderet i popularitet. I dag er 452.000 danskere tilmeldt som brugere på Boblberg, hvor de gennem kontaktannoncer, såkaldte "bobler", kan lede efter bekendtskaber i deres nærområde.

Og det har vakt interesse ude i de danske kommuner. I dag samarbejder flere end 50 kommuner med Boblberg om at styrke sociale fællesskaber, blandt andet gennem begivenheder på biblioteker, festivaler og sundhedscentre. Én af de kommuner er Aalborg Kommune. Her er sociolog Lærke Mai Bonde Andersen netop nu ved at lægge sidste hånd på sin ph.d., hvor hun undersøger, hvordan et initiativ som Boblberg kan gøre en forskel for folkesundheden. Hun forklarer, at relationer til andre er en afgørende faktor for menneskers trivsel. Det sætter nemlig spor på både mental og fysisk sundhed, når vi føler os isoleret.

Umiddelbart virker det dog ikke åbenlyst, at endnu et mødested online skulle gøre så stor en forskel, som når Økonomer Uden Grænser konkluderer, at hver krone investeret i Boblberg kan spare samfundet for 5,6 kroner. Men ifølge Lærke Mai Bonde Andersen er det vigtigt at slå fast, at initiativer som Boblberg også adskiller sig fra eksempelvis sociale medier, hvor det ofte handler om at fortælle omverdenen om det, man allerede har.

“Boblberg tilbyder det modsatte, nemlig en mulighed for at række ud og at fortælle andre om noget af det, man mangler,” siger Lærke Mai Bonde Andersen.

Platforme som Boblberg kan på den måde øge tilgængeligheden til andre, og Lærke Mai Bonde Andersen kan i sin forskning se, at flere bedre tør tage kontakt, når de kan gøre det fra trygheden bag en skærm. Samtidig er det ud fra borgernes "bobler" nemmere at finde et match mellem to personer.

Men der er altså ingen garantier for succes, påpeger Lærke Mai Bonde Andersen. Og det er vigtigt for kommuner at huske på, så de bedst muligt kan understøtte de mest udsatte borgere. Typisk er det nemlig de personer, der i forvejen føler sig socialt isoleret og derfor har mest brug for platformen, som også kan have sværest ved det. Det gælder eksempelvis ensomme ældre uden teknologiske færdigheder eller personer, som i forvejen har erfaringer med svære relationer.

Dermed peger Lærke Mai Bonde Andersen på et grundvilkår i indsatser for at fremme befolkningens velvære; nemlig den, at intet tiltag kan stå alene.

“At understøtte meningsfulde fællesskaber er et redskab til at forbedre mental og fysisk sundhed. Dermed kan platforme som Boblberg være et hjælpsomt værktøj, fordi det understøtter tilgængeligheden af fællesskaber og reducerer nogle af de barrierer, der kan være forbundet med at række ud efter andre. Men en platform er altid kun et supplement til alle mulige andre indsatser.”