Vi er nødt til at gentænke, hvad en 80-årig kan

Levetiden stiger, og det er der gode grunde til, at pensionsalderen også gør. For et otium på 35 år er ikke nødvendigvis til gavn for samfundet eller den enkelte, mener Annette Baudisch, der forsker i aldring og dødelighed

”Hvis alle bliver 100 år gamle, hvordan skal man så forestille sig et samfund, hvor man går på pension som 65-årig og bruger 35 år på hvad? Ferie? Og hvem skal betale for det?”
”Hvis alle bliver 100 år gamle, hvordan skal man så forestille sig et samfund, hvor man går på pension som 65-årig og bruger 35 år på hvad? Ferie? Og hvem skal betale for det?”. Foto: Matt Bennett/Unsplash.

Luk øjnene og forestil dig en 80-årig. Hvis der dukker en svag og inaktiv person op for det indre blik, abonnerer du på en forestilling, der kommer til at ændre sig.

Det siger i hvert fald Annette Baudisch. Hun er matematiker og professor ved Center for Populationsstudier ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker i aldring og dødelighed for forskellige arter. For eksempel har hun været med til at undersøge, at blandt visse arter – for eksempel ferskvandspolyppen hydra vulgaris – stiger dødeligheden slet ikke i takt med alderen.