Vielsesboom: Efter to corona-år er der travlhed på rådhuse og i kirker

Efter to år med færre vielser på grund af corona, melder rådhuse og kirker om stort antal vielser denne sommer. De mange vielser er en bekræftelse af livet i en krisetid, vurderer forsker

Her ses et par, som blev viet tilbage i 2016 på Københavns Rådhus. Her var der 1000 flere vielser i de første fem måneder af 2022 end i samme periode i 2021. Genrefoto.
Her ses et par, som blev viet tilbage i 2016 på Københavns Rådhus. Her var der 1000 flere vielser i de første fem måneder af 2022 end i samme periode i 2021. Genrefoto. . Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Sommeren er højsæson for bryllupper, og noget tyder på, at 2022 bliver vielsernes år. Fra kirker og rådhuse meldes der om stor søgning efter to år, hvor corona-tidens forsamlingsforbud fik mange til at udskyde vielsen.

Et af de steder, hvor man virkelig mærker, at 2022 bliver vielsernes år, er på Københavns Rådhus. Kontorchef Jesper Hyldal oplyser, at man i årets første fem måneder havde næsten 1000 vielser mere end i samme periode i 2021. Og her i højsæsonen har rådhuset i hovedstaden derfor udvidet åbningstiden.

Giftefoged Anja Brix Ramløse har taget den sorte giftefogedkappe over sin sommerkjole og viser vej mod rådhusets vielsessal, hvor seks til otte par i timen giver hinanden deres ”ja”. De seneste to årtier har de fleste vielser i Danmark været borgerlige, og på Københavns Rådhus har giftefogederne ekstra travlt.

Travlheden er en blanding af par, som har udskudt vielsen, par som vil holde sommerbryllup og en voksende vielsesturisme. Op mod hvert andet par, som bliver viet på Københavns Rådhus, er udenlandske statsborgere.

Også landets kirker mærker travlhed efter to stille år. I Viborg Domkirke var der langt mellem brudeparrene i 2021. Ni par blev viet i kirken sidste år. I år er der booket to til tre vielser alle lørdage fra den 11. juni frem til den 24. september. I Frederiksborg Slotskirke i Hillerød er der booket 20 procent flere vielser i år end i 2021. Som provst Jørgen Christensen, der er præst i slotskirken, formulerer det: ”De to coronaår skal indhentes.”

Samfundsforsker Johannes Andersen, der er lektor emeritus og ekstern lektor på institut for politik og samfund ved Aalborg Universitet, taler om et opsparet behov i befolkningen for at tage festtøjet på og tage til bryllup:

”Alt for længe måtte vi udsætte det sociale samvær med mange i festligt lag. Og en virkelighed med krig i Europa og mørke udsigter gør behovet for at fejre noget så livsbekræftende som et bryllup stærkere. Det bliver en bekræftelse af livet og kærligheden i en ellers dyster tid.”

Kirker og rådhuse indberetter antallet af vielser til Danmarks Statistik, og her kan man se, at hver fjerde brudepar manglede i 2021 i forhold til 2008, hvor antallet af vielser satte rekord. Det generelle fald i antallet af vielser og ikke mindst medvinden til den borgerlige vielse kan ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen have en økonomisk forklaring.

Brylluppet er livets dyreste fest, har tidligere undersøgelser vist. Baseret på tal fra Finanstilsynet, har Ann Lehmann Erichsen lavet beregninger, som viser, at turen til rådhuset med fest i gennemsnit koster 24.000 kroner, mens et kirkebryllup koster 79.000 kroner i 2022.

”Vi har ikke kørekort til hverken parforhold eller privatøkonomien, og man sikrer hinanden bedst ved at blive gift. Men det kan være nødvendigt at gøre op med de idealer, vi har om, hvor stort og dyrt et bryllup skal være. Særligt de kirkelige vielser lider under en kulturel forventning om dyrt tøj og stor fest. Kirkerne bør være bedre til at fortælle, hvor enkelt et kirkeligt bryllup også kan være."