I Siegerland i det vestlige Tyskland forsvandt ved Anden Verdenskrigs afslutning en lille pjusket hund fra en deling amerikanske soldater. De havde taget hunden med sig fra Frankrig over Rhinen som maskot, men den blev glemt under en optankning og var nu alene uden velyndere i Det Tredje Riges ruiner.
Mager strejfede det franske gadekryds omkring og var tæt på døden, da advokatfruen Ilse Schleifenbaum tabte sit hjerte til kræet. På nabogården levede tæven Fiffi, og de to hunde fandt hinanden. Hvalpene, der kom ud af mødet, viste sig at være omgængelige, stærke, selvstændige og dog lydige. Dertil havde de en relativt høj nuttethedsfaktor. Alt sammen egenskaber, der skulle vise sig brugbare i efterkrigstidens præstationssamfund, også for en hund.