Jeg sidder i sofaen og googler ordet ”tyverialarm”. Vi har haft indbrud – eller rettere, vi skal have indbrud. Nogen har nolet en systemnøgle til ejendommen og arbejder sig nu systematisk igennem nabolejlighederne. Jeg er i let panik over, at vores adresse står på en tyveknægts to do-liste.
Jeg klikker på ”Tag gratis alarmtest” og begynder at besvare testens spørgsmål. Til sidst bliver jeg bedt om mit telefonnummer. En indre alarm fortæller mig, at det er nu, ”gratis” skal betales. Jeg ignorerer alarmen.
15 sekunder senere ringer min mobil. Det er Katja, som kan se, at jeg er interesseret i tyverisikring. Det kan jeg ikke nægte, og Katja tilbyder at komme forbi til en behovsvurdering. Den er også gratis.
To dage senere står Katja i entréen. Hun er en solariebrun pige iført tætsiddende firmatøj, tatoveringer og tungepiercing.
”Hold op, en thkøn lejlighed,” siger hun og tager værelser, vinduer, døre og inventar i besigtigelse.
Det strejfer mig, at Katja fra alarmfirmaet ligner en rockertøs fra Rødovre, og at hun muligvis også er det. Vi sætter os ved spisebordet med hendes brochurer.
”Her er den løthning, de flethte vælger,” siger hun og peger på en pris.
”Skal man betale det hvert år?”, spørger jeg.
”Hver måned,” siger Katja. ”Men den løthning vil jeg ikke thælge til dig. Du kan fint nøjeth med en bathithløthning.”
Hun peger på en anden pris.
”Og huthk håndværkerfradraget. Thynes du thtadig det er dyrt?”, spørger Katja.
Det synes jeg. Heldigvis viser det sig, at Katja kan trylle med prisen. Mens hun tryller, kommer min kone hjem.
”Thå fik jeg ogthå hiltht på dig,” siger Katja og tilbyder at gå det hele igennem igen.
Vi takker nej, og Katja lover, at trylleprisen holder, hvis vi slår til senest mandag.
”Det gør vi ikke. Det er jo åndssvagt dyrt,” siger min kone, da Katja er ude af døren. ”Og lagde du mærke til, hvorfor hun læspede?”.
De følgende dage ruster jeg mig til, at Katja ringer. Jeg fornemmer, at vores adresse nu står højt på både tyvens og Alarmkatjas to do-liste.
Men Katja ringer ikke. Det gør til gengæld Kean en eftermiddag, mens jeg køber ind. Kean er Katjas chef. Han forklarer, at hun er gået ned med stress, og at han er ved at følge op på hendes kunder. Jeg forklarer, at jeg står ved kassen i Irma. Det lader Kean sig ikke stoppe af.
”I denne uge kører vi en kampagne med et supertilbud,” fortæller Kean og nævner en pris. ”Og så skal du huske håndværkerfradraget.”
Jeg siger nej tak og lover at ringe, hvis vi ombestemmer os. Det gør vi ikke, og Kean ringer heller ikke igen. Men det gør Shaun, mens jeg triller vognen gennem grøntsagsafdelingen.
Shaun er ivrig, for alarmfirmaet har netop i denne uge et unikt fødselsdagstilbud. Jeg takker nej, men Shaun tager ikke et nej for et nej. Han kan trylle med fødselsdagsprisen, viser det sig.
”Og så skal du huske håndværkerfradraget,” siger han.
Jeg lægger varerne på båndet og siger til Shaun, at han og Kean og Katja og alle andre fra alarmfirmaet godt må slette mig fra deres to do-liste.
Det gør de tilsyneladende. I hvert fald er det ikke dem, der ringer en uge senere. Det er Søren. Og han er fra et låsefirma, jeg aldrig har hørt om.
”Jeg vil bare følge op på den dialog, vi har haft om jeres alarmsystem,” siger Søren, mens jeg lægger to liter letmælk i kurven.