Når efterårsstormene tager fat og sætter havene omkring Danmark i bevægelse, ruskes der op i havbunden, hvor fossilt harpiks, bedre kendt som rav, gemmer sig. Det er derfor særligt i efteråret, at man langs de danske kyster kan finde rav. Et materiale, der forbinder os med naturen og historien, mener den 30-årige raventusiast Anders Leth Damgaard, der er formand for Den Danske Ravklub.
”Jeg er autodidakt ravforsker,” forklarer han selv.
Han har da også en af verdens største samlinger af biller, der er ”inkluderet” i rav, som det kaldes, når der er en forekomst af et dyr eller en plante i rav. I de 10 år, Anders Leth Damgaard har beskæftiget sig med rav, har han opdaget 45 hidtil ukendte biller. Hvad de og Ghita Nørby har med hinanden at gøre, vender vi tilbage til.
Anders Leth Damgaard er for nylig flyttet til Møn, hvor Østersøen smyger sig om øen og dens forhistoriske kridtklint, der tårner sig op over stranden.
Lige ved klinten er der meget ringe muligheder for at finde rav, men på det øvrige Møn har man gode chancer, fortæller Anders Leth Damgaard og betoner dermed, at det kræver nogle færdigheder at finde rav.
At man kan læse stranden og vejret og genkende ravet, som kan være upoleret og maskeret af en ru overflade. Vil man prøve kræfter med at finde rav i efterårsferien, skal man dog ikke lade sig afskrække, hvis man ikke har færdighederne helt på plads. For dét at gå på jagt efter rav handler om meget mere end fundet, mener Anders Leth Damgaard.
”Hvis man kun går efter ravet, kan man i sidste ende næsten kun blive skuffet. Det handler også om at få en masse kilometer i benene. At lugte havet og mærke vinden. Så man gør naturen til en del af oplevelsen. Det kan man leve højt på.”
Selv både samler og køber Anders Leth Damgaard rav. Interessen opstod, da han som 19-årig købte nogle stykker på internettet. Indkapslet i det gyldne materiale var et insekt, næsten for småt til at se med det blotte øje. Men gennem et mikroskop købt i en legetøjsbutik kunne han se ind i ravets tidslomme.
”Pludselig kunne jeg krystalklart se de 45 millioner år gamle øjne kigge på mig,” fortæller Anders Leth Damgaard, der er uddannet lærer.
I dag er lærergerningen dog udskiftet med en fuldtids ravbeskæftigelse med foredrag om rav i både ind- og udland og som hovedkurator på den store ravudstilling, der åbner på GeoCenter Møn i 2020.
Det rav, vi finder i Danmark, er såkaldt baltisk rav. De fleste forbinder nok rav med et cognacgyldent materiale, men rav findes i virkeligheden i et utal af farver og udformninger.
Rav dannes, når harpiks ender i havet og gennem millioner af år hærdes i det iltfrie og højtryksprægede miljø. Det danske rav anslås ofte at være 30-50 millioner år gammelt, men nogle forekomster er langt ældre. Og netop ravets alder er ét af materialets fascinerende aspekter, mener Anders Leth Damgaard.
”Rav er en portal til fortiden. Der er rav med myrer, der slås, insekter, der har sex, og blomster, der netop springer ud. Det er øjeblikke, der er fastfrosset i tid i millioner af år,” fortæller Anders Leth Damgaard, som derfor mener, at vi kan lære meget af at studere rav:
”De arter, vi finder i rav, fortæller os nemlig også noget om, hvordan klimaet var i den tid, de levede. Gennem ravet kan vi lære, hvordan livet og Jorden har udviklet sig gennem millioner af år.”
For Anders Leth Damgaard er rav derfor en mulighed for at forstå den natur og langstrakte historie, vi er en del af. I sine egne granskninger af inklusioner af biller har han derfor nøje overvejet, hvem de nyopdagede arter skulle opkaldes efter.
Seismolog Inge Lehmann, digter Benny Andersen og skuespiller Ghita Nørby er nogle af dem, Anders Leth Damgaard har opkaldt billerne efter. Personer, der selv repræsenterer nuancer af mennesket og dets bedrifter. Og på den vis indkapsles også de i ravet og i Jordens udviklingshistorie.