Der dufter gennemtrængende sødt i fabrikslokalerne i Værløse i Nordsjælland. Som om luften er mættet af puddersukker. Store maskiner banker og pruster, når små firkantede gourmetvingummier vejes, pakkes og forsegles, inden de lægges i de julekalendere, som firmaet Wally and Whiz sælger.
Den spiselige julekalender har fået vokseværk. I de seneste år har kalender på kalender ramt julemarkedet med hvert sit bud på, hvad der skal vente børn og voksne bag de 24 låger. Lakrids, whisky, portvin, kaffekapsler, specialchokolade og figenslik er et udsnit af de mange fødevarer, der i dag kan erhverves som julekalender. Og så gourmetvingummierne fra Wally og Whiz.
”Alle i gourmetbranchen med respekt for sig selv laver en julekalender. Det er et marked, der er eksploderet, og det er en mulighed for at vise sortimentet i ét produkt,” fortæller Michael Hansen, der er partner i Wally and Whiz, en lille dansk virksomhed, der har lavet gourmetvingummier i fire år, og i de seneste tre også julekalendere.
Den spiselige julekalender opstod i 1980’erne, hvor supermarkederne begyndte at sælge billige chokoladekalendere, der var målrettet børn. Den udsprang således af en nedtællingstradition og en børnecentreret jul, forklarer Caroline Nyvang, der mad- og traditionsforsker ved Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek:
”Før 1900-tallet var julen præget af forskellige fester og julestuer, men ved indgangen til det 20. århundrede blev juleaften det centrale holdepunkt, som man kunne tælle ned til. Derfor fik vi papkalenderen i 1930’erne, kalenderlyset i 1942 og pakkekalenderen i 1950’erne. Førhen var julen de voksnes fest, men chokoladekalenderen viste, hvordan jul tilpasses børn,” forklarer hun.
Det er derfor også bemærkelsesværdigt, at den spiselige julekalender i høj grad nu målrettes voksne, påpeger Dorte Wimmer, der er forbrugerekspert i Retail Institute Scandinavia:
”De dyrere julekalendere, der henvender sig til voksne, er et relativt nyt fænomen. De er kommet til inden for de seneste fem års tid, og de har udvidet markedet og kundegrupperne for julekalendere. Producenterne beretter, at de for få år siden ikke kunne sælge julekalendere, der kostede mere end 300 kroner, og nu ser vi et voksende marked for kalendere, der koster op til 800-1000 kroner.”
Fersken med bergamotte, æble med yuzu og hyldeblomst med kirsebær står der på nogle af de små vingummiposer fra Wally and Whiz. På lageret er kasser stablet med ordrer til årets julehandel.
”Vingummier er bare sejere,” næsten råber grundlægger af Wally and Whiz, Kristian Them Hansen, mens maskinerne arbejder på højtryk i baggrunden. Og han har da ret. Produceret med majsstivelse i stedet for gelatine får firmaets vingummier et sejt bid, lidt a la engelske vingummier.
Gourmetdelen består i, forklarer direktøren, at vingummierne er lavet uden kemisk smag og farve:
”Det betyder, at vores jordbær-solbærvingummi er lavet med naturlig solbæraroma, farvet med sorte gulerødder og rullet i pulveriseret, frysetørret jordbær. Vi bruger også komplimentære og anderledes smage som anisisop og skovmærke, og vi samarbejder med Michelin-kokke om nye smagsvarianter,” fortæller Kristian Them Hansen.
Han vil ikke røbe, præcis hvor mange kalendere, firmaet sælger hver jul, men det er på den anden side af 10.000.
Wally and Whiz laver julekalendere i tre størrelser, der koster henholdsvis 229, 449 og 1299 kroner. De sælger flest af den mindste, som fås i både rød og grøn, præget med guldtryk af julemotiver. Når man åbner kalenderen, folder 24 skuffer sig ud fra hinanden, som et flettet julehjerte. I hver skuffe ligger en lille pose med seks vingummier i.
Hvert år melder detailhandlen om rekorder for julesalget, og i den generelle kommercialisering af julen opstår en åbning i markedet for de mange kalendere, forklarer Dorte Wimmer:
”Vores fødevareforbrug splitter sig i disse år i to retninger. Vi køber flere af de dyre fødevarer, og vi køber flere af de helt billige fødevarer. Så de dyrere julekalendere taler ind i en tendens, hvor vi gerne vil betale for kvalitet, mening og værdi, når vi køber fødevarer. Mange af kalenderne indeholder specialvarer, men vi køber også ind på den eksklusive emballage, værdierne og historien bag produktet, som vi identificerer os med eller opfatter som en forkælelse.”
Med et bukket stykke metal trækker Kristian Them Hansen 24 skuffer ud af kalenderen og lægger poserne med vingummi i. Det er et stort arbejde, og man kunne passende spørge, om det er nødvendigt at have et helt skuffedarium til julevingummier?
”Emballagen er en stor del af produktet. Vi henter vores eksistensberettigelse i, at man kan se, at det er et lækkert produkt. Kvalitet fra inderst til yderst. Det er ikke bare vingummier, vi sælger i vores julekalender, det er en oplevelse” fortæller Kristian Them Hansen.