Jeg mærker, det er weekend, når jeg fredag aften, ofte lidt træt efter en lang uge, går fra kontoret med et par poser med papirer i hånden. Jeg har typisk en del læsestof med hjem til weekenden, og jeg foretrækker at have det på papir, så jeg i løbet af weekenden måske kan sætte mig i haven og gøre mig klar til den næste uge. Jeg får energi af at være sammen med mennesker, men fredag aften har jeg ikke noget imod at komme hjem til et stille hus, for jeg lader blandt andet op ved at have stunder for mig selv.
Da jeg var barn, spillede jeg en del badminton, og så var jeg en flittig bruger af biblioteket.
I klassen på Prinsesse Charlotte Gades Skole på Nørrebro i København var jeg den lidt stille elev, som havde orden i tingene. Men en dag fik jeg en eftersidning. Nogle af kammeraterne var ikke kommet ind efter frikvarter og blev skældt ud, men jeg vidste, at der var en god grund, hvilket jeg forsøgte at forklare. Resultatet blev, at jeg fik en eftersidning. Min retfærdighedssans har nok altid været udtalt.
Jeg er vokset op med weekender ved Køge Sydstrand. Vi boede i Fyensgade ved Nørrebros Runddel i København, til jeg var 10 år. Min mor var kontorassistent og blev tillidsrepræsentant, og min far var jord- og betonarbejder. Begge mine forældre arbejdede på fuld tid, men stort set hver weekend i sommerhalvåret kørte vi til en campingplads ved Køge, hvor vores campingvogn stod fast. Her var vi også i sommerferien, og jeg har fejret flere fødselsdage på Køge Sydstrand. Jeg husker det år, hvor jeg fik en cykel i fødselsdagsgave og selv kunne cykle ud og udforske Køge, som jo er en smuk by. Da jeg var 10 år, blev de skilt, og weekenderne og ferierne blev anderledes.
Når jeg skal slappe af, går jeg gerne en lang tur med min hund og får i hvert fald gået de anbefalede 10.000 daglige skridt. Hunden betyder noget helt særligt for os som familie. For ni år siden mistede jeg min mand, og vores hund blev kørt over. Jeg kunne ikke bære, at vores to drenge skulle miste deres far og deres hund næsten samtidig, så vi købte Blackie, som er en blanding af en labrador og en jagthund. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det har været en vældig klog beslutning. Blackie har virkelig lyttet til meget på vores ture, og så har jeg en aftale med en pensionist i kvarteret, som sørger for, at han kommer ud at gå, når jeg har lange dage.
Søndag sætter jeg mig med kaffe og aviser og har en papirstund på et par timer, hvor jeg slapper af med at læse. Det er et søndagsritual, som jeg sætter stor pris på.
Skal jeg ud af huset, besøger jeg gerne min mor. Hun er 93 år, og hendes syn er ikke længere godt, men vi har meget at tale om, for hun følger med i, hvad der sker – også på Facebook.
Inden jeg går i seng, går jeg en tur med hunden. Det er et fast ritual alle ugens dage, og jeg kan godt lide, at jeg, uanset hvordan dagen har været, kommer ud og kommer i kontakt med årstiden, vejret og mit kvarter i Rødovre.