Prøv avisen

Fugletrækket er et smukt syn

Der er mange forskellige arter blandt trækfuglene, og de har ikke samme mønster, når de drager mod varmen. Fælles er, at de altid flyver i flok. Her er det viber samlet på Kalvebod Fælled, inden turen går mod syd. – Foto: Mogens Ladegaard /Ritzau Scanpix

Efteråret er årstiden, hvor mange fugle trækker sydpå i store flokke, mens andre kommer hertil fra nordligere egne. Tag ud og se fuglene drage sydover sammen med andre. Det kan gøre oplevelsen større, siger ornitolog

Når regnen pisker ned, blæsten ubarmhjertigt river de sidste æbler af træerne, og dagene bliver stadig kortere, er det ikke svært at drømme sig væk til varmere himmelstrøg. Sådan er det også for mange af vores fugle, trækfuglene. Forskellen er dog, at de bevingede dyr ikke nøjes med at drømme, men vælger at tage flugten sydpå, inden kulde og vinter for alvor sætter ind. Allerede nu har de første fugle sat kursen mod varmere destinationer, og den kommende måned vil endnu flere følge efter. Det fortæller Kim Skelmose, ornitolog og medlem af bestyrelsen for Dansk Ornitologisk Forening.

”Mange af vores rovfugle samt mange vadefugle er ved at gøre sig klar til at tage af sted. Lige nu samler rigtig mange sig ved Vadehavet og gør klar til at flyve sydpå. De tanker op for at få noget sul på kroppen. Nogle af dem skal jo ud på nogle meget lange træk. Trækfugle som svalerne for eksempel, de skal flyve helt ned over Sahara, og ternerne helt ned til Antarktis,” siger han.

Selvom fuglene altid flyver i større flokke, er der i Danmark ikke nogen trækfugle, der kan måle sig med stæreflokkene. Deres afgang mod Syden, hvor helt op til en million stære flyver sammen, har i en længere årrække efterhånden været kendt under begrebet ”Sort sol”. Tusindvis af danskere valfarter hvert efterår til særligt Tøndermarsken for at betragte de store flokke af stære, der kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge og samles for at gøre sig klar til i samlet flok at flyve sydpå.

Men det kan sagtens være en oplevelse at se på trækfugle, der samler sig og flyver af sted i knap så store grupper, påpeger Kim Skelmose.

”Der er adskillige muligheder for at tage ud og se trækfugle. Lige nu er der for eksempel titusindvis af fugle ved Vadehavet, som også er fascinerende at se på. Men der er også mange andre gode steder at tage hen. Gedser, Skagen og Djursland bare for at nævne nogle. Det er også altid en mulighed at kontakte Dansk Ornitologisk Forening og høre dem, hvor man kan køre hen og se trækfugle,” siger han.

Der er mange forskellige arter blandt trækfuglene, og de har ikke samme mønster, når de drager mod varmen. For eksempel flyver vadefuglene altid ude langs vandet og drejer så ind over land, når de skal holde pause. Det samme gør svalerne, mens stærene som bekendt ofte samler sig ved den dansk-tyske grænse og venter, til de er en kæmpeflok, inden de flyver af sted, men inde over land.

Fælles for trækfuglene er, at de altid flyver i flok.

”Når de er mange sammen, beskytter de sig blandt andet mod rovfugle, som lettere forvirres, når der kommer mange på en gang. Men de flyver også i flok, fordi de så kan skiftes til at tage føringen og dermed spare på energien. Det er med fugle, ligesom det er med Tour de France. Det er tåbeligt at jage af sted ene mand, for til sidst går man død og bliver indhentet alligevel,” siger Kim Skelmose.

Mens vi venter på, at svaler, stære og sanglærker til foråret atter vender tilbage til Danmark, kan vi i stedet glæde os over andre fugle. Blandt andre de fugle, der slår sig ned her for vinteren. Der er således også arter, for hvem Danmark er et tiltrækkende sted at overvintre. Det gælder for eksempel grønirisken og grønsiskenen, der i sommerhalvåret huserer i Sverige og Norge.

Af og til er der også nogle af de fugle, som normalt trækker mod syd, der vælger at overvintre i Danmark. Det kan skyldes klimaforandringerne, der har gjort vintrene mildere, men der findes også særligt iblandt hannerne dristige fugle, der tror på deres eget held.

”Flere hanfugle tager chancen. De tænker: ’Lad bare de andre flyve sydpå, så bliver jeg herhjemme og er klar, når hunnerne vender tilbage.’ De tror nogle gange på, at de har den fordel, at de kan sidde klar og synge smukt for de dejlige hunner, når de kommer tilbage, mens de andre hanner, der kommer sydfra, er udmattede efter den lange flyvetur,” forklarer Kim Skelmose om årsagen til, at det er muligt indimellem at spotte trækfugle i de danske haver i vinterhalvåret.

Der er dog lidt russisk roulette over det, når hannernes vovemod bliver stort. For det kan give bagslag at blive i det kolde nord. Hvis vinteren bliver ekstra hård, kan det således blive svært at overleve i Danmark, og de dristige hanner kommer derfor aldrig til at synge for hunnerne, fordi de risikerer at gå til.