Med små præcise bevægelser og klik bevæger 12-årige Frederik Kaabers højre hånd den sorte computermus, som var den en naturlig forlængelse af hans krop. Hans venstre hånd er på tastaturet, hvor fingrene ubesværet og uden assistance fra hans øjne trykker på de rette taster. Som den kyndige pianist ved sit flygel. Sådan kan Frederik Kaaber snildt game, som det at spille computer ofte kaldes, i seks-otte timer, hvis han får lov.
I disse år vokser e-sport eksplosivt i Danmark, blandt andet på foreningsplan. Ifølge den seneste medlemsopgørelse, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) udsendte tidligere på måneden, var der 68 e-sportsforeninger i Danmark i 2017. I 2018 var der 138. Og tallet spås at stige yderligere i 2019.
Én af de nyeste foreninger er Lejre Esport. Netop dannet og endnu uden lokaler håber foreningen på at sætte aktiviteter i gang efter sommerferien. Allerede nu er der 40 børn og unge på venteliste i den midtsjællandske by, der har lige under 2500 indbyggere. Foreningen er dannet af en gruppe forældre. Èn af dem er Frederik Kaabers mor, Rikke Kaaber.
”Når Frederik spiller herhjemme, foregår det på hans værelse. Det kan virke isoleret. Men i en forening kan vi kombinere det med et fysisk fællesskab og nogle rammer, hvor der både er fokus på at have det sjovt, udvikle spilleevnerne og at lære de sociale spilleregler, der er i både den fysiske og digitale verden,” siger 41-årige Rikke Kaaber, der til daglig arbejder som miljøterapeut.
Ifølge Rasmus Klarskov Storm, analyse- og forskningschef i Idrættens Analyseinstitut, kan e-sport forstås som forskellige former for organiseret gaming, altså computer- og konsolspil, med henblik på dygtiggørelse og eventuel deltagelse i konkurrencer og turneringer.
”Og det er blandt andet i denne organiserede form, at esport i disse år vokser eksplosivt. Det hænger også sammen med en stigende anerkendelse af, at der faktisk er tale om en sport, fordi det kræver udholdenhed, fysik og reaktionsevne,” konstaterer Rasmus Klarskov Storm.
På Frederik Kaabers skrivebord står ikke mindre end tre skærme. Fra vinduet ved siden af ham vælter forårssolen ind og skaber en stærk kontrast til det mørke pakhus, hvor han lige nu går rundt, bevæbnet med et storbladet, takket kniv i computerspillet Counter Strike.
Der er helt stille i værelset, hvis man ser bort fra tastaturets og musens hyppige klik. Men under høretelefonerne brager lyden til den anden verden, Frederik Kaaber træder ind i, når han spiller. På én af skærmene kører det program, som Frederik Kaa-ber bruger til at tale med dem, han spiller med.
”Jeg kan forsvinde helt ind i spillet. Det er noget helt andet end at se en film eller serie, hvor man bare er passiv. Her er jeg selv med, men jeg er samtidig sammen med andre gennem spillet,” fortæller Frederik Kaaber.
På køleskabet i familien Kaabers hjem hænger 10 regler for Frederiks gaming. Blandt andet skal alle lektier være lavet, inden han må spille, og han skal tale pænt til de andre. Den slags regler skal med videre i foreningen, fortæller 53-årige Bo Nielsen, der arbejder med it, er formand i Lejre Esport og far til en computerspillende dreng:
”Det er vigtigt i foreningen at skabe en sund kultur omkring e-sporten for de unge. Både sociale normer og gode rutiner omkring at spise, sove og at bevæge sig fysisk.”
Foran Frederik Kaaber står en stor mikrofon, der forbinder ham og hans medspillere. Han glæder sig til i foreningen at sidde fysisk sammen med de andre. At lægge taktik og give et anerkendende klap på skulderen, når det lykkes.
Ét af hans favoritspil er det holdbaserede førstepersonsskydespil Counter Strike, som det danske stjernehold Astralis tjener millioner på at spille, og som Frederik Kaa-ber håber, at e-sportsforeningen kan gøre ham bedre til.
Vil e-sport være en hobby for dig, eller håber du på at tage det videre derfra?
”Det kommer an på, hvor god jeg bliver,” svarer Frederik Kaaber med et beskedent smil.