Prøv avisen

Brug sanserne og undgå madspild

Anbringer man alle sine rester på en særlig hylde i køleskabet, er det nemt at sammensætte en menu af rester. Som for eksempel tortillas med rester fra ugens løb. – Foto: Michael Bring-Nielsen.

Ved at bruge både omtanke og sanser kan madspild reduceres væsentligt, siger ekspert. Særligt nu, hvor julemåneden står for døren, bør vi undlade at være slaver af madvarers ”bedst før”-datomærkning

Mange har nok prøvet at tage en mælkekarton ud af køleskabet og kassere den det øjeblik, man opdager, at ”bedst før”-datoen er overskredet med et døgn eller to. Man skulle jo nødig risikere at få en gang klumpet, sur mælk hældt ud over sine havregryn.

Men der er ingen grund til at slå over på automatpilot, når det kommer til at smide mad ud efter datomærkningen på fødevarer. For ofte kan varen – hvad enten det er en liter mælk eller en pakke spegepølse – holde sig lidt længere end datomærkningen. For at hjælpe forbrugerne til at forstå dette, er en række fødevareproducenter begyndt at mærke deres varer anderledes.

En af dem er Arla, der på deres produkt ”24 timer mælk” nu har tilføjet teksten ”Ofte god efter” til datomærkningen.

”Vi ved, at der smides meget mælk ud, fordi folk tolker datomærkningen meget konkret. Men datoen er i virkeligheden en vejledning, der skal på, fordi vi har at gøre med et animalsk produkt. Med vores mærkning vil vi gerne opfordre til, at forbrugerne i stedet bruger deres sanser og dømmekraft, inden de bevidstløst hælder mælken ud på udløbsdatoen. Man kan komme langt med at dufte og smage,” siger Jesper Skovlund, pr-chef hos Arla Danmark og oplyser, at den nye mærkning vil være at finde på 92 millioner mælkekartoner årligt.

Også Yvonne Gottfredsen, der er kogebogsforfatter til ”Undgå madspild”, kostvejleder og ambassadør for bevægelsen Stop spild af mad, mener, at vi kunne blive meget bedre til ikke blot at smide ud, fordi ”bedst før”-datoen er overskredet.

”Vi er nok blevet lidt slaver af datomærkning. Vi tror, at vi ikke må spise af noget efter den påskrevne dato. Men hvis noget mad er rigtig dårligt, så vil man aldrig være i tvivl om det. Vi skal ikke være bange for hverken at lugte eller sågar smage på det, når det bare er en lille bid. Det bliver vi ikke syge af,” siger hun.

Inden længe skriver vi december, og traditionelt er det en tid, hvor danskerne køber store mængder af madvarer og fylder køleskabet op til bristepunktet. Ofte med det resultat, at de unødvendigt må smide en masse mad ud. Men her er der også gode råd – ud over at bruge sansning og sund fornuft – at hente fra Yvonne Gottfredsen.

”Vi bliver meget nemt grebet af hyggen i december og glemmer at tænke langsigtet. Men det bør vi, og et nøgleord må være planlægning. Vi skal blandt andet blive bedre til at planlægge, inden vi køber ind. I julen er der ofte mange rester, og derfor giver det god mening at planlægge, hvilke dage man spiser rester og således ikke behøver købe ny mad,” siger hun.

Selve måltiderne i den søde juletid er der også god grund til at genoverveje. Hos mange er der en fastfrosset forestilling om, at der skal være en masse forskellige slags pålæg og andet på julefrokostbordet. Men vi bør måske tænke anderledes.

”Jeg synes, vi skal tænke mere på kvalitet frem for kvantitet. Købe lidt, men godt. Jeg plejer at kalde det tapas-jul. Ingen af os synes alligevel, det er rart, når vi kommer hjem og er fuldstændig oppustede, fordi vi har skullet smage noget af al maden,” siger Yvonne Gottfredsen.

Når man har inviteret gæster til julefrokost derhjemme, er det oplagt også at hjælpe disse på vej, så der både undgås overfyldte maver og mange rester på tallerkenerne. Det kan blandt andet gøres ved, at man skærer pålægget ud i mindre stykker, så ikke man fristes til at tage så meget på tallerkenen, som man ender med alligevel at måtte levne.

Derudover kan man bruge et af de trick, der ofte bruges på restauranter, og når man holder fest for lidt større selskaber.

”Dels kan man lade være med at sætte al maden ind på bordet på samme tid, og dels kan man lave en lille kuvertguide, hvorpå man skriver hvor mange retter og hvilke, der serveres i løbet af måltidet. Så kan alle selv økonomisere med, hvad de skal spise og hvor meget. Hvis man for eksempel rigtig godt kan lide tarteletter, kan man beslutte sig for, at man undlader at spise en fiskefilet, når de kommer på bordet og gemme en plads i maven til en tartelet,” siger Yvonne Gottfredsen.

Noget af det, der ofte ender med at være i overskud ved juletid, er små sjatter af eksempelvis rødvin. Her råder Yvonne Gottfredsen til, at man ikke bare skyller dem ud i vasken. De kan nemlig sagtens hældes i en isterningbakke, fryses ned og bruges til simreretter på et senere tidspunkt. Det samme gælder fløde, som også udmærket tåler nedfrysning og derfor kan tøs op og bruges i supper og gryderetter.

Ender man alligevel med et lille lager af rester ovenpå julefrokosten, som man ikke synes, man vil fryse ned, har Yvonne Gottfredsen en opfordring.

”Sæt altid rester på en bestemt hylde i køleskabet, så ved alle, at det er den mad, der helst skal spises først, og at det derfor er den hylde, man tjekker først, når man planlægger næste måltid,” siger hun.

Og bliver det for uoverskueligt at finde ud af, hvad mikset af rester kan bruges til, kan Arla muligvis hjælpe.

”Vi har udviklet en app i forbindelse med Karolines Køkken, der hedder ’Tøm køleskabet’, hvor man kan taste den mad ind, man har på lager, og så kommer der et forslag til en ret, man kan lave. På den måde får man brugt mange af sine rester,” siger Jesper Skovlund.

Biksemad er traditionel dansk restemad og kendes tilbage fra 1800tallet. Kartofler og kød fra gårsdagens middagsmad blandes på panden, og retten serveres med spejlæg. Rødbeder hører også til. – Foto: Sofia Wraber/Polfoto/Ritzau Scanpix.