Egentlig var det en hund, der stod på ønskelisten hjemme hos de to sønner i familien Kragelund. Men da Annette og Lars Kragelund ikke havde lyst til at gøre sig afhængige af en hund, og da hverken kat eller kanin var interessant for børnene, måtte de finde på noget andet. Derfor flyttede der for et par år siden en håndfuld høns ind i haven på villavejen midt i Odense.
Lars Kragelund åbner buret ind til de fem høns, der er familiens tredje hold, og som har boet hos dem nogle måneder nu, siden de var omkring 18 uger. Med det samme iler de hen til den lille låge, og som små, nysgerrige hundehvalpe flokkes de om ham, da de træder ud fra buret. Den karakteristisk gurglende ”gokken” breder sig i haven.
”Det her hold høns er rigtig kælne. Det er næsten for meget. De kommer hen, så snart vi er herude, og de vil gerne aes,” siger Lars Kragelund, imens han stryger en af dem over fjerene.
I begyndelsen, da familien havde høns, var børnene meget inde over pasningen af dem, men som tiden er gået, er interessen ikke længere så stor for de to drenge på 10 og 11 år, og i dag er det mest Annette og Lars Kragelund, der står for hønsene. Men det er langtfra nogen byrde, fortæller de.
”Det er drønlet at have høns. Det, der tager tid, er alt arbejdet inden. At få lavet bur og den slags,” siger Lars Kragelund.
Ud over at familien ser til hønsene dagligt, skal de også fodres hver dag. Det er dog ikke noget større projekt. En kornbeholder inde i hønsehuset fyldes op cirka en gang om ugen, og ellers består hønsenes foder af overskuddet fra familiens måltider. Det kan være rester fra børnenes havregryn om morgenen eller spaghetti fra aftensmaden, som er en af hønsenes livretter. Kun kød undlader Annette og Lars Kragelund at give dem. Vandbeholderen fylder de op hver tredje uge.
Det er heller ikke nogen uoverkommelig opgave at gøre hønsehus og hønsegård ren. Cirka hver tredje uge muger Annette Kragelund ud og sørger for savsmuld i hønsehuset og grus i hønsegården, så hønsene kan tage de støvbade, som de elsker. Men fornøjelsen ved at have høns i haven er langt større end arbejdsbyrden.
”Det er dejligt med selskab i haven, og det er også rart at kunne hente sine egne æg hver dag og vide, hvad de kommer fra. Vi bruger nok også flere æg, end vi ville, hvis ikke vi havde høns – der går næsten ikke en weekend, uden vi laver røræg eller omelet til morgenmaden, og vi har altid æg, hvis vi lige får lyst til at bage. Lige før vi fik det her hold, havde vi ikke høns i et halvt års tid, og jeg savnede det faktisk virkelig meget,” siger Annette Kragelund, der hver dag kan hente fem nylagte æg ind.
Der er regler for, hvornår hønsene må være udenfor af hensyn til naboerne. Imellem solnedgang og solopgang lukkes der således af til selve hønsehuset. Fordi Lars Kragelund er elektriker, har han lavet en løsning med en lyscensor, så lågen lukker automatisk, når mørket falder på, og åbner automatisk, når morgenen gryr.
Hønsene nyder tydeligvis at gå rundt i den blomstrende have og pikke i jorden. Mestendels sværmer de om fødderne på Annette og Lars Kragelund, men på et tidspunkt er alle ude af syne. De har fundet ind mellem blomsterne i de store bede. Helt væk bliver de dog ikke, for haven er blevet hegnet ind, så hønsene ikke løber over i naboernes have. Men det er nu langtfra noget problem at holde høns, selvom man har naboer tættere på end ude på landet, hvor traditionen for hønsehold er større.
”Vi har aldrig problemer med at få nogen til at passe vores høns, hvis vi skal på ferie. Snarere tværtimod. De synes, det er dejligt, for så får de alle de æg, de lægger imens,” siger Lars Kragelund.
Også de andre børn på villavejen synes, det er spændende med hønsene i familien Kragelunds have. Af og til kommer de med regnorm til dem, som de har gravet op, og madrester fra de omkringliggende huse ender også indimellem som foder hos de karamelbrune høns.
”Og så er det altid en god værtindegave at have æg med. Det bliver folk virkelig glade for,” siger Annette Kragelund.
Et hold høns har familien i Odense cirka i to år. Derefter begynder ægproduktionen at gå nedad, og så slagtes de og bliver til retter på middagsbordet – hvis altså ikke andre har været på spil, inden de når så langt.
Det er således sket en enkelt gang, at ræven har været ude med halen så lang. Det lykkedes den at slå en enkelt høne ihjel, snuppe en anden med sig og skambide en tredje. Familien troede, at det var en enkeltforestilling, men efter 14 dage var ræven tilbage. Nu er der blevet sat et ekstra tykt hegn op omkring hønsenettet på hønsegården, så andre ikke får samme idé som ræven, der endte med at måtte lade livet for sin udåd.