Jeg mærker, det er weekend, når jeg kan dyrke det, der optager mig, og en stor del af mit professionelle liv er netop, hvad der optager mig. Vi taler så ofte om, at grænsen mellem arbejde og fritid bliver stadigt mere flydende, og det er jeg et ret godt eksempel på. For mit eget vedkommende er det faktisk så godt som underordnet at skelne imellem de to ting. For mit personlige liv handler om kunst og kultur, og jeg er tilmed så privilegeret, at det også er det, jeg arbejder med.
Jeg vil gerne vågne med en energi på at gøre dagen og nuet så meningsfuld som mulig. Jeg har en konstant trang til at ville inspirere andre. Det skaber mening for mig, og det driver mig derfor også til at stå op og få noget ud af dagen, også i weekenden.
I en weekend vil jeg gerne have samtaler med mine børnebørn. Jeg elsker at diskutere de store spørgsmål i livet, og hvis der er nogen, der har blik for og mod til at stille dem, så er det børn. Vi voksne har det med at glemme de eksistentielle emner med alderen. Derfor er det vidunderligt at vende trosspørgsmål og hele universet med et barn, der uden tøven kan finde på at spørge ”Hvad sker der med dig, når du ikke er her længere, morfar?”.
Jeg vil gerne have klaret alle ugens hængepartier, få bundet de nødvendige sløjfer på de forgangne dage, så en ny uge kan begynde uden stress og med maksimalt nærvær over for min omverden. Hængepartier skaber kun distraktioner, og da vi i forvejen har så forbandet svært ved at være til stede i den enkelte situation på grund af diverse teknologier, gør ufærdige opgaver det kun værre.
Skal jeg holde et middagsselskab, elsker jeg at bringe folk sammen, som ellers ikke ville møde hinanden. Kender jeg to mennesker, der i den grad ville blive rigere af at kende hinanden, sørger jeg som en anden Kirsten Giftekniv for at sætte dem sammen over en middag.
Skal jeg ud af huset, bevæger jeg mig nysgerrigt ud på teatre, i biografer, på museer og gallerier. Det er en så central del af mit liv, og det kan ske i selskab med andre, men må lige så gerne foregå alene. Jeg synes, det er fantastisk at overvære et stykke kunst i mit eget selskab, lade oplevelsen komme ufortyndet rullende. Desuden tror jeg, at det at nyde sit eget selskab er en vigtig egenskab, vi bør øve os i fra tid til anden.
Inden jeg går i seng, har jeg gennem årene disciplineret mig selv til at holde mængden af aktiviteter på et minimum. Ofte begrænser jeg den sene aftens gøremål til læsning. I øjeblikket er jeg i gang med en samling af Isaac Newtons (engelsk fysiker, red.) alternative manuskripter. For selvom manden typisk huskes for at have formuleret tyngdeloven, var han også optaget af alkymi og af Bibelen og dens profetier. Han har ligesom mange andre store videnskabsmand en åndelig dimension, der ofte glemmes.
Tanken om at en stor tænker for flere hundrede år siden har stillet nogle af de samme store spørgsmål om livet, universet og fremtiden, som jeg selv går rundt med, giver en samhørighed af kontinuitet på tværs af tiden, der sætter sig i mig og giver en god og rolig søvn.