Corona er ikke noget at grine af, og med en krise, der ud over at forårsage død og alvorlig sygdom tillige spænder ben for vores frie livsudfoldelse, kan det gode humør have trange kår. Men nu prøver Sundhedsstyrelsen i en ny kampagne på de sociale medier at få danskerne og navnlig de unge til at følge myndighedernes anbefalinger i bestræbelserne på at begrænse corona-smitten i samfundet – netop ved at bruge humor.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som de fleste kender fra de mange corona-pressemøder, spiller rollen som den løftede pegefinger i i alt fire korte kampagnefilm. Han gør sig blandt andet som nedstirrende genfærd i en teenagedrengs spejl, da denne er på vej i skole trods slem hoste. Drengen bliver naturligvis så bange for det genkendelige Brostrøm-genfærd, at man som seer forstår, at han ombestemmer sig og bliver hjemme, da teksten ”Jeg-tror-det-er-fedest-hvis-jeg-bliver-hjemme-i dag-styrelsen” glider hen over skærmen.
Og måske er det trods situationens alvor faktisk en god idé, når Sundhedsstyrelsen vover pelsen og finder humoren frem her midt i en verdensomspændende krise. Det mener lektor på institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet Stefan Kjerkegaard, der blandt andet forsker i humor.
Her kan man se, hvordan det ser ud, når Søren Brostrøm spiller genfærd:
”Jeg mener, at humor spiller en rolle i alle kriser. Både den lille og den store humor, hvor den sidste især sætter vores liv i perspektiv og medfører, at vi ser os selv udefra. Med corona er vi nødt til at tænke, at det er en midlertidig tilstand, som slutter igen. Vi skal se situationen i perspektiv af det store hjul, måske i lyset af 1000 år, og så kan vi for alvor grine af os selv og af, hvor meget vi beklager os over, at vi ikke kan det, som vi plejer. For mig skal humor derfor knyttes tæt an til selvrefleksion,” siger han.
Humor er også en måde at skabe kontakt til sin samtid på og en måde at forstå sine egne og andres livsformer, pointerer Stefan Kjerkegaard, der desuden mener, at humor betyder meget i forhold til ens velbefindende – både når det gælder forholdet til sig selv og forholdet til andre. Han peger tillige på, at forskellige internationale humor-undersøgelser viser, at dem, der har mest humor, klarer sig bedst i tilværelsen.
”Jeg synes altid, at humor skal være der. Men man skal nok huske at gøre grin med sig selv, før man gør grin med andre. Og så er der selvfølgelig også situationer, hvor humoren bare rammer forkert og ikke bliver brugt i rigtig kontekst. Nogle gange er timingen forkert,” siger han og fortsætter:
”God humor kender egentlig ikke grænser, men dér, hvor den alligevel krydser en grænse, er det ikke længere sjovt. Da Jyllands-Posten i sin tid tegnede det kinesiske flag med coronavirus på, skulle det forestille at være satire. Men det var mere udstilling af egne fordomme i kombination med en enormt dårlig timing og derfor ikke sjovt. Omvendt kan vi godt grine nu, når vi hører vittigheden om, at virussen ikke kommer til at vare længe, fordi den jo er ’made in China’,” siger Stefan Kjerkegaard.
Psykolog Trine Moll oplever, at mange er udfordret på psyken grundet corona i denne tid. Det gælder dem, der har en decideret psykisk lidelse at slås med, men også mange andre. Det kan for eksempel være stressende for nogle at arbejde hjemmefra, fordi de mangler den daglige struktur, som det skaber at sidde på arbejdspladsen, ligesom mennesker, der har tendens til at bekymre sig, nu har fået endnu mere at være bekymret for. Men Trine Moll mener, at humoren kan gøre en forskel for mange.
”Coronakrisen er noget, vi skal omstille os til, og for at holde den coronatræthed, som viser sig på mange forskellige måder, ud, skal vi bruge en strategi. En strategi, som meget vel kan være humor. Humor er en måde at håndtere afmagt på – en slags ventil, som tager noget af brodden,” siger hun.
Allerbedst virker humoren, når den skaber fællesskab og fælles referencerammer. Så føler man sig mindre alene. Det kan for eksempel være, når vi ser de grønne kajkager med mundbind på hos bageren, og vi ikke kan lade være at trække på smilebåndet, fordi vi alle ved, at det ikke er sådan, de plejer at se ud. På den måde har der stået en konditor og forsøgt at bruge humoren og coronaen som en fælles referenceramme til at lave kager med.
”Det giver en fælles følelse af, at vi kan håndtere alt det svære sammen. På Facebook er der også oversvømmet med ting, der gør grin med alt det, som er lidt tabubelagt. Herigennem kan man også få afløb for de svære tanker,” siger Trine Moll.
I sin psykologpraksis kan Trine Moll også finde på at bruge humor, hvis situationen er til det. Det skal naturligvis ikke påduttes nogen, men humor kan virke godt til at holde noget ud i strakt arm og se på det udefra, mener hun.
”Det kan være, at en klient med social angst for eksempel synes, at det med at skulle bruge mundbind er rigtig svært. Så kan vi øve os sammen ved, at jeg også tager et mundbind på, mens vi sidder sammen og griner af den situation. Men selvfølgelig er det vigtigt, at humoren aldrig bliver et decideret forsvar for noget, som er svært. Så hober det sig op til noget uhensigtsmæssigt, og det skal det selvfølgelig ikke,” siger hun.