Jeg mærker, at det er weekend, når jeg cykler så hurtigt, jeg overhovedet kan, til vuggestuen fredag eftermiddag og håber, at min datter ikke er den sidste, der bliver hentet. Alle, jeg kender, har den følelse, og hvor ville jeg dog ønske, at normeringerne blev bedre. Men når min datter er hentet, fredagsslikken til de store er indkøbt, og der er sat bolledej i køleskabet, så er det weekend. For fem år siden havde jeg ikke troet, jeg skulle blive sådan en, der laver langtidshævede trekornsboller lørdag morgen, men det har vist sig at være ualmindeligt let. Hurtigere end at gå til bageren. Og jeg kan faktisk godt lide det.
Da jeg var barn, havde vi jo hverken mobiltelefon eller sociale medier. Noget af det, vi har ekstremt meget fokus på i Red Barnet, er lige præcis, hvordan børn påvirkes af altid at være online. Da jeg var barn, stoppede mobning for eksempel næsten altid, når man kom hjem til sine forældre. Jeg er aldrig selv blevet mobbet, men jeg husker, hvordan det altid var et frirum at komme hjem, hvor de konflikter, man måtte have i skolen, ikke automatisk fulgte med over dørtæsklen. Sådan er det ikke i dag. For du kan få beskeder på Snapchat døgnet rundt. Vi voksne skal virkelig sørge for at følge med i vores børns digitale liv. Det er vi slet ikke dygtige nok til i dag.
Jeg er vokset op med fællesspisning, høns, marker og køkkenhave i et bofællesskab på Fyn. Jeg ser stadig mange af de andre, der voksede op på Drejerbanken. Det betyder noget at dele barndom. Og selvom der kan gå halve og hele år mellem, vi ses, så er det aldrig svært at finde hinanden igen, når det endelig lykkes at mødes. Vi boede 20 forskellige familier i 20 forskellige huse. Jeg kan stadig huske, hvordan der duftede i hvert enkelt hus.
Når jeg skal slappe af læser jeg skønlitteratur. Men jeg må indrømme, at jeg er dårlig til at finde tiden til det, efter min datter kom til verden for et par år siden. Lange fredelige læsepauser er der ikke særligt mange af i mit liv lige nu. Der er ikke noget bedre end at blive væk i en god bog. Det rusker op i hjernen på sådan en herlig måde.
Søndag er bedst, når vi ikke skal noget som helst. Jeg holder meget af dage uden planer. Langsomme morgener og nattøj hele dagen. Eller improviserede gæster og uplanlagte ture. Hvis der også er fred til at læse avisen, så bliver det ikke meget bedre.
Skal jeg ud af huset, er det altid så irriterende og bøvlet. Man skal huske så mange ting. Så kan vi ikke finde nøglerne, så har vi glemt bleerne, så er der en, der ikke kan finde sin sko, og så er der en, der skal tisse. Det er et af de tidspunkter, jeg mindst kan lide.
Inden jeg går i seng, forsøger jeg at stille alt frem til morgenmad næste dag. Jeg bliver så glad, når jeg kommer træt ned i køkkenet og ser, at jeg ikke behøver dække bord. Også selvom det er mig selv, der har gjort det. Især når det er mørkt og koldt udenfor.