Prøv avisen
Billedserie

De sidste mænd på fyret

Drogden Fyr er det sidste bemandede havfyr i Danmark. For 80 år siden afløste fyret de dyrere fyrskibe. I dag er det teknologien, der truer havfyret. Foto: Emil Kastrup Andersen

I år kunne Drogden Fyr fejre 80-årsfødselsdag. Det bolsjestribede stykke danmarkshistorie er landets sidste bemandede havfyr, hvor Benny Techen og hans kolleger lever og arbejder tæt sammen i 20 uger om året for at passe på sejladsen i det danske farvand

Da fyrmester Benny Techen for 17 år siden blev ansat på Drogden Fyr mellem Amager og Saltholm, hang en ram lugt af piberøg ved rummene, væggene var beklædt af træpaneler, og gulvtæppet var så langt, ”at det selv kunne kravle ud ad døren”.

Siden har Drogden Fyr fået nyt køkken og opholdsstue, men kniber man øjnene sammen, ligner køkkenet stadigvæk til forveksling et vindue til en søvnig provinsby eller en scene fra en Morten Korch-film med ciseleret glas i kabinettet, kaffe på kanden og et ur, der tikker langsommeligt på væggen.

Drogden Fyr er Danmarks sidste bemandede havfyr og kunne denne sommer fejre 80-årsfødselsdag. Lyset blev tændt i fyret den 12. juni 1937 og har brændt lige siden med sin særlige række af lysblink, der gør det muligt for skibene i sejlrenden at adskille Drogden fra andre havfyr. Det udgør samtidig et hjem for 67-årige Benny Techen og de syv andre mænd, der i hold passer fyret og overvåger Drogdenrenden, så Søværnet ved, hvilke skibe der sejler ind i det danske farvand.

Der er altid tre mand til stede for at passe fyret, fortæller Benny Techen, mens han viser rundt i ”Vagten”, hvor ruder på alle fire sider giver udsyn til Østersøen, og computerskærme og store kikkerter viser, at det svenske skib Nossan og kongeskibet ”Dannebrog” er i færd med at passere gennem Drogdenrenden.

Da Benny Techen blev ansat, passerede 40.000 skibe om året. I dag registrerer bemandingen på fyret omkring 35.000 skibe årligt til det maritime overvågningscenter i Frederikshavn, men til gengæld er skibene langt større end tidligere, fortæller han.

”Jeg er stolt af det arbejde, vi laver på fyret. Vi er med til at sikre sejladsen i det danske farvand,” siger han.

Selv har han arbejdet på fyret i 17 år og har ingen lyst til at gå på pension. Arbejdet på fyret er afskåret og dybt afhængigt af vejret, siger han og fortæller om isvintre, der får fyret til at give sig, og uvejr, der isolerer de tre mænd, indtil blæsten igen stilner af.

”Men jeg synes alligevel, det er attraktivt arbejde. Vi har 20 skemalagte uger om året, mens resten er frihed. Det er ligegyldigt, om du så bor i Tokyo eller New York, så længe du møder op på Drogden om onsdagen,” siger han og fortsætter:

”Jeg har ikke så meget imod at komme hjemmefra en gang imellem. Men man skal kunne holde til det. På et tidspunkt arbejdede nogle mænd fra Dragør på fyret. De kunne ikke holde ud at se lige over vandet og hjem til Dragør.”

I 1937 erstattede Drogden Fyr det omkostningstunge fyrskib, der i 100 år havde vogtet det smalle og snævre farvand Drogdenrenden. Som andre danske havfyr blev Drogden Fyr under Anden Verdenskrig besat af tyskerne og blev overmalet med hvid maling. Siden har fyret fået sine rød-hvide bolchestriber tilbage, og i dag er det teknologien, ikke tyskerne, der udgør fyrets største trussel.

Men selvom der er snak om at lukke bemandingen på havfyret, er der ingen, der ved, hvordan fremtiden ser ud for fyret, påpeger Benny Techen. For nu fortsætter Drogden Fyr med at være Danmarks sidste bemandede havfyr, og i denne uge udgør Benny Techen, Sidney Jensen og Bent Karlsson vagtholdet.

Benny Techen har arbejdet sammen med Bent Karlsson de seneste 15 år, mens Sidney Jensen, ”den nye”, kom til for otte år siden. De er med tiden blevet som en familie, fortæller Benny Techen, og det er nødvendigt for ikke at støde sig på hinandens kanter og kunne leve 20 uger om året sammen på et fyr, der ikke er meget større end en håndboldbane.

”Vi er nok en af de sidste arbejdspladser i Danmark, hvor folk sidder klos op og ned ad hinanden i otte dage i streg. Vi kender hinanden og hinandens familier og har et godt samarbejde. Det kan ikke hjælpe noget, at vi ikke kan tåle synet af hinanden, når vi skal bo, arbejde og spise sammen i otte dage i træk,” siger han.

Livet på fyret er bygget på faste rutiner: Vagt nummer tre laver mad tre gange om ugen, mens de andre to laver mad to gange, og vagt nummer tre står også for at tømme vaskemaskinen, når mændene ankommer til fyret. De faste rutiner dræber diskussionerne om, hvem der gør hvad, for det hele ligger fast, og ingen slipper, siger Benny Techen.

Han viser sit kammer frem, et lille rum med en seng, et skrivebord og billeder af tre børnebørn. Benny Techens familie hjemme i Grenaa er vant til, at han tilbringer halvdelen af året inden for fyrets rød-stribede vægge. Nogle gange synes hans hustru selvfølgelig, at det er træls, medgiver Benny Techen.

”Og når jeg har været hjemme i tre uger og skal herud igen, sker det også, at jeg får en smule ondt af mig selv. Men når jeg først står her igen, er det alligevel sådan...” Han puster ud i et lettelsens suk.

”Ligesom at komme hjem igen,” siger han.

Når de tre mænd ikke passer fyret, går tiden med at lave mad, sove en obligatorisk middagssøvn om eftermiddagen, hente vand og olie fra skibet ”Gerda IV”, der bringer forsyninger til fyret, læse bøger, se fjernsyn og fiske. Vagtholdet er ganske habile fiskere, for et eller andet skal de jo få tiden til at gå med, siger Benny Techen.

”Vi passer fyret 24-7, som det er blevet så moderne at sige, også juleaften og nytårsaften. Julevagterne går på skift, og så holder vi jul på fyret og spiser flæskesteg, and og julegodter,” siger han.

Mad udgør en vigtig bestanddel af Drogden Fyr, fortæller han. Tremandsholdet spiser altid sild til frokost, skiftes til at lave aftensmad, og hver onsdag, når de ankommer til fyret, mødes de i køkkenet for at drikke en kop kaffe, spise et stykke franskbrød og indvie hinanden i ugens madplaner. Indbagt blomkål, stegt flæsk, ragout af dyrekølle, andesteg og grillkylling har denne uge indtil videre budt på, og på køkkenbordet ligger en flæskesteg, som skal serveres om aftenen. Der er altid gode forsyninger og et frossent måltid mad i fryseren, hvis vejret skulle slå om og forhindre de tre mænd i at forlade fyret, fortæller Benny Techen.

”Vi lever godt herude.”

Benny Techen har arbejdet på Drogden Fyr i 17 år. Herfra overvåger han, hvilke skibe der passerer det snævre farvand mellem Amager og Saltholm. Foto: Emil Kastrup Andersen
Foto: Emil Kastrup Andersen
Foto: Emil Kastrup Andersen
Foto: Emil Kastrup Andersen
Benny Techens familie hjemme i Grenaa er vant til, at han tilbringer halvdelen af året inden for fyrets rød-stribede vægge. Nogle gange synes hans hustru selvfølgelig, at det er træls, medgiver Benny Techen. Foto: Emil Kastrup Andersen
Foto: Emil Kastrup Andersen