Prøv avisen

De trykker bøger og aviser som i gamle dage

På Mediemuseet i Odense holder pensionerede typografer liv i et håndværk fra en svunden tid. Men snart kan de gamle maskiner have kørt for sidste gang, for de frivillige pensionister ved ikke, om museet også eksisterer efter jul

Det er lige før, man kan lugte tryksværten, når man træder ind i lokalerne på tredje sal på Brandts Klædefabrik midt i Odense. Her ligger Mediemuseet, der fortæller historien om de trykte, elektroniske og digitale medier frem til i dag. Og det gør museet ikke bare gennem plancher, videoer og forskellige installationer. Nej, her fortælles også levende historie. For på museet møder der tre gange om ugen en lille håndfuld pensionister op – alle med en fortid inden for trykkeribranchen – for at vise museets besøgende, hvordan man tilbage i tiden trykte både bøger og aviser.

Der er stille denne formiddag, lige inden museet åbner dørene for offentligheden. Men inde i et lille baglokale sidder Irene Strand, Hans Hansen og Povl Dahl-Jensen og slubrer den sidste rest kaffe i sig.

Og så selvfølgelig en bitter fra den Fernet Branca, der står på bordet.

”Sådan en flaske er prisen, vi tager for at trykke en bunke servietter. Der kommer indimellem nogle, som gerne vil have trykt navn på servietter til en konfirmation eller fødselsdag, og det gør vi så for en flaske Fernet Branca,” fortæller tidligere typograf Hans Hansen og viser den maskine frem, som bliver brugt til servietterne.

Den kaldes en fluesmækker og bruges kun til småtryk. Det var den, han selv fik lov at stå og arbejde ved som noget af det første, da han startede i lære som typograf. Men heldigvis blev det ikke ved det, og senere kom han også til at betjene større maskiner, ikke mindst da han blev ansat først på et bogtrykkeri i Odense, hvor han var i 30 år, og senere på et trykkeri i Vissenbjerg.

På museet står flere trykkemaskiner med hver deres unikke historie. Store, sorte og autentiske fra tiden før computeren gjorde sit indtog.

”Det her er en Heidelberg fra midt i 1960’erne. Den har stået på Teknisk Skole i Odense. Og den her er en ældre model, der oprindeligt blev købt til Illums hustrykkeri i 1930’erne,” fortæller Hans Hansen, mens han viser rundt og demonstrerer, hvordan mekanikken virker.

På Mediemuseet er det hans opgave at agere trykker – et job, han har udført hele sit arbejdsliv. Men det keder ham ikke at fortsætte sit fag nu, hvor han som pensionist egentlig kunne beskæftige sig med alt muligt andet.

”Vi kommer her jo, fordi vi netop godt kan lide vores fag. Efter jeg blev udlært, gik der ikke længe, inden vi blev omskolet til at arbejde med de nyere maskiner. Heroppe kan vi få lov at vise, hvordan man trykte i vores læretid. Det er et rigtigt håndværk, og det er der jo ikke rigtigt noget af i den nye teknologi,” siger Hans Hansen.

Han viser, hvordan man med hænderne kan mærke trykkene på et stykke papir, der engang skal udgøre en enkelt side af en hel bog. Ved at holde papiret op mod lyset, kan man også se, om der nogle steder er blevet trykket hårdere end andre. Er det tilfældet, kan man reparere med silkepapir, der klistres ovenpå og lægges med ind i maskinen, så det udjævner forskellene.

”Det er sådan set det, som håndværket består i,” siger han.

Museets største maskine er en gammel sag fra 1914. Den er oprindeligt blevet brugt til at trykke Flensborg Avis, og i dag er det stadig den avis, der dumper ud, når hele maskineriet sættes i gang.

”Men jeg kan da frygte, at den snart har set sine sidste dage. For efter jul har vi fået stillet i udsigt, at vi ikke kan være her mere. Der er endnu ingen, der ved, om vi overhovedet får et andet sted at være. Og sådan en stor maskine skal jo skilles ad i mange stykker, før den kan komme ud. Og hvem vil bruge tid på at samle den igen?”, siger Hans Hansen.

Både han, Irene Strand og Povl Dahl-Jensen er triste ved tanken om, at der måske ikke ret meget længere er noget, der hedder Mediemuseet. Både fordi de så ikke længere har mulighed for at demonstrere deres håndværk for museets besøgende, og fordi Mediemuseet er gået hen og blevet et socialt mødested for dem.

”Vi hygger os jo sammen. Og selvom jeg er den eneste pige, har jeg da haft meget godt styr på mændene indtil videre,” griner Irene Strand, der har haft eget trykkeri sammen med sin mand, og som har arbejdet frivilligt på museet siden midten af 1980’erne.

Povl Dahl-Jensen, der har været med i 10 år, er enig. Han er håndsætter og står som regel og skaber ord og sætninger af bittesmå stykker af bly med bogstaver på, som sættes på plader og derefter ind i trykkemaskinen.

”Jo, det sociale betyder da noget. Det gør det. Nu må vi se. Vi skal til møde med kommunen og høre, hvad planerne er. Men jeg tror nu ikke på, at vi får noget som helst nyt at høre. Nej, det forventer vi ikke,” siger han.

Mediemuseet på Brandts Klædefabrik i Odense står over for lukning ved udgangen af 2018. Her er det trykker Hans Hansen, der er i gang på den gamle rotationspresse fra Flensborg Avis. Hans Hansen er en af de mange frivillige på museet. – Fotos: Robert Wengler.
Povl Dahl-Jensen forklarer, hvordan avisen blev trykket i gamle dage