Hun ser den oftere og oftere og glædes altid over synet. Når rød glente svæver hen over markerne, er den nem at kende med sin kløftede hale og det rustrøde skær. Biolog Charlotte M. Moshøj bor i Ganløse-området i et kuperet landbrugsland med skov i Nordsjælland.
Og det er faktisk ikke så underligt, at hun ser den prægtige rovfugl hyppigere end tidligere. For rovfuglebestanden i Danmark har nemlig generelt været i fremgang de senere år.
Det viser en undersøgelse af de danske ynglefugles udbredelse, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har foretaget med 20 års mellemrum. Resultaterne udkommer den 19. oktober i udgivelsen ”Fugleatlas – de danske ynglefugles udbredelse” som det tredje af sin slags.
Charlotte Moshøj er videnskabelig projektleder og en af hovedforfatterne på det nye store atlasværk.
”13 rovfuglearter yngler her i landet. Og netop rovfuglene har klaret sig godt. For hele 10 arter ud af 13 har vi nemlig set enten en fremgang i artens udbredelse eller status quo siden den forrige atlas undersøgelse for 20 år siden,” siger Charlotte Moshøj og nævner, at der blandt andet er dokumenteret en markant øget udbredelse, når det gælder havørnen og den røde glente.
Helt overordnet skyldes fremgangen ifølge biologen, at der siden 1967 har været jagtforbud på alle danske rovfugle, og at sprøjtegiften ddt, som ellers gjorde, at rovfuglene lagde meget tyndskallede æg, når de havde optaget stoffet, også blev forbudt et par år senere. Selvom tiltagene er foretaget for mange år siden, har det taget tid, før kurven blev vendt, fordi rovfugle bliver sent kønsmodne og får små kuld. For nogle arter har et mildere klima og særlige overvågningsprojekter også gavnet deres fremgang.
”Der er nok også sket en ændret holdning i befolkningen. Mens vi engang så mange af rovfuglene som trusler mod vores høns, fasaner og andre mindre landbrugsdyr, er de nu blevet arter, som mange af os sætter pris på at se i naturen. Og vi er jo som mennesker ofte bedre til at beskytte det, vi holder af.” Men hvis man vil se en øget fremgang fremadrettet, er det vigtigt at sætte fokus på at øge det tilgængelige habitat for de enkelte arter, fortæller hun.
”Selvom rovfuglene er en varieret gruppe – og deres ynglehabitat også varierer fra skov til åbent land, hav og søområder – er det for alle rovfuglearterne vigtigt med større sammenhængende naturområder, hvor den menneskelige forstyrrelse minimeres.”
Charlotte Moshøjs fascination af rovfugle går mange år tilbage. Som biolog med speciale i store rovdyrs populationsøkologi og forvaltning har hun arbejdet en del i de svenske skove og de norske fjelde.
”Dengang satte vi blandt andet gps-sendere på rensdyr for at se, hvor stor en del der bliver slået ihjel af los, bjørne og ulve i området. Det viste sig ganske overraskende, at en stor del af rensdyrkalvene faktisk blev slået ihjel af kongeørne,” siger Charlotte Moshøj, der også har en ph.d. i arktisk biologi.
Havørnen er en af de rovfugle, som hun har beskæftiget sig meget med professionelt. For eksempel har hun været med til at sætte gps-sendere på arten for at blive klogere på deres bevægelsesmønstre, habitat og fødevalg. I havørnens rede kan man både finde rester af fisk og pattedyr, men også større fugle såsom gæs, som rent faktisk vejer mere end havørnen selv.
”Det har altid fascineret mig, at så store fugle som havørnen, som man også kalder ’den flyvende dør’, kan findes oppe i de højder – og med så stor præcision og nøjagtighed alligevel kan slå ned og tage sit bytte,” siger hun.
Men hvordan kommer man som uerfaren fuglekigger selv i gang med at artsbestemme rovfuglene? Først og fremmest skal man bevæbne sig med en kikkert og en fugleguide, fortæller Charlotte Moshøj. DOF har for eksempel lavet en app, ”DOF’s Fuglebog”, hvor man kan skrive kendetegn ind og derved artsbestemme fuglen.
”Da vi kun har 13 arter af rovfugle, der yngler i Danmark, er rovfuglene faktisk et meget godt sted at begynde, hvis man gerne vil lære at blive fuglekigger. Derudover kan man se rovfugle overalt i Danmark – også i byerne, hvor for eksempel tårnfalken yngler,” siger hun.
Hvis man vil være med til at give bedre betingelser for rovfuglene, kan man blive oplært som frivillig fugletæller. Charlotte Moshøj har i år selv meldt sig frivilligt i rovfuglegruppen i DOF og holder nu øje med rovfuglene i skovområdet omkring Buresø. Det er fortrinsvis duehøg og musvågereder, som hun har fundet indtil videre.
”Jeg har jo gået i skoven mange gange, men nu, hvor jeg aktivt er ude at lede efter rederne, får jeg pludselig nogle nye oplevelser, der egentlig hele tiden har været lige over mig.”