Leif Davidsen: Den gode weekend er renset for rutiner

For 66-årige Leif Davidsen flyder hverdag og weekend ofte sammen, for overgangen er ikke så stor, når man skriver bøger. Derfor bliver forfatterens weekender et miks af arbejde og tid med familien, hvor intet er sat på formel

66-årige Leif Davidsen har udgivet en lang række spændingromaner. Senest thrilleren ”Djævelen i hullet” fra 2016. –
66-årige Leif Davidsen har udgivet en lang række spændingromaner. Senest thrilleren ”Djævelen i hullet” fra 2016. – . Foto: Leif Tuxen.

Jeg mærker, det er weekend, når min kone ikke skal på arbejde. Hun arbejder som læge på Herlev Hospital og har derfor, modsat mig selv, et sted, hun skal være på et bestemt tidspunkt. Som forfatter skriver jeg typisk mine bøger derhjemme, hvis jeg da ikke lige er i udlandet, men jeg har ikke nogen skarp opdeling mellem hverdag og weekend, når det kommer til at skrive. Hvis noget trænger sig på, kan jeg godt sætte mig ved tastaturet en lørdag eftermiddag.

Jeg vil gerne vågne, når jeg slår øjnene op uden at sætte et vækkeur, for weekenden skal ikke forbeholdes rutiner, da jeg ikke er noget vanedyr. En af min kones yndlingssætninger lyder ”man skal ikke gøre alting på samme måde altid”, og det kan jeg godt tilslutte mig.

I en weekend vil jeg gerne en tur i sommerhus med børnebørnene. Sommerhuset ligger ved Vester Husby i Vestjylland en kilometers penge fra Vesterhavet lige midt i et af Danmarks største klitområder. Det er et sted fyldt med sand og væltede fyrretræer. Et område, jeg nyder at komme i om vinteren især, for så er der færre mennesker, højere til himlen, og naturen har noget barskt over sig.

Jeg vil gerne have klaret oprydningen i et depotrum, vi har. Det er et af den slags rum, hvor man stiller alt det, man ikke ved, hvad man skal gøre ved. I det hele taget har jeg ikke noget imod at lave lidt praktiske ting i weekenden. For forskellen mellem weekend og almindelig dagligdag er ikke så voldsom for mig. Dengang jeg var almindelig lønmodtager, holdt jeg den mere hellig.

Skal jeg holde et middagsselskab, vil jeg lave russisk borsjtj. Det er en ret, der tager et par dage at lave, så den kræver noget af kokken. Til gengæld kan man lave den til rigtig mange mennesker på en gang. Det er en ret, jeg har holdt meget af siden min tid som korrespondent i Sovjetunionen i 1980’erne, og jeg tør godt vove at påstå, at min borsjtj er rigtig god. Jeg laver den på en opskrift, jeg fik af min gamle kollega, Peter Dalhoff-Nielsen (afdød udenrigsjournalist hos Danmarks Radio, red.), der havde fået den af sin bedstemor, som kom fra Sankt Petersborg. Så det er en ret med noget historie bag sig, og selvom det russiske køkken måske ikke er verdens mest sofistikerede, så gemmer det på noget solid bondekost, som for eksempel borsjtj, der passer rigtig godt til en kold vinterdag.

På en søndag vil jeg bruge god tid på at læse mine aviser. Det holder jeg rigtig meget af. Vi holder flere forskellige aviser – både danske og udenlandske. Så avislæsningen er noget, jeg tager mig tid til, gerne over en god brunch. Selvom jeg har lagt journalistikken bag mig og helliget mig bøgerne, gør jeg stadig en dyd ud af at holde mig opdateret, selvom jeg måske ikke er ligeså nyhedsfikseret, som jeg var for 10 til 15 år siden.

Skal jeg ud af huset, vil jeg løbe mig en tur. Min kone og jeg begyndte at løbe regelmæssigt for 10 til 12 år siden, og det er vi blevet ved med siden, for der er intet bedre til at holde en i gang. Når først man er kommet ind i rytmen, kan man ikke undvære det.