Jeg mærker, det er weekend om fredagen, når jeg bliver bevidst om, at i morgen får jeg en lang morgen. Jeg er morgenmenneske, jeg kan ikke sove længe, så derfor står jeg tidligere op end min mand og nyder at have et par timer for mig selv.
Nogle gange arbejder jeg lidt, andre gange sætter jeg mig med en bog i sofaen, men det er fornemmelsen af, at tiden er min egen, der gør hele forskellen fra hverdagen.
Jeg er umådeligt glad for mit arbejde, men jeg har altid et fyldt program, så en lang morgen føles som en luksus.
I en weekend vil jeg gerne ud. Jeg er vokset op på landet, men bor nu i Vanløse, så jeg føler ofte en trang til at komme ud, hvor man kan se langt over marker og hav. Derude er der ikke en bestemt struktur, jeg kan bare være.
Det er også fint med københavnske parker og gader, men jeg vil helst have vild natur. Det giver mig en særlig ro, som jeg har brug for, når jeg skal lades op.
Jeg vil også gerne ringe til min svigermor, som er mor til min afdøde mand. Hun bor i Aarhus og er lidt ensom, og jeg ved fra mit arbejde i Fonden Ensomme Gamles Værn, hvor vigtigt det er for mange ældre at opleve, at nogen følger med i deres liv. Det betyder også noget for mig at have en rolle i hendes liv. Jeg ville ønske, at alle tog sig tid til at tage sig af familiens gamle, for det kan være værdifuldt for begge parter.
Jeg lader op ved at beskæftige mig med andet end ord, som ellers fylder min hverdag. Jeg er ikke så god til at sætte mig ned og slappe af. Jeg har det bedst, når jeg eksempelvis kan engagere mig i det raftehegn, vi er ved at bygge sammen med naboerne. Det er et kæmpe projekt, og jeg får ondt i hele kroppen, men jeg nyder at lave noget helt andet.
Desuden henter jeg stor energi i at være i vores hus. Jeg har boet her i 30 år, og huset er helt centralt i mit liv. Jeg flyttede ind med min datter i et kollektiv, siden lavede vi det om til tofamiliehus. Jeg har født mine drenge her, den ene inde i stuen og den anden ude i badekarret. Jeg boede her med deres far, som jeg blev skilt fra. Jeg boede her med en mand, som blev syg og døde – faderen til vores bonusdatter. Og i dag bor jeg her med min mand gennem otte år, og vi har skabt et nyt og dejligt liv. På den måde er huset vidne til min historie, og jeg føler mig fuldstændig hjemme i hvert rum, der også er fuld af malerier malet af mine bedsteforældre, min far og mange andre i familien, der var malere.
Jeg elsker at være her – også nu, hvor alle børn er flyttet hjemmefra, og jeg er her med min mand, roen og minderne. Huset har været det mest stabile i mit liv, og jeg har kæmpet for at blive her. Nu skal jeg ikke kæmpe mere.
På en søndag holder vi altid søndagsmiddag. Så henter jeg min 89-årige mor på plejehjemmet, og børnene kommer. Min mor har alzheimer og ingen korttidshukommelse, men hun er klog, har humoristisk sans og er positiv, så vi griner meget sammen med hende.
Efter middagen kører jeg hende hjem og nyder at se hende glad. Det giver mig en varm følelse af sammenhæng og stabilitet, at vi har denne tæthed i familien på kryds og tværs.
Inden jeg går i seng søndag har jeg en hyggestund i sofaen med min datter, der som regel overnatter til mandag. Jeg tager også lige et kig i kalenderen. Så er jeg klar til en ny uge.