Prøv avisen
Min weekend

Margrethe Kähler: Der er altid en helt særlig lørdagsstemning

Chefkonsulent Margrethe Kähler regner med at få tid til familiemiddage om søndagen, når hun går på pension til marts. Foto: Ældre Sagen

Trods sine snart 75 år er Margrethe Kähler travlt optaget som forfatter, debattør og chefkonsulent i Ældre Sagen. I weekenden folder magien sig ud

Jeg mærker, det er weekend meget tydeligt. Lige siden min barndom har lørdagen stået som noget helt magisk og fuld af forventninger. Vi havde ikke så mange penge, da jeg var barn, min far var kunstner, men om lørdagen lagde vi camembert på radiatoren, så den blev lun, og vi købte sardiner og brisler, som min far stegte på panden. Og så fik vi det hele på ristet franskbrød. Jeg har stadig den stemning i mig hver lørdag: At dagen er fuld af magi.

Jeg vil gerne vågne lige så langsomt. Det er skønt at gå ud i køkkenet efter en mad og en kop kaffe for så at gå tilbage i seng. Jeg ligger ofte og prøver at komme i tanke om nattens drømme, men det ender som regel med, at vi i stedet taler om min kærestes, for de er som regel bedre. Mine er ofte uhyggelige af en eller anden grund. Senest handlede den om, at jeg skrævede over jordkloden i forsøget på at holde sammen på den. Den revnede, og lavaen sprøjtede ud, men jeg vågnede heldigvis, inden jeg faldt i dybet.

Jeg vil gerne have klaret en masse ting i weekenden. Især søndagen er som en slette med oceaner af tid, hvor det gælder om at nå noget, inden det bliver mandag igen. Hvis vi er hjemme, laver vi altid sild, rugbrød og spejlæg til frokost, og så hører vi Giro 413. Jeg er fra et kunstnerhjem på Frederiksberg, hvor man absolut ikke hørte den slags, men min kæreste er fra Vestjylland og har introduceret mig til det. Og jeg synes faktisk, det er megahyggeligt.

Skal jeg ud af huset, smider vi ofte cyklerne i bilen og kører ud til enten nye steder eller nostalgiske steder. Til de sidste hører Knudshoved Odde nær Vordingsborg, hvor man kan cykle gennem den enestående natur på en lang tange. Eller vi cykler rundt i Vesterlyng, som er et helt vidunderligt naturreservat i Nordsjælland med en stævningsskov og en sø fuld af gyldne vandplanter.

På en søndag tager vi gerne på museum. Vi har lige været på Tøjhusmuseet, hvor der for tiden er en udstilling om flygtningenes historie. Den er meget rørende og effektfuldt formidlet. Jeg plejer også at snakke med mine sønner og børnebørn, og jeg vil helst også gerne nå at se dem. Det gør vi ofte i den ældstes sommerhus i Tisvilde, men når jeg går på pension i næste måned, og jeg bliver fri for at tænke på, hvilke opgaver der venter om mandagen, er det min plan at begynde at invitere på børnemiddag om søndagen. Mine sønner er alle travle familiefædre, så det vil sikkert gøre alle godt.

Inden jeg går i seng, har jeg på det seneste set en krimi. Jeg er lige blevet færdig med at skrive Ældre Sagens vision om plejehjem, så jeg har haft mest brug for bare at tømme hovedet, inden jeg skulle sove. Men nu er jeg gået i gang med at læse igen.

Vi har lige læst en af de mest vidunderlige bøger, jeg har læst længe, Anthony Doerrs ”Alt det lys, vi ikke ser”. Der findes ikke en bedre måde at slutte en dag på end at læse en god bog højt med sin kæreste.