Jeg mærker, det er weekend, når jeg bare går derhjemme på gårdspladsen, sætter mig med en kop te og hører fuglene synge og ved, at min datter og svigersøn og lille barnebarn er på vej op til os. For så skal vi hygge os i haven, og Ferdinand skal ned i sit legehus, og så skal de blive og spise om aftenen og måske sove her. For mig er det en drømmeweekend.
I en weekend vil jeg gerne slappe af, gøre mig helt tanketom og bare lade op – og så modsiger jeg straks mig selv, for jeg vil også gerne se fem afsnit af en eller anden skøn serie, jeg er i gang med, og være sammen med mine nærmeste og have noget af den kvalitetstid, som jeg ikke altid synes, jeg har tid til, når jeg arbejder. Fordi arbejdet fylder så meget, er der en tyk streg under privatliv, når jeg har fri.
Men hvis jeg er midt i et arbejdsforløb, bliver weekenderne brugt til at lære udenad. Det hele kører jo alligevel inde i hovedet. Tit og ofte kan jeg hænge udenadslæren op på noget, jeg gør fysisk – så jeg ved, at når jeg går hen til den og den stol, så siger jeg den og den sætning. På den måde kan jeg nogle gange lære meget nemt. Jeg fylder fysisk indhold på, ellers bliver det bare lirumlarum.
Jeg lader op ved at være ude i naturen. Det er sådan noget med at følge årstiderne og bare sidde og kigge ud ad vinduet og se på fugle. Det lyder helt åndssvagt og dybt banalt, det ved jeg godt. Men i det hele taget lader jeg rigtig godt op i stilhed.
Skal jeg holde et middagsselskab, panikker jeg. Vi er ikke vant til at holde selskaber, og når vi skal, er der krise hjemme hos os, for min mand (skuespiller Stig Hoffmeyer, red.) og jeg kan meget hurtigt få diskussionen op at køre: Jeg tænker, at så meget mad kan folk da ikke spise, og han synes, der skal være alt for meget. Netop fordi vi ikke er vant til at holde middagsselskaber, ved vi ikke, hvor meget vi skal købe ind.
På en søndag kan jeg godt lide at samle op på noget af det, jeg ikke har nået i løbet af ugen – så kører vaskemaskinen, og så får jeg ringet rundt og fulgt op på venskaber over telefonen. Jeg får gået tur med min mand og hundene, sammen, for det har man tid til på en søndag.
Søndag aften kan jeg godt lide at følge med i en serie. Lige nu ser jeg ”Victoria” (britisk historisk dramaserie på DR 1, red.). Anden sæson af ”A Handmaid’s Tale” skal jeg snart i gang med, og så følger jeg med i, hvad der bliver lavet af danske serier.
Skulle jeg ud af huset ville det være for at besøge min datter, svigersøn og barnebarn eller nogle af de nærmeste venner.
Inden jeg går i seng, tjekker jeg dyrene. Vi har to hunde og to katte. En af hundene kan godt lide at ligge ude på gårdspladsen, så jeg husker lige at få den med ind, så den kan komme med op at sove.
Og så sørger jeg for, at min mobil og min laptop er ladet op, for det er noget, der virkelig kan irritere mig, hvis jeg er helt nede i det røde felt.