Det er næppe gået manges næse forbi, at et af de typiske symptomer på, at man er smittet med covid-19, er en lugtesans sat ud af kraft. For nogle coronaramte gælder det, at det eneste mærkbare tegn på, at de har virussen i kroppen, er, at hverken duften af friskbrygget kaffe eller stanken fra en fyldt babyble får sansecellerne i næsen til at reagere.
For cirka halvdelen af de coronaramte vender lugtesansen tilbage i løbet af nogle uger, mens der for den anden halvdel kan gå fra en måned til mere end et halvt år, inden de atter kan lugte. Det fortæller Therese Ovesen, der er klinisk professor og overlæge ved Flavour Klinikken på Regionshospitalet Holstebro, som er Danmarks eneste lugte- og smagssans-ambulatorium.
”Hvis man efter 12 uger stadig har problemer, skal man til en øre-, næse-, halsspecialist, som så vurderer, om man skal videre til behandling hos os. Efter en måned i behandling hos os har cirka halvdelen genvundet lugtesansen. Men der er efter seks måneder stadig 15 procent, der har problemer med både lugte- og smagssansen samt det at kunne fornemme konsistensen på maden,” siger hun.
Tab af lugtesans kan umiddelbart lyde som en af coronaens mere nådige senfølger. Men det er langtfra uproblematisk, når lugtesansen sættes ud af drift. Therese Ovesen fortæller, at lugte- og smagssansen førhen blev opfattet som to luksussanser, men at det har ændret sig i takt med, at man har fået mere specialiseret viden på området. I dag ved man, at problemet ikke blot drejer sig om, at det er træls ikke at kunne dufte og smage god mad og vin.
”Har du kun mistet lugtesansen, vil din smagssans alligevel være påvirket, og du kan kun smage, om maden er sur, salt, bitter eller sød. Alle andre nuancer går tabt, fordi de skabes i sammenhæng med lugtesansen. Det kan give problemer med at have lyst til at spise for nogle – eller modsat, man spiser for meget, fordi man håber, at man rammer noget, som vil smage én,” siger Therese Ovesen og fortsætter:
”Desuden orienteres mennesket igennem hele sin dag gennem lugtesansen. For eksempel kan vi lugte, om vores bil lækker benzin, om vores mad lugter fordærvet, og om vi selv lugter af sved. Når vi mister lugtesansen, bliver helt almindelige dagligdagsting, som vi normalt tager for givet, problematiske,” siger hun.
En mistet lugtesans vil betyde vanskeligheder i adskillige jobfunktioner. En sygeplejerske skal for eksempel kunne lugte, om der er lækage fra slanger, som patienterne er tilkoblet. Som pædagog eller social- og sundhedsassistent er det vigtigt at kunne lugte, om børn eller de ældre har afføring i bleen, og det giver sig selv, at en kok skal kunne lugte, om han arbejder med friske råvarer. Men uanset hvilket job man har eller hvilket liv, man i øvrigt fører, kan en manglende lugtesans få negativ indflydelse på det mentale helbred, fortæller Therese Ovesen.
”Alle undersøgelser af folk, der mister deres lugtesans i mere end ni måneder, viser, at man taber livskvalitet i en eller anden grad. Og af dem udvikler en tredjedel behandlingskrævende angst og depression.”
Det er ikke kun corona-patienter, der risikerer at miste deres lugtesans. Også sygdomme som kronisk bihulebetændelse, allergi i øvre luftveje og kranietraumer kan resultere i, at lugtesansen forsvinder. Og selvom der er få tilfælde, hvor folk ikke genvinder lugtesansen, kan man selv igangsætte en behandling, der ofte har god effekt. En behandling, der i høj grad også indebærer selvtræning. Det fortæller Alexander Fjældstad, der lektor i lugtesansen på Aarhus Universitet og har været med til at etablere Flavour Klinikken.
”Ved lugtesansen i næsen sidder nogle stamceller, som kontinuerligt erstatter de celler, der går tabt. En lugtenervecelle har kun en levetid på tre til fire uger, da de hele tiden bombarderes med luften, vi indånder. Ved lugtetræning går man ind og stimulerer udviklingen af disse lugteceller. Men det er noget, der tager tid, da mange millioner lugtenerveceller potentielt skal erstattes. I denne proces vil mange opleve, at ting lugter anderledes. Måske kemisk eller af røg, da alle undertyper af lugtenerveceller endnu ikke er til stede. At få aktiveret lugtesansen igen kan sammenlignes med, at man prøver at læse, mens alle vokaler i ordene er fjernet. I begyndelsen er det svært at få det til at give mening, men efter et stykke tid bliver det lettere at afkode, hvad der skulle have stået,” siger han.
Når man træner sin lugtesans, gælder det om at have stærke lugte at arbejde med. Krydderier, der har stået i skuffen det seneste halve år, dur ikke. Det gør derimod duftolier, som har en stærk lugt. Man skal bruge en bred vifte af dem, så man træner et bredt spektrum af lugte, og man skal gøre det et par minutter med hver lugt morgen og aften.
”Det kan tage lang tid, hvis man har mistet lugtesansen, at genvinde den, og det nytter ikke at forvente resultater efter et par uger. Så hurtigt går det ikke. Man skal have flere udskiftninger af dufte undervejs, og kun langsomt vil der begynde at komme flere og flere dufte, man kan lugte. Ofte vil man foreslå, at lugtetræningen står på et års tid,” siger Alexander Fjældstad.