Chris Anker Sørensen: Det er helt o.k. ikke at være som alle andre

Chris Anker Sørensen lærte som barn, at man skulle gøre det færdigt, som man var begyndt på, og at stå ved sig selv. De værdier prøver han i dag at give videre til sine børn, som han nyder at have mere tid til efter cykelkarrieren

36-årige Chris Anker Sørensen var 13 år, da han begyndte i Hammel Cykle Klub i Østjylland. Det blev begyndelsen på en karriere som professionel cykelrytter. – Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix.
36-årige Chris Anker Sørensen var 13 år, da han begyndte i Hammel Cykle Klub i Østjylland. Det blev begyndelsen på en karriere som professionel cykelrytter. – Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix.

Jeg mærker, det er weekend , når der er god tid om morgenen. Mine døtre på syv og ni år skal ikke skynde sig af sted i skole, min kone har fri fra sit arbejde som ergoterapeut, og jeg har for det meste også fri fra jobbet som kommentator på TV 2 Sport. Lige nu er det spanske cykelløb Vuelta a España dog i gang, så jeg pendler mellem vores hjem i Skovlunde ved København og studiet i Odense både i hverdagene og weekenden. På den måde minder det mere om det liv, jeg havde som professionel cykelrytter, hvor der aldrig var forskel på ugens dage. Som cykelrytter er det træningsprogrammet, der afgør, hvilken ugedag man holder fri, så efter jeg sagde farvel til cykelkarrieren, har jeg virkelig nydt at kunne holde weekend på samme måde som andre. Så i dag bliver det kun til en enkelt cykeltur engang imellem – og altid i hverdagene.

Da jeg var barn, nød jeg virkelig også at have god tid om morgenen i weekenderne. Tænk at kunne vågne og så tage dynen med sig ind i sofaen og tænde for ”Snurre Snups Søndagsklub”. Det var virkelig ugens højdepunkt. Min mor var dagplejemor, og min far arbejdede på fabrik, så de havde travlt til hverdag og nød at have tid til at være sammen med familien i weekenderne. Ikke kun mig og mine søskende, men også bedsteforældre, onkler og tanter blev der tid til at se, og de tog tit os børn med rundt på små bilture i Danmark for at se historiske steder som Hjerl Hede eller Finderup Lade, hvor Erik Klipping blev slået ihjel. Og ud over historie, som især var min fars store interesse, så var vi allesammen vilde med sport. Alle former for sport. Men især cykling. Så da først min bror – og siden jeg – begyndte at cykle, blev min far cykeltræner i den lokale cykelklub i Hammel. Og så planlagde vi ellers familiens sommerferie i forhold til, hvornår vi skulle se Tour de France i fjernsynet.

Jeg er vokset op med tydelige værdier, som at gøre det færdigt, man er begyndt på. Jeg fik ikke lov til bare at melde mig til noget og så give op, hvis det ikke lige fængede første gang. Dengang kunne jeg selvfølgelig blive rigtig irriteret over, at mine forældre var sådan, men i dag er jeg glad for, at de lærte mig at stå fast. Også i forhold til at turde være sig selv. ”Man behøver ikke at være som alle andre,” sagde de, og det er helt klart en leveregel, jeg prøver at give videre til mine døtre i dag. Så er der andre ting fra dengang, som jeg ikke viderefører. For eksempel var der altid frokost præcis klokken 12 og eftermiddagskaffe klokken 15. Med hjemmebagte boller og masser af tandsmør.

Når jeg skal slappe af, nyder jeg allermest at være sammen med min lille familie. Vi kan for eksempel godt lide at krybe sammen i sofaen for at se Den store bagedyst på DR 1 og forsøger ofte selv at gøre deltagerne kunsten efter. Jeg elsker at bage sammen med pigerne, og det bruger vi meget tid på, ligesom vi holder meget af at spille brætspil. Vi er konkurrencemennesker alle fire, og pigerne kan selvfølgelig godt gå helt amok over at tabe i Ludo, men det lærer de jo også noget af.

Søndag holder vi så vidt muligt fri for planer. Med to fuldtidsjobs og to børn i skole er det skønt at være helt uden skema og aftaler. Måske får man lyst til at fordybe sig i en bog eller pakke bilen og køre en tur rundt i området for at vise pigerne, hvilke spændende steder der gemmer sig i nærområdet. I sidste uge var vi i sommerhus og brugte tid på at lave kastanjefigurer, og det er præcis den form for kreativt samvær, jeg holder allermest af. Når det er weekend.