Det er langt sjovere at strikke, end jeg huskede det

Den 51-årige præst og forfatter Anna Mejlhede har realiseret en drøm om et liv med tid til at skrive og har for nylig slået sig ned på Læsø

Anna Mejlhede har slået sig ned på Læsø, hvor hun er kommet, siden hun var barn. – Foto: Leif Tuxen.
Anna Mejlhede har slået sig ned på Læsø, hvor hun er kommet, siden hun var barn. – Foto: Leif Tuxen.

Jeg mærker, det er weekend, når det er fredag, og jeg ikke skal sætte mig til at skrive en prædiken. Jeg blev ordineret i 1996 og bortset fra fire år, hvor jeg var ansat i erhvervslivet, så har fredag været dagen, hvor jeg fik skrevet min prædiken. Nu har jeg realiseret en drøm om et nyt liv med tid til at skrive, freelance og undervise med base på Læsø.

Da jeg var barn, var Læsø stedet, hvor jeg tilbragte mine barndomssomre. Min farfar, som var fisker og senere passede minkfarm for noget familie på øen, boede i et af de klassiske Læsø-huse med tang på taget. Nogle år efter min farfars død var det ikke muligt at opdrive den særlige ålegræs til at tække taget, og det gamle hus faldt sammen og blev revet ned, og der blev i stedet bygget et træhus. Men vi har bevaret hans hvidkalkede skur, og der står stadig: ”Pas på hunden” på indersiden af døren, sådan som der gjorde, da min bedstefar levede.

Jeg er vokset op med weekender, hvor der var god tid til at tegne og skrive. Jeg har skrevet mange digte som barn, og det var noget, jeg nød at gøre i weekenderne, når jeg altså havde lavet mine lektier. Min mor var forfatter, og min far var militærmand, og begge var fritidskeramikere, og jeg fik også lov til at være med. Jeg har gode minder om weekender, hvor vi arbejdede med ler.

Når jeg skal slappe af, går jeg gerne ud. Min mand og jeg har en hyggelig tradition med at havbade, også gerne om vinteren. Vi pakker badekåberne, en kande kaffe eller måske en øl og tager til vandet. Der er et kvarters gang til en badestrand fra vores hus, og der er noget helt magisk over en tur til vandet. Jeg er også begyndt at strikke. Jeg troede egentlig ikke, at jeg kunne strikke, men det er kommet til mig inden for de seneste par år, og det er en virkelig god måde at afstresse på. Det er langt sjovere at strikke, end jeg huskede det. På Læsø er der så mange fællesskaber også omkring strikning. Jeg er kommet med i en strikkeklub, hvor vi plejer at samles omkring 15 kvinder i alle aldre og en enkelt mand.

Skal jeg ud, er det ofte for at tage til København og besøge vores børn. Min mand og jeg har voksne børn, som bor i København og omegn, og når vi er der, prøver vi også at få bestilt billetter til en opera eller planlægge en udstilling, vi vil se. I de fleste år af mit liv har jeg boet i København, men efter jeg har forladt storbyen, kan jeg konstatere, at jeg er blevet bedre til at bruge dens tilbud, når jeg er på besøg.

Søndag plejer vi at gå i kirke, skønt det lige nu ikke er muligt. Det er privilegeret at bo på en ø, hvor der er en så dygtig præst som her på Læsø. Øen har tre kirker, men der er typisk kun en gudstjeneste, så vi samles en god flok til højmesse. Om sommeren kan man se, at der er rigtig mange præster, som holder ferie på øen, og som også kommer her. På Læsø er kirken et sted, hvor man samles. Søndag er også en dag til at læse. Litteratur betyder meget for mig, og sammen med en lille flok kvinder overvejer jeg at starte en litteraturklub på øen.

Inden jeg går i seng, skal jeg ud og se på stjernehimlen. Her er mørkt, når solen er gået ned, og himlen er vanvittig smuk, og når jeg ser op, får jeg en fornemmelse af at være en del af altet og bliver mindet om, at jeg blot er et lille menneske forbundet med noget større. Jeg føler mig i kontakt med Vor Herre under den lysende nattehimmel.J