Det allerførste bær i sæsonen smager altid magisk, synes han. Mildt og modent. Og efter at han i mange måneder har gået og glædet sig til de modne bærs indtog i plantagen, så kom forløsningen endelig i sidste uge. Blåbærrene er nu klar til høst.
Fra smagen af det første modne bær, gik der blot et par dage, før Kaj Nedergaard Jepsen og hustruen i sidste weekend åbnede Halskenbjerg blåbærplantage i Sønder-Omme for udefrakommende besøgende. De har hver tirsdag og lørdag gennem hele sæsonens seks-otte uger nu mulighed for at medbringe en skål og plukke plantagens blåbær selv.
Kaj Nedergaard Jepsen har dyrket blåbær siden 1988. Først på forsøgsplan i mange år og siden årtusindeskiftet i erhvervsmæssigt øjemed, hvor han købte Halskenbjerg. I dag strækker plantagen sig over 20 tønder land med 20-25 forskellige sorter, og i høstsæsonen har parret ansat omkring 50 hjælpere til at håndplukke de mange bær, der også sælges i en stor del af landets supermarkeder. At det lige blev blåbær, som Kaj Nedergaard Jepsen i sin tid gik i gang med at eksperimentere med at dyrke, er ikke tilfældigt.
”Hvis jeg ville dyrke jordbær eller æbler, så ville der stå en hær af konsulenter klar til at fortælle, hvordan jeg skulle gøre det. Men jeg ville gerne prøve selv at finde frem til, hvordan jeg skulle gøre. Så derfor endte jeg med blåbærret, som er et af de nyeste bær, som vi mennesker har taget ind i kulturen,” siger han.
Han eksperimenterer stadig. For der er stadig mange nye sorter, der skal afprøves.
”Nogle af dem bliver en succes, og andre er 300 kilometer for langt nordpå. Men det kan jeg ikke vide, før jeg har afprøvet sorten i noget tid,” siger Kaj Nedergaard Jepsen, der til daglig arbejder som lektor i matematik ved læreruddannelsen i Esbjerg.
Kaj Nedergaard Jepsen er vokset op som landmandssøn. Forældrene havde et lille, traditionelt kvægbrug i Grindsted med 30 køer, 25 grise og et par høns omme bag gården. Og måske var interessen for blåbærrene netop en måde, hvorpå han kunne søge tilbage mod naturen og holde forbindelsen til sine rødder.
”Til dagligt bruger jeg – som så mange andre – meget tid på at tænke over komplicerede ting og bruge hjernen i mit arbejde. Men når jeg så kommer hjem, er det utroligt rart at lægge det fra mig og bruge min fritid på noget mere naturligt, som har med hænderne at gøre. Ved blåbærdyrkning skal jeg plante og pleje, før livet begynder at gro. Der kommer blade og bær på, og så skal bærrene høstes. Der er en naturlig rytme i det, som tiltaler mig rigtig meget,” siger han.
Matematikundervisningen og blåbærdyrkningen er på den måde to parallelverdener, som skaber en god balance i hans liv.
”Jeg kan godt lide den vekselvirkning. Der er noget meditativt i at komme hjem og se planterne vokse. Når jeg underviser i matematik, er der selvfølgelig også nogle studerende, der ’vokser’ med det. Men jeg ser det ikke på samme måde. Med blåbærrene er det bare mere håndgribeligt,” siger han.
Noget af det, som Kaj Nedergaard Jepsen særligt godt kan lide ved blåbærdyrkningen, er, at der er ”kort fra mark til mund”.
”Dyrker man korn, skal det først igennem en forarbejdningsproces. Det er derfor sjældent, at man har den samme kontakt med kunden, som når man producerer en spise som blåbær, der rimelig hurtigt kan komme frem på tallerkenen,” siger han.
Typisk forsøger både Kaj Nedergaard Jepsen og hustruen selv at være til stede så meget som muligt under selvpluk-dagene i de kommende uger, hvor mange gerne vil have en snak med dem. Nogle besøgende vil tale om landbrug, vejr og vind, andre vil have gode råd eller høre om de forskellige sorter.
”Når vi inviterer selvplukkerne ind i plantagen, er det uhyre sjældent, at jeg oplever, at folk møder sure op. Så var de jo bare blevet hjemme. Så ud fra den devise er det utroligt mange glade besøgende, vi møder,” siger Kaj Nedergaard Jepsen og fortsætter:
”Og når folk kommer med et litermål og siger, at de går hjem, når de har fyldt det, fordi de ikke har tid til mere, så griner vi lidt ad dem. De er som oftest tilbage efter 10 minutter med et fyldt bæger og spørger, om de må låne et mere af os. De havde ikke troet, at bærrene var så store, fordi de er vant til de små fra supermarkedet.”