Prøv avisen

Det er sanseligt at svømme i havet

Ved et sommerhus få hundrede meter fra stranden iklæder de fire kvinder sig deres sorte helsvømmedragter og svømmestrømper. Her er det Camilla Andreassen i forgrunden, der venter på Birgitte Ulriksen (siddende) samt Lene Mathiessen (i døren) og Anna-Marie Mortensen (yderst t.h.). Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix.

”Havtaskerne” er en forsamling vandglade kvinder, der dyrker havsvømning året rundt. Det er motionen og fællesskabet, men også naturoplevelser på tætteste hold, der får dem ud i al slags vejr

Det blå flag, der garanterer rent badevand og førstehjælpsudstyr på stedet, står ud fra den hvide flagstang. Vinden har godt fat denne sommereftermiddag, hvor de mellemstore bølger på havet giver gunstige forhold til de mange kitesurfere, der har bevæget sig ned til stranden ved Asperup på det nordlige Fyn, tæt ved Middelfart.

Kitesurferne har dog ikke strand og hav for sig selv. En lille flok havsvømmere er også mødt frem. Havtaskerne kalder de sig – gruppen, der består af i alt en halv snes kvinder, som gennem hele året mødes ved stranden for at svømme i havet. I dag er de fire, der skal ud og prøve kræfter med det oprørte hav.

Ved et sommerhus få hundrede meter fra stranden iklæder de fire kvinder sig deres sorte helsvømmedragter og svømmestrømper, så de på afstand næsten kunne forveksles med soldater fra frømandskorpset. Dragterne skal sidde tæt ind til kroppen, og i det sommerlige vejr får anstrengelserne små svedperler til at springe frem på panderne.

”Puha, skal vi snart komme ned til vandet. Der er pænt varmt her midt i solen,” siger 44-årige Camilla Andreassen og trækker en badehætte på hovedet.

I et par år har Havtaskerne svømmet sammen i havet nogle gange om ugen. Der er altid plads til flere, og alt aftales på en Messenger-tråd. Det er uforpligtende, og man møder kun op, hvis man har tid og lyst. Men det er der stort set altid nogle, der har – uanset vejr og vind.

”Selv den 1. januar var vi af sted. Og man kan ikke undgå at have et smil fra det ene øre til det andet, når man har været af sted,” siger 54-årige Lene Mathiessen.

Med orange havtasker bundet om maven, der har til formål dels at gøre svømmerne synlige i vandet, dels at kunne opbevare ting i, går de fire kvinder mod stranden. Inden de tog hjemmefra, har de tjekket farvandsudsigten.

”Vi går altid ind på DMI’s hjemmeside og tjekker, hvordan vejr- og vindforhold er. Særligt vil vi gerne vide, om der er pålands- eller fralandsvind. Er der pålandsvind, risikerer der at være mange brandmænd. Dem er jeg godt nok ikke så glad for,” siger 50-årige Birgitte Ulriksen, der af samme årsag altid har en svømme-elefanthue på, så også hals og nakke er dækket.

Anna-Marie Mortensen, der er den af de fire, der har havsvømmet længst, fortæller, at hun er blevet brændt af brandmænd flere gange. Og nok gør det ondt, hvis uheldet er ude, men det må man tage med, hvis man vil svømme i havet.

”Ligesom man må vænne sig til, at det godt kan være lidt koldt om vinteren, og at når man skal, så skal man – også selvom man er ude at svømme,” griner hun.

Selvom der på denne tid af året er opsat en badebro, går svømmerne i vandet fra strandbredden. De skyller dykkerbriller og svømmehandsker i vandet, og da vandet er dybt nok, smider de sig ned og crawler udad. De skal helst ikke kunne bunde, hvor de svømmer. Har de brug for pause undervejs, har de den orange havtaske, de kan bruge som støtte. Desuden er materialet, som svømmedragterne er lavet af, med til at give en naturlig opdrift.

Inde fra land kan man følge de fire kvinder godt 100 meter fra bredden svømme crawl langs stranden. Indimellem forsvinder de næsten bag hvide skumtoppe, og kun de orange havtasker vidner om, at de er derude. De svømmer skiftevis på række efter hinanden og i diamantformation. Ind i imellem stopper de op for at orientere sig og holde øje med, at alle er o.k. Skulle det ske, at en bliver træt undervejs eller bliver utilpas, vender de om. Ingen svømmer ind alene.

Det er forskelligt, hvor lange distancer de bevæger sig ud på. I dag bliver det til en kilometers penge i det livlige vand.

”Det var virkelig skønt. Jeg kunne slet ikke lade være at ligge derude og grine, fordi der var så mange bølger. Da jeg startede med at svømme i havet, kunne jeg kun svømme 200 meter. Men efterhånden er jeg blevet bedre og bedre, og det skubber til ens selvtillid, når man gør noget, man aldrig troede, man ville være i stand til. Man bliver nærmest høj af det,” siger Camilla Andreassen, da de atter har sand under svømmestrømperne.

For alle fire kvinder gælder det, at de dyrker havsvømning både for motionens, fællesskabets og naturoplevelsernes skyld. Særligt nyder de at kunne følge årstidernes skiften på tætteste hold og opleve, hvordan hav og havbund er forskellig fra strand til strand.

”Det er så sanseligt at svømme i havet. Man kan sågar smage forskel på havvandet fra strand til strand. Og så kan man se på havbunden, hvordan det hele ændrer sig året rundt. I starten var det sådan lidt uhyggeligt at svømme hen over en stor tangskov, nu er det bare skønt. Man føler virkelig, at man er ét med vandet, når man ligger derude,” siger Anna-Marie Mortensen.