Jeg mærker, det er weekend, når jeg cykler gennem København fredag ved 16-17-tiden, og der er sådan en summende stemning. Folk er på vej hjem for at slappe af i sofaen eller ud og drikke en drink. Jeg elsker fredag. Fredag er så fuld af håb. I forhold til det at være forfatter er det dog ikke altid sådan, at weekend er lig med at holde fri. Når jeg skriver intenst på noget, skriver jeg uden for almindelig arbejdstid, allerbedst om aftenen og natten og også i weekenderne. Så kan det være svært at føle, at man kan holde fri.
Jeg vil gerne vågne, når det stadig er tidligt. Jeg kan ikke lide at sove for længe. Jeg kan næsten begynde at græde, hvis jeg vågner klokken 11, fordi jeg føler, at dagen allerede er gået. Det bedste er at vågne meget, meget tidligt en lørdag og gå rundt udenfor alene. Hele byen er i dvale. Jeg kan godt lide ydertidspunkter, det føles som ekstra eller hemmelig tid. Det er også her, jeg skriver bedst. Om natten eller tidligt om morgenen.
I en weekend vil jeg spise mindst én kanelsnurre fra Meyers Bageri. Den skal være stor og ikke for hårdt bagt, og hvis den er lun stadigvæk, så er jeg nærmest lykkelig. Jeg vil også gerne læse papiraviser i weekenden i lang tid, og så kan jeg godt lide at gå på museum. I sommer, da der var Distortion og hedebølge, gik jeg på Statens Museum for Kunst. Jeg tror, vi var to mennesker derinde i alt. Det var helt fantastisk.
Jeg vil gerne have klaret alt, før jeg holder fri, men med årene har jeg lært, at så kan man aldrig holde fri. Der er jo altid noget at gøre. Jeg slæber rundt på en gammeldags kalender, fordi jeg godt kan lide helt fysisk at sætte flueben ved noget med en kuglepen. Føle at jeg får ting gjort. Men nogle gange må man bare give slip og holde fri, selvom det sejler.
Skal jeg holde et middagsselskab, går jeg for sent i gang. Det er ikke usædvanligt, at jeg finder en støvsuger frem og går i Netto to timer, før gæsterne kommer. Jeg kan rigtig godt lide at være vært og slå ud med armene. Og selvom maden måske ikke er helt klar, og der ikke er gjort rent på badeværelset, så får man altid en drink eller nogle bobler, når man ankommer som gæst, og der er playliste. Jeg kan både lide at holde små middagsselskaber og store fester. Det vil jeg gerne blive ved med altid, også når jeg bliver gammel. Man skal huske at danse.
På en søndag ser jeg altid DR Drama. ”Bedrag”, ”Forbrydelsen”, ”Arvingerne”, hvad end der er. Jeg ser næsten aldrig almindeligt flow-tv, men lige præcis med søndagsserierne kan jeg godt lide tanken om, at andre sidder og ser det samme. Jeg tror, det giver en følelse af fællesskab. Der er mange, der ikke kan lide søndage og bliver sådan lidt deprimerede, for så er weekenden snart slut. Sådan har jeg det ikke. Jeg synes altid, at søndagen er lang og mild og god. Der er ikke nogle krav til, at man skal være effektiv om søndagen, og det kan jeg godt lide.
Skal jeg ud af huset, går jeg gerne tur. Jeg bor på Amager, og når jeg går tur, er det tit på Fælleden. Jeg går rigtig langt. Man tænker godt, når man går. Jeg kan også godt finde på at gå helt til Nørrebro og på Assistens Kirkegård eller til Vestre Kirkegård, som er et af de smukkeste steder, jeg kender. Det lyder måske lidt morbidt, men jeg holder meget af kirkegårde. Jeg bliver rolig af at gå rundt derinde. Jeg bliver mindet om, hvad der er vigtigt, og jeg synes, det er smukt, at man kan sidde og drikke en øl om sommeren og kysse nogen og være levende på græsset mellem gravstenene. Allersidste scene i min bog foregår faktisk på Vestre Kirkegård.
Inden jeg går i seng, sidder jeg i min sofa eller i min vindueskarm og tænker eller er på nettet. Nogle gange drikker jeg en øl. Søndag aften er typisk en af de aftener, hvor jeg kommer for sent i seng. Fordi jeg så godt kan lide søndag, vil jeg gerne have, at den skal vare så længe som muligt. Jeg godt finde på at gå i gang med et eller andet klokken 23. Begynde at se en tv-serie eller at rydde op i et skab.