Prøv avisen

Det er terapeutisk at støbe lys

Godt 20 kvinder fra Vestfyns husflid brugte en aften på at støbe lys. Foto: Sophia Juliane Lydolph

Anni Lindtofte har efter 30 år som pædagog skabt sit eget lille lysstøberi, hvor alle kan komme og fremstille egne lys. For hende er det ren meditation at stå i det lune værksted og støbe lys efter lys

I samme øjeblik, som døren åbnes, strømmer duften af tusinde tændte stearinlys hen imod en, samtidig med at ens vinterkolde kinder på ingen tid tøs op af varmen. Der lyder en konstant summen, der stammer fra livlig snak mellem de godt 20 kvinder fra foreningen Vestfyns Husflid, der denne råkolde aften har lagt vejen forbi Aagaardens Lys i Brenderup på Fyn for at lære at støbe deres egne stearinlys.

I det indbydende, lyse støberilokale, der grænser op til en lille butik, hvor Anni Lindtofte sælger sine hjemmestøbte lys og anden brugskunst, samler de fremmødte kvinder sig og spidser ører, mens de får kyndig vejledning i, hvordan man går fra lang væge til fint stearinlys på cirka en time.

”Første gang man dypper vægen ned i stearinen, skal den have 30 sekunder. Derefter et minuts hvile ad gangen, hvor det er ’ned, op, dryp af og væk’,” instruerer Anni Lindtofte.

Inden de går i gang med det praktiske arbejde, skal alle beslutte sig for, hvilken farve deres lys skal være – der er 12 at vælge imellem i alt. De skal også vælge, hvilken længde lysene skal støbes i – 23, 30 eller 40 centimeter. Og så er det ellers om at få sig fordelt omkring de hvide støbefonde, der alle er fyldt op med 68 til 72 grader varm stearin i forskellige farver.

Lokalet bliver hurtigt ekstra varmt på grund af de mange gæster. Men det dur endnu ikke at åbne vinduerne og lukke frisk luft ind. Får lysene luft fra den ene side, når de skal hærdes, bliver de skæve og er ikke til at bruge i en stage.

To af dem, der har meldt sig til aftenens arrangement og tålmodigt står og trækker vægen op af og ned i den varme stearin, er Dorthe Kristensen og Gitte Andersen. De er gamle skolekammerater og benytter sig ofte af tilbuddene fra Vestfyns Husflid sammen. Ingen af dem har prøvet at støbe lys før.

”Jeg laver mange kreative ting, men jeg har ikke prøvet det her før. Men nu kan vi da efterhånden begynde at se, at det bliver til noget,” siger Gitte Andersen, mens hun trækker sit svagt orangefarvede lys op af den varme stearin.

Det tager tid at lave lysene – en time i alt cirka. Men det passer de to lysstøbere fint.

”Vi skal altid lige have vendt verdenssituationen, når vi er sammen. Så det har vi også tid til her,” siger Dorthe Kristensen.

For Anni Lindtofte, der har haft lysstøberiet Aagaardens Lys i godt halvandet år, har stearinlys altid haft en magisk tiltrækningskraft. Lige fra hun som barn lærte at støbe lys af sin bedstemor ved hjælp af konserves i et vandbad til hendes tidligere job som pædagog, hvor hun altid endte med at stå for det værksted, hvor der skulle laves noget med stearinlys.

”Det virker helt terapeutisk på mig at støbe lys. Det er både processen og farverne. I starten var jeg spændt på, om jeg kunne holde ud at være så meget alene, men det har slet ikke været noget problem. Hvis jeg har været stresset en dag, er der ikke noget bedre end at gå herover, tænde for radioen og være mig selv, mens jeg støber nogle lys. Mange siger også til mig, at de falder helt til ro bare ved duften, når de træder ind her,” siger Anni Lindtofte.

Ud over selv at tilbringe mange timer i lysstøberiet for at fremstille lys åbner hun i weekenden også dørene for besøgende, som kan komme og støbe deres egne lys. Og det er en aktivitet, som kan nydes af såvel ung som gammel, fortæller hun.

”Med hjælp fra en voksen kan børn helt ned til tre år sagtens støbe deres eget lys. Og noget af det gode er, at alle går herfra med noget, de kan være stolte af. Børnenes lys er lige så fine som de voksnes.”

Efter tålmodigt at have sænket og hævet de lange væger op af støbegryderne i omkring tre kvarter, begynder de første at stå med næsten færdige lys i hånden. Ved et arbejdsbord i den ene side af lokalet skæres der ender af lysene, som lægges op i små blikspande til genbrug. Flere er lidt usikre på, om tykkelsen på lysene nu er rigtig nok.

”Hvem har måleren?”, bliver der flere gange råbt igennem lokalet, hvorefter det prøves af, om lyset kan passe i en stage.

Nogle har taget udfordringen op med at lave tofarvede lys, mens et par stykker vælger, at de skal have snoede lys med hjem. I sidstnævnte tilfælde skal lysene snos, inden de er hærdet.

”Først ruller man lysene flade, og derefter snor man dem. Jo fladere I får rullet lyset, desto lettere bliver det for jer at få det snoet flot,” guider Anni Lindtofte.

Det lykkes for alle at stå med et sæt flotte, hjemmelavede stearinlys. Men inden lysene er klar til at tage med hjem, skal de hærdes. Væggene i støberiet dekoreres på dertil indrettede kroge derfor langsomt af stearinlys i forskellige farver. Og mens lysene hænger parvis og bliver færdige, nyder damerne fra Vestfyns Husflid en kop kaffe ved de små borde i Anni Lindtoftes lille butik.

Foto: Sophia Juliane Lydolph