Psykolog: Nytårsforsættet er en totrinsraket mellem det abstrakte og det konkrete

Nytårsforsættet er for mange et ritual. Skal forsættet være interessant, må det være abstrakt, men vil man overholde det, må det også være konkret, siger psykolog

Nytårsforsætter skal være så konkrete som muligt, hvis man vil lykkes med dem. –
Nytårsforsætter skal være så konkrete som muligt, hvis man vil lykkes med dem. – . Foto: Anne Kring.

I 2019 skal Jane Faerber være bedre til at sætte grænser for sit arbejde, og hun skal se sine venner mere. Det er to af forsætterne, som den 41-årige kogebogsforfatter og madblogger har for det kommende år.

”Inden jeg skrev mine forsætter ned, havde jeg tit følelsen af, at jeg ikke rokkede mig nogen vegne. Nu, når jeg kigger på tidligere forsætter, er det ting, jeg har overstået. Det giver mig en rar følelse af udvikling og fremdrift i livet,” fortæller Jane Faerber.

Hvert år holder hun, hendes mand og parrets 13-årige tvillinger nytår med den samme flok venner. Det er blevet en tradition, at de voksne efter maden tager en runde ved bordet og deler deres forsætter for det kommende år.

”Jeg kan godt lide tanken om, at vi får et nyt år foræret. At vi har en mulighed for at sætte takten og bestemme retningen. Mine nytårsforsætter er en refleksion over, hvor jeg er i mit liv lige nu, og hvilke områder der kunne trænge til forbedring,” fortæller Jane Faerber.

Ifølge psykolog Jacob Mosgaard er forsætter et ritual for mange mennesker.

”I princippet kunne vi lave dem hver dag, men vi har koblet dem til nytårsaften, og på den måde er de med til at lægge rammerne for nytåret og omvendt,” forklarer han.

I Vesten lever vi i dag et relativt afritualiseret liv, men nytårsforsættet består, mener Jacob Mosgaard. Blandt andet fordi det kobler sig til den frie vilje og det individfokus, vi er så glade for, mener han.

”Man skal personligt finde ud af, hvad der skal ske med ens liv i det kommende år. På den måde passer nytårsforsættet godt ind i tidsånden.”

Nytårsforsættet er en slags selvdisciplinering, fordi det hjælper os til handling, når vi har skrevet det ned, forklarer Jacob Mosgaard. Mange kender dog formentlig til, at forsætter ikke ligefrem fortsætter ind i det nye år, men forbliver ved den gode tanke.

Så hvordan laver man et nytårsforsæt, der holder?

For det første er det en god idé at sætte en tidsramme. Som når Jane Faerber vil fortsætte sin træning to gange om ugen. Og så er det en fordel, at skridtene ikke er for store.

”Forsættet skal helst ikke fjerne sig for meget fra det liv, man lever nu. Hvis man gerne vil i bedre form og derfor vælger det forsæt, at man skal løbe en maraton inden for to måneder, risikerer man at miste pusten efter de første to kilometer, fordi man ikke føler, at man kan leve op til forsættet,” forklarer Jacob Mosgaard.

I 2019 vil Jane Faerber gerne se mere til sine venner. Hun og de har lige ”gennemgået et årti, hvor det sociale har været nedprioriteret”, som hun siger, men nu er børnene større, og Jane Faerber bruger nytårsforsættet som et værktøj til at sætte fokus på den nye fase i livet.

Det er abstrakte mål som det at ville se sine venner mere, der danner et godt udgangspunkt for det gode nytårsforsæt, mener Jacob Mosgaard. Men det er samtidig en fordel at konstruere forsættet som en totrinsraket, hvor det abstrakte kobles til det konkrete.

”Det kan være de helt store spørgsmål om tilværelsen og dens udformning, man tager op i det abstrakte, og på den måde er det interessant og vigtigt. Men det er samtidig kun første skridt, for det skal også operationaliseres. Hvordan vil jeg opnå det i praksis? Først når det abstrakte omsættes til det konkrete, bliver det handlingsanvisende,” siger Jacob Mosgaard.

Jane Faerber arbejder hjemmefra, hvor hun blandt andet blogger om mad under navnet Madbanditten. I 2019 vil hun gerne være bedre til at sætte grænser for arbejdet og få mere tid med sin mand. Men hvordan kobles det til det konkrete plan?

I Jane Faerbers tilfælde er der blevet indrettet et kontor i familiens nye hus.

”Det er kun dér, arbejdet må foregå. På den måde bliver der en fysisk adskillelse, så arbejdet ikke får lov at sluge den ekstra tid, vi skal have til hinanden.”