For fem år siden havde Mette Wendelboe Okkels ikke regnet med, at hun skulle komme til at leve af at strikke. For selvom hun brugte store dele af sin fritid med strikkepindene i hånden og netop havde etableret sin strikkevirksomhed, Petiteknit, læste hun på det tidspunkt til læge. I 2018 droppede hun dog ud af medicinstudiet for at dedikere al sin arbejdstid til virksomheden. Og selvom det var en svær beslutning at ændre sine planer for karrieren så markant, ser hun den også som en stor gave.
Mette Wendelboe Okkels har knapt 300.000 følgere på Instagram og lever i dag af sin strikkevirksomhed, hvor hun designer opskrifter, strikker dem op og nedskriver dem på egen hånd. Hun har en webshop, hvor hun sælger sine opskrifter digitalt på syv forskellige sprog, og en aftale med garnbutikker, der sælger dem på tryk i Danmark, Norge, Tyskland, England, Island og på Færøerne.
De senere år har hun oplevet en stigende interesse for strikkekunsten – både i sin egen omgangskreds og gennem sit arbejde.
”Da jeg læste på medicinstudiet, var jeg den eneste, der sad og strikkede til forelæsningerne. Sådan er det ikke længere. I dag er der rigtigt mange, der finder strikkepindene frem i auditorierne,” siger Mette Wendelboe Okkels.
Også under coronakrisen har hendes hjemmeside fået flere besøgende, og hun har solgt flere af de begyndervenlige opskrifter med simple konstruktioner end vanligt. Det ser hun som et udtryk for, at flere måske har fået lidt mere tid til prøve kræfter med nye kreative sysler.
Allerede som barn var Mette Wendelboe Okkels meget kreativ. Hun strikkede, hæklede, syede, malede og drømte om at blive tøjdesigner. Hun husker, hvordan farmoderen strikkede tøj til hendes bamser i sofaen, mens hun selv sad ved siden af og klippede underbukser til bamserne ud af sin farfars gamle strømper.
”Strikkerierne var en god måde at være sammen på tværs af generationerne med min farmor og mormor, som virkelig havde tid til fordybelse sammen med mig. Mit ældste barn på seks år har da også lært at strikke allerede sammen med mig,” siger hun.
Selvom interessen for strik har fulgt hende hele livet, føler hun stadig, at hun bliver ved med at lære nyt.
”Det er et uudtømmeligt håndværk. Jeg har for eksempel længe gået med en idé til en trøje med en bestemt krave, som jeg har villet strikke op, og nu har jeg så endelig fundet den rette dobbeltopslagsteknik. Det er tilfredsstillende at udvikle sig,” siger hun.
Ud over at hun får et kick, når hun knækker koden til et nyt design, bruger hun også strikkearbejdet som en form for meditativ pause i en ellers hektisk hverdag.
”Jeg har et lille aftenritual, efter børnene er blevet puttet, hvor jeg strikker en halv time og med vilje har lagt min mobil væk. Gentagelsen med at flytte hver maske fra den ene pind til den anden gør, at hjernen er beskæftiget med noget, der nytter, samtidig med at der er plads til, at jeg kan fordybe mig i nogle af de tanker, som jeg ikke har haft tid til i løbet af dagen. Den glæde, hvor jeg kommer i kontakt med både mine hænder og mit hoved på en ny måde, giver enorm mening for mig,” siger hun.
Rigtigt mange mennesker følger med i Mette Wendelboe Okkels’ strikkerier på de sociale medier, og hun gør meget ud af altid at inddrage sine følgere i processen.
”Jeg vil gerne vise, at det, jeg laver, ikke bare er tilfældigt tøj, man kan købe. Der ligger mange tanker og timer bag hver enkelt ting. Når folk er med i hele processen – fra jeg slår masker op, til jeg har en færdig sweater på – deler jeg glæden ved håndværket med andre og inspirerer sommetider mennesker, der ellers ikke har prøvet teknikkerne før, til også at komme i gang. Det er den slags tilbagemeldinger, som jeg bliver mest glad for,” siger hun.
Særligt mange yngre kvinder i 20’erne og 30’erne, der tidligere udelukkende har orienteret sig mod modebranchen, er nu også begyndt at interessere sig for strikkehåndværket, har hun bemærket.
”Traditionelt har det jo ellers mest været forbeholdt bedstemor-segmentet, men at strikke passer rigtigt godt ind i tidsånden. Vi reagerer måske på, at det hele går så stærkt. Også i modeindustrien med spild og overproduktion. Med strik tager man tempoet ud af tøjproduktionen, samtidig med at man lægger tanker og kærlighed i hvert et stykke tøj. Jeg kunne for eksempel aldrig drømme om at smide en sweater, som jeg har strikket, ud. Så frisker jeg den hellere op, hvis ribkanterne er blevet slappe, og giver den derved nyt liv.”