Prøv avisen
Min weekend

Tidligere Kvinfo-direktør: Det sidder stadig dybt i mig at være effektiv i hverdagene

Elisabeth Møller Jensen er forfatter og foredragsholder og var fra 1990 til 2014 direktør for Kvinfo. Hun udgav i 2015 selvbiografien ”Dengang i Lemvig”. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Tidligere direktør for Kvinfo Elisabeth Møller Jensen mærker stor forskel på weekend og hverdag, selvom hun er pensioneret. Hun giver sig blandt andet ekstra god tid til at fange pokémons

Jeg mærker, det er weekend hver fredag eftermiddag, selvom det er godt tre år siden, jeg gik på pension. Da jeg første gang sagde ”åh, hvor er det dejligt, det er weekend,” kommenterede min mand: ”Men det er det jo hver dag!”. Sådan har jeg det bare ikke. Jeg mærker stadig et iboende behov for at være effektiv i løbet af hverdagene, og jeg føler, at jeg bedre kan tillade mig at slappe af i weekenden. Jeg fornemmer, at arbejdslivet på samme måde ligger dybt i mange, også mig.

Jeg vil gerne vågne, hvis jeg har sovet nok og godt. Det har jeg dog alt for sjældent, jeg ved ikke hvorfor. Da jeg arbejdede, stod jeg altid op klokken halv seks, nu bliver den nærmere halv otte, men jeg er altid glad for at vågne tidligere, hvis jeg er udhvilet, for så har jeg lidt tid for mig selv, hvor jeg læser aviser, Facebook og Twitter og finder ud af, hvad det er for en dag, jeg er stået op til. Jeg kan godt lide den stille alenetid om morgenen.

I weekenden vil jeg gerne have noget andet ud af tiden end i hverdagene. Jeg vil gerne se andre mennesker, ikke mindst mine børn og børnebørn. Og jeg vil gerne se kunstudstillinger og gå i teateret. Men det glæder mig faktisk også, når der ikke er så mange planer. Det sker sjældent, og måske derfor er det så skønt, når tiden er fri. Det vigtigste er dog, at det først og fremmest er mig selv, der kan skrue op og ned for aktiviteterne.

Jeg vil gerne have klaret de praktiske ting om lørdagen. Indkøb, vask og den slags, for så kan jeg bedre bruge søndagen på mine to store hobbyer: at læse og skrive. Jeg kan sagtens bruge en hel søndag på at læse, typisk skønlitteratur. Jeg har lige læst den revolutionerende bog ”I love Dick” af Chris Kraus, der er kaldt et feministisk hovedværk, men som har været glemt i 20 år. En helt fantastisk bog, der nu er genudgivet. Før den læste jeg Ida Jessens ”Doktor Bagges anagrammer”, ligeledes en virkeligt god oplevelse.

Skal jeg holde middagsselskab, har min mand og jeg udviklet et velfungerende koncept. Folk har jo så travlt i dag, også i min alder, så det er næsten umuligt at samle dem. Derfor begyndte vi for et par år siden at planlægge tre-fire selskaber ad gangen. Så sender vi invitationer ud til de 30-40 mennesker, vi helst vil se, og så melder de tilbage, hvilken dato der passer dem bedst. På den måde går tiden ikke bare, uden vi får set folk, og der opstår altid nye konstellationer.

På en søndag holder jeg kirketid uden at gå i kirke. Min mand går til fodbold fra 9-13 hver søndag, og så er der ro til at læse eller skrive. Jeg går ikke til gudstjeneste, men for mig er det alligevel en slags kirketid. Det er der, jeg søger indad.

Skulle jeg ud af huset, tager jeg gerne min hund med. Jeg går meget, og det er kun blevet mere siden pensionen. Men det skyldes også min nye hobby: Pokémon. Jeg ved godt, det er lidt komisk, men jeg er på level 30 nu og helt bidt af det. Det appellerer til mit konkurrencegen, men det er samtidig en god måde at få gået mere og set mere, jeg ellers ikke ville have set. Min mand synes, det er ved at blive for meget. Det er derfor, jeg mest tager hunden med, ha ha.

Inden jeg går i seng, er jeg begyndt at lytte til meditativ musik. I mine sidste arbejdsår havde jeg en stressperiode, hvor jeg fik problemer med at sove. Det døjer jeg stadig med, selv om stressen er væk. Så snart jeg lægger hovedet, kører tankerne rundt, men musikken hjælper, og jeg er godt i gang med at lære mig selv at sove igen. Det trænger jeg også til.