Jeg mærker, det er weekend, når vækkeuret ikke ringer. Men det er ikke hver fredag eftermiddag, jeg kan holde weekend, for jeg har ikke faste afgrænsede mødetider. For mig er det mere et spørgsmål om, at fokus rettes mod familien, og at vi laver de ritualer, som passer til weekenden. Vi har et trickspørgsmål derhjemme, som jeg kører lidt efter. Jeg spørger mine børn: ”Ved du godt, at mor og far elsker dig?”. Der er pointen, at de skal svare: ”Nej, vi kan mærke det.” Jeg skal hver dag gøre mit til, at min familie kan mærke, jeg elsker dem. Det er det, weekend handler om.
Når jeg skal slappe af, smider jeg teknologien væk og laver sjove og hyggelige ting med børnene. Det kan være bordfoldbold, brætspil eller at spille Xbox. Men jeg er på ingen måde en helgen, følg mig bare på de sociale medier. Der dukker ting op fra mig i tide og utide. Hvis jeg skal afsløre en hemmelighed, som de færreste tror på, er det, at læger også lever usundt. Det er ikke alle læger, der følger deres egne råd. Hvis jeg skal være nærværende over for mine børn, så ved jeg, at telefonen skal langt væk. Det er den måde, jeg regulerer min egen adfærd på. Mit budskab, som jeg også selv forsøger at efterleve, det er, at ritualiseringen er med til at skabe sociale fællesskaber, som igen skaber stærkere bånd mellem mennesker. Det er vi nødt til at øve os på. Du har aldrig haft større distraktionsmuligheder end i dag. Vi lever i en tid, hvor det vigtigste, et menneske ejer, er udelt opmærksomhed. Vi kan sagtens være sammen med andre uden virkelig at lytte til dem og reflektere over det, de siger. Denne her refleksive bevidsthed er vi i risiko for at skride i svinget med.
I min barndom var weekenderne bygget op af ritualer. Min far ejede en kiosk og stod tidligt op alle dage undtagen søndag, så det handlede om ikke at larme for meget den dag. Jeg lavede hyggelige ting med mine brødre. Og jeg elsk-ede at læse. Jeg læste ekstremt meget, og jeg fik et maksimum antal af bøger – seks – som jeg måtte låne fra bogbussen. Så hvis jeg fandt 20 bøger, måtte jeg lægge de fleste på bagtrappen, mens jeg listede de seks ind ad fordøren og gik om til bagtrappen og tog resten op. Så kværnede jeg igennem bøgerne i weekenden. Jeg er vokset op med konsistente rammer, kærlighed og tryghed. Stærke fællesskaber. Jeg dyrkede meget kampsport som barn og er nærmest vokset op i en taekwondo-klub i Rødovre sammen med mine brødre. Nære og stærke relationer har helt klart fyldt meget. Venskaber, men også familiebånd. Og menneskelige forbilleder. Jeg har haft nogle mennesker at spejle mig i og stræbe efter, nogen, der satte nogle standarder for mig.
Skal jeg ud af huset, er det ofte for at besøge familie. Ellers går vi ture med børnene, måske på skøjtebanen, nu hvor det er koldt. Eller en tur i Frederiksberg Have, måske i biografen. Det handler om at skabe rummet og rammerne for relationerne. Min hverdag er én lang sammenhængende aktivitetsstrøm, så i weekenden går jeg ned i et andet gear. Der hvor jeg tænker allerbedst og finder de bedste løsninger til forskellige udfordringer, er, når jeg står i badet. Så det bliver nogle lange bade om søndagen. Der er ingen, der kan forstyrre mig.
Inden jeg går i seng, prøver jeg at lave en effektiv hjernelanding. Jeg skal slippe alt, hvad der hedder effektiv tankevirksomhed senest ved en 20-21-tiden. Så kan jeg måske læse en bog eller andre ting, der ikke handler om andet end at slappe af. Nogle gange planlægger jeg mere praktiske ting, så jeg kan gå en ny uge i møde uden for meget tankevirksomhed. Noget af det, jeg bruger weekenden på, er også at planlægge et stykke tid frem, så jeg nedsætter antallet af beslutninger, jeg skal træffe i hverdagen.