Jeg mærker egentlig ikke, at det er weekend. Jeg har et arbejdsliv med super interessante opgaver, hvor jeg stort set altid er på telefonen eller computeren, for vores sager holder ikke pause. Jeg trives med den måde at arbejde på. Jeg fylder snart 60 år og har fundet en måde, hvor jeg synes, jeg kan håndtere ikke at skelne mellem arbejdstid og fritid. I Danmark har vi en fast stab på 150 medarbejdere i 7N, og desuden har vi 1450 konsulenter, som arbejder fuld tid for os i ni forskellige lande. I jobbet møder jeg præstationsorienterede mennesker, som samtidig er vidunderlige, begavede og givtige at samarbejde med.
Jeg voksede op som enebarn. Det var en opvækst med fodbold, svømning og badminton og ret mange flytninger, fordi min far gjorde karriere, og vi flyttede, når der åbnede sig nye muligheder. Det beklager jeg på ingen måde. Jeg lærte at få nye venner og orientere mig i nye miljøer. Jeg er født i Aalborg og nåede at bo på Amager, i Virum, Ramløse, Annisse, Helsinge og på Frederiksberg, inden jeg slog mig ned i Gentofte.
I mit hjem havde religion ikke nogen fremtrædende rolle, og vi gik sjældent i kirke, men da jeg var omkring 19 år, havde jeg en masse spørgsmål om eksistensen, som jeg ikke syntes blev besvaret gennem videnskaben, og jeg mærkede en søgen efter nogle evige værdier. I de år kom jeg til at sætte pris på det narrativ og den poetiske verden, den kristne tro åbner for. Det gav mit hoved en tiltrængt form for ro. I mine unge år var jeg tiltrukket af den smittende energi i frikirker, hvor unge sang gospel, og jeg kom i en årrække i Apostolsk Kirke, men siden meldte jeg mig ind i folkekirken og fandt glæde ved og dybde i salmerne og højmessen.
Når jeg skal slappe af, vil jeg gerne være sammen med mennesker. En samtale med et andet menneske er noget af det mest energigivende, jeg kender.
Søndag går jeg tit i kirke. I mange år har jeg nydt at gå i kirke og ligesom læne mig tilbage, men ved forrige menighedsrådsvalg blev jeg valgt ind i Vor Frue Kirkes menighedsråd i København, hvor jeg nu er blevet formand. I sin tid løste jeg sognebånd til domprovst Anders Gadegaard. Det er en rigtig storbykirke med stor diversitet og virkelige mange tilbud. Som formand for menighedsrådet følger der et ansvar med, hvilket jeg kan mærke, når jeg sætter mig på kirkebænken. Naturligvis er det ikke mit ansvar, at præsten har lys i øjnene på prædikestolen, men jeg kan ikke lade være med at tænke på det, ligesom jeg er opmærksom på, hvordan kirketjenerne og det øvrige personale har det.
Når jeg skal ud, vil jeg gerne trave en tur i Tisvilde Hegn, men jeg går helst sammen med en god samtalepartner. Middagsselskaber, hvor samtalen får rum, står også højt på min liste, selvom det jo ikke rigtig er muligt at realisere for tiden.
Inden jeg går i seng, læser jeg. Jeg kan godt lide bøger, som giver mig noget at tænke over. I øjeblikket er jeg ved at læse teologen Lars Sandbecks ”Den gudløse verden”, som er et begavet og velformuleret forsvar for troen, hvor Sandbeck ret så overbevisende fladmaser ateismen.