Direktør i dyrepark: Da jeg var barn, var det tilladt at kede sig i weekenderne

Ree Parks direktør, Jesper Stagegaard, går hver aften tur med sin hund til lyden af løvebrøl og ulvehyl

50-årige Jesper Stagegaard er direktør for dyreparken Ree Park nord for Ebeltoft. Han har tre børn, hvoraf den ældste er voksen. Ree Park åbner til en ny sæson den 27. marts. – Privatfoto.
50-årige Jesper Stagegaard er direktør for dyreparken Ree Park nord for Ebeltoft. Han har tre børn, hvoraf den ældste er voksen. Ree Park åbner til en ny sæson den 27. marts. – Privatfoto.

Jeg mærker, det er weekend, når der bliver stille omkring mig på kontoret, og alle efterhånden har været forbi for at ønske god weekend. Det er et af de tidspunkter, hvor jeg kan få lavet nogle af de ting, jeg ellers ikke har nået. Men så er det ofte ved den tid, min hund kommer og puffer til mig, som om hun sagde: ”Så er det hjem, gamle.”

Da jeg var barn, var det tilladt at kede sig i weekenderne på en anden måde, end jeg oplever, at det er i dag. Det var grundlæggende med til at give en masse kreativ inspiration, for jeg kan huske den der følelse af ’åh, hvor er det kedeligt’, men så kom idéerne jo. Jeg var så heldig at vokse op tæt ved Præstø på Sydsjælland, hvor vi var omgivet af natur. Så det var bare ud at rode i jorden og ud at sejle og fiske.

Jeg er vokset op med en fantastisk familie med to søskende og måske lidt særligt med masser af bedsteforældre, som tit kom i vores hjem. Jeg er virkelig lykkelig over at have fået så tæt et forhold til dem i min barndom, og mange af de færdigheder, jeg har i dag, har jeg fået fra dem. Det var for eksempel min morfar, der lærte mig at sejle og bar den store interesse ind i mit liv. Og det var min farfar, der lærte mig glæden ved musik og at spille trompet, hvilket gav mig fantastiske oplevelser, fordi jeg rejste rundt i Europa med Prins Jørgens Garde fra Vordingborg. Når man var så meget sammen med ældre mennesker, lærte man at tage hensyn ved for eksempel at tale højt og tydeligt og ikke fare rundt. Jeg kan frygte, at vi mister noget værdifuldt, når generationerne i Danmark måske ikke kommer hinanden så meget ved som førhen. Mine to yngste børn bor hos deres mor, og i den sammenhæng glæder det mig, at netop mine drenge i dag bor sammen med deres mormor og morfar. Så får de nemlig noget af det med, jeg også fik som barn.

Når jeg skal slappe af, skal jeg ud under åben himmel. Om det er på jagt med min hund eller sammen med mine børn eller min kæreste, så skal jeg bare ud at opleve årstiden, vinden og duftene. Det er sådan, jeg trækker stikket. Og det er også der, jeg kan lade min telefon blive i lommen. I naturen bliver jeg mindet om, at jeg i virkeligheden er en lille brik i en meget stor sammenhæng, og at jeg skal huske at være taknemmelig for alt det dejlige omkring mig.

Søndag er bedst, hvis der ikke er aftaler. Det er en dag, hvor jeg gerne vil være sammen med mine absolut kæreste og tage mig af huset og haven.

Skal jeg ud af huset, glemmer jeg tit at tænke over, om min påklædning er for praktisk, hvis jeg for eksempel skal til middag. For jeg har det med at klæde mig meget praktisk på, og heldigvis har jeg nogen, der minder mig om, at det ikke altid er helt pænt nok.

Inden jeg går i seng, lufter jeg min hund. Vi er bedste venner og arbejdskammerater, og vi slutter dagen af med at trække frisk luft og se, om der er stjerner på himlen. Vi bor tæt på dyreparken, så gåturen er ofte til lyden af løvebrøl og ulvehyl. Så går jeg og tænker på mine tre dejlige børn og håber, de navigerer sikkert gennem en verden fuld af muligheder og tumult.