”Champagne! Når jeg sejrer, har jeg fortjent den. Når jeg taber, har jeg brug for den.”
Sådan skulle den tidligere franske kejser og krigsfører Napoleon Bonaparte (1769-1821) angiveligt have sagt om sin yndlingsdrik over dem alle, champagne. Med disse ord sørgede han for, at der så godt som altid var en anledning til at nyde en tår af de gyldne dråber.
En passende anledning til at drikke champagne nu til dags har vi traditionen tro på søndag, hvor et nyt års komme fejres. Både når Dronningen har holdt sin nytårstale på direkte tv, og når rådhusklokkerne på Københavns Rådhus har slået 24.00, er det for mange danskere en fast tradition at skåle i champagne. Og dog.
Rigtig mange hævder godt nok, at de skåler i champagne, men ikke sjældent drejer det sig i stedet om anden mousserende vin som for eksempel cava eller cremant. Det kan chefsommelier hos Løgimose Vin Thilde Maarbjerg nikke genkendende til.
”Mange tror, at Champagne er en vintype, hvilket det ikke er. Det er et område i Frankrig, hvor den her vin produceres. Det er et beskyttet navn, som der ret aggressivt værnes om, så ingen andre bruger det,” siger hun.
Champagne er en relativt dyr drik, og herhjemme er det ifølge Thilde Maarbjerg ikke nemt at få fat i en ordentlig flaske, hvis man kommer under 200 kroner. Ifølge hende må man regne med at skulle betale omkring 400 til 500 kroner, hvis man vil være sikker på, at den flaske champagne, man får med hjem, smager godt.
Vælger man at investere i en god flaske bobler til nytårsaften, bør man sørge for at nyde den på både det rigtige tidspunkt og på bedste vis. Og det er ikke klokken lidt over midnat med et stykke kransekage i hånden.
”Champagne er en eksklusiv drik, og hvor meget er man helt ærligt på stikkerne til at nyde den klokken 24.00? Og så er det helt katastrofalt, at danskerne spiser kransekage til champagne. Ligegyldig hvor god champagnen er, så passer de to ting ikke sammen. Der er jo en grund til, at folk synes, at champagne er surt og ikke nyder at drikke den. De smager den kun sammen med en meget, meget sød kage, og det er synd for vinen,” siger Thilde Maarbjerg.
I stedet for at vente med champagnen til midnat, foreslår hun, at man drikker den, når Dronningen har holdt sin nytårstale, og at man sørger for at spise noget saltholdigt til. Det kan være kaviar, østers, saltede nødder eller kanapeer med for eksempel laks på. At drikke champagne, inden man går til bords, har yderligere en fordel, idet den er med til at stimulere appetitten, og så er det heller ikke nogen ulempe, vil nogen mene, at humøret hurtigt stiger, når man drikker champagne.
”Man kan nok hurtigt få et lille boost, og det skyldes, at kulsyren er med til, at det hurtigere optages i kroppen. Men fordi alkoholprocenten ikke er så høj, mildner det relativt hurtigt ud,” siger Thilde Maarbjerg.
Holder man fast i at drikke champagne, når det nye år skydes ind, foreslår Thilde Maarbjerg, at man skipper kransekagen og i stedet spiser noget til, der er salt eller umami. Omvendt anbefaler hun dem, der insisterer på midnatskransekage, at bytte champagnen ud med eksempelvis en god portvin, der står sig meget bedre til den søde spise.
Selvom champagne er en ganske særlig drik, som producenterne har brugt omtrent 300 år på at forfine, findes der gode alternativer, hvis man enten ikke bryder sig om den eller synes, den er for bekostelig en affære.
”Der findes flere mousserende vine, hvor man får god værdi til pengene. Det kan for eksempel være cava, hvor man kan få udmærkede flasker til 100-150 kroner. Eller det kan være cremant, hvor boblerne er skabt på samme måde som hos champagnen,” siger Thilde Maarbjerg, der til gengæld ikke har så mange rosende ord tilovers for den mousserende vin asti fra Norditalien.
”Asti er meget alkohollav, og mange kan godt lide den, fordi den i bund og grund smager mere af saftevand end vin. Det kan være fint nok, men jeg vil sige, at det ikke er en vin for rigtige vindrikkere,” siger hun.