Det er slet ikke umuligt som ganske almindelig haveejer at være med til at værne om biodiversiteten i Danmark. Ved at indrette haven anderledes, end flertallet gør det i dag, vil man således kunne gøre en betydelig forskel i kampen for at bevare et mangfoldigt plante- og dyreliv. Det fortæller biolog og lektor ved biologisk institut på Københavns Universitet Hans Henrik Bruun.
Problemet er dog, at vi i Danmark har en havekultur, der spærrer for, at biodiversiteten får gunstige kår.
”Vi kunne sagtens være meget mere rummelige og invitere mere liv ind i vores haver. Give plads til rod og uorden for på den måde at rumme flere forskellige slags liv. ’Hvorfor rydder du ikke op?’, vil folk nok reagere med. For det er klart, at det vil se mere rodet ud, hvis man for eksempel lader en træstamme ligge og formulde for at skabe gode kår for biller og svampe, end hvis man rydder den af vejen. Men man skal starte med at acceptere, at tingene ikke skal se så tidy og nette ud,” siger Hans Henrik Bruun.
Ud over at være dårlige til at rumme den vilde, ufriserede have har danskerne generelt også et forældet syn på det at være haveejer.
”Vi skal stoppe med at tænke som bønder. Vi behandler vores haver, som var vi landmænd, der skulle dyrke en mark og tjene penge på den. Et eksempel er den måde, vi behandler vores græsplaner på. De skal partout vokse som død og djævel, selvom vi hverken skal bruge græsset til at spise selv eller fodre dyr med. Det er et dyrkergen, vi har med os og er blevet indoktrineret med siden bibelsk tid,” siger han.
I stedet for at kæmpe for en næringsrig jord i vores haver bør vi, mener Hans Henrik Bruun, gøre en indsats for, at jorden i haverne snarere fremstår næringsfattig. Mange af de plantearter, der tidligere fandtes massevis af i den næringsfattige jord rundt om i Danmarks vilde naturområder, lever i dag under truslen om udryddelse. Fordi jorden i store dele af landet dyrkes så intenst.
”Vi skulle i højere grad skæve til de planter, der vokser på engene i det fri, i den næringsfattige jord, og få dem ind i haverne. Hvis nu man for eksempel kun slog græsplænen et par gange om året, så ville det blive rigtig sjovt, og vi ville tiltrække blandt andre sommerfugle og svirrefluer,” siger han.
En anden god måde, hvorpå man kan tage højde for biodiversiteten, er at få flere buske og træer ind i haverne. Og gerne nogle, hvis blomstring afløser hinanden, så der er blomster til insekterne fra det tidlige forår til frosten sætter ind – for eksempel lindetræer, tjørn og vedbend.
”Hvis vi giver plads til store træer, skal de ikke nødvendigvis dyrkes, som skulle træet sælges til savværket. Der må gerne være huller i træerne og sårskader, for så skaber man gode levevilkår for billerne. I min egen sommerhushave borer jeg selv huller i træerne af samme årsag,” siger Hans Henrik Bruun.
Med forårets komme kan havefolket allerede nu kaste sig ud i en ny måde at tænke havearbejde på. Det handler med andre ord ikke om at hakke kanter i staudebedet eller sætte planter fra fjerne himmelstrøg.
”Man skal starte med at skrabe noget af den næringsrige jord væk. Skub det sammen i en vold. Så bliver der lidt bart, og så kan man putte noget grus i jorden, så den bliver næringsfattig. På den måde kan der gro andre planter end tidligere. Man kan selv samle frø, eller man kan købe dem på planteskolerne. Og i stedet for at gå efter at plante eksotiske planter fra Himalaya, så vælg nogle fra vores egen region; kobjælde, kodriver eller gul snerre vil trives godt i den næringsfattige jord,” siger Hans Henrik Bruun.
En anden idé er at skabe en lavning, hvor der bliver lidt vådt – her vil der være grobund for andre arter end de traditionelle fra en næringsrig jord. Og i stedet for at bruge alle kævler til brændeovnen, kan man lade nogle ligge på solfyldte steder i haven – solopvarmede kævler er således et perfekt sted at leve for svampe og biller.
Hvis vi generelt blev bedre til at tænke biodiversitet ind, når vi anlægger have, vil vi kunne være med til at redde om ikke de allersjældneste plante- og dyrearter herhjemme så i hvert fald de halvsjældne, påpeger Hans Henrik Bruun.
”Udgangspunktet i de fleste haver i dag er ikke særlig godt. Så man behøver ikke gøre meget, for at det bliver bare lidt bedre, og biodiversiteten får lidt bedre kår. Ved for eksempel at få plantet en tjørn eller en blomstrende kornel i sin have, har man allerede gjort noget,” siger han.