Den kan være lang og drøj at komme igennem. Vinteren. Det er småt med solskinstimer, og de, der er, har man måske ikke mulighed for at nyde, fordi man sidder buret inde på sin arbejdsplads med opgaver, der ikke kan løses på en bænk i parken eller under en frisk gåtur i skoven.
Omkring 10 procent af befolkningen påvirkes i en eller anden grad af mørket i årets efterårs- og vintermåneder, og cirka to procent slås med deciderede vinterdepressioner.
Når man lider af en vinterdepression, daler ens energiniveau markant, man får et enormt stort søvnbehov, der ikke synes at kunne opfyldes, uanset hvor mange timer man sover om natten. Kroppen føles blytung, og længslen efter søde og hurtige kulhydrater er ofte stor. Det fortæller Ida Hageman, der er overlæge og klinikchef på Psykiatrisk Center København.
”Man trækker sig også socialt som følge af ovenstående, og så kommer der sekundært en tristhed, der følger af ikke at kunne det samme, som man kan i sommerhalvåret,” siger hun.
Heldigvis findes der en relativt effektiv kur mod vinterdepression. Den hedder dagslys og gerne masser af det. Og det kan både være den ægte vare eller lys i en mere konstrueret udgave.
”Hvis man har muligheden, er det en rigtig god idé at gå udenfor en halv til en hel time hver dag. Helst om formiddagen, hvor det ’blå’ lys dominerer. Man kan måske vælge at spise sin madpakke på en gåtur i frokostpausen og klare de ærinder, man har uden for huset, i dagtimerne. Hvis man slet ikke har mulighed for det, er en lyslampe en god idé. Den kan sagtens stå på skrivebordet, mens man sidder og arbejder, og det er ikke nødvendigt, at man sidder og kigger direkte ind i den,” siger Ida Hagman.
Ved man, at man er disponeret for at blive meget træt og tung i vinterhalvåret, er det en fordel allerede i september at starte op med at forebygge. Når vinterdepressionen først har bidt sig fast, er det nemlig svært på grund af det lave energiniveau og trætheden overhovedet at få taget sig sammen til at komme uden for en dør.
Hvis det er svært at få passet det ind i et stramt hverdagsprogram, råder Ida Hageman til, at man i det mindste gør det i weekenden. For selvom vinterdeprimerede sjældent sygemeldes, så rammes de hårdt, hvad livskvalitet angår.
”Hvis arbejdspladser tænkte nødvendigheden af dagslys mere ind i deres hverdag, ville det gøre en stor forskel. Man kunne blandt andet indrette sig med bedre lys og om muligt tilrettelægge arbejdsdagen efter, at man kunne nå at få noget dagslys. Sådan en vinterdag som i dag er det jo mørkt, både når man møder, og når man tager hjem fra arbejde,” siger Ida Hageman.
Netop nu er det årstid for skirejser og flugt til varmere himmelstrøg for en del danskere. Men man skal rejse for sin fornøjelses skyld og ikke med det formål for øje at få bugt med en eventuel vinterdepression eller symptomer herpå.
”Hvis man for eksempel tager af sted til sol og varme i 14 dage, så vil ens vinterdepression formentlig blive behandlet, og man kan sandsynligvis komme af med den. Men når man kommer hjem, vil den efter et stykke tid vende tilbage igen, så længe mørket er her. Man kan altså ikke på den måde lagre solens gode virkning i kroppen,” siger Ida Hageman.
Det øjeblik, man fortsætter med at få lys for eksempel fra en lysterapilampe, når man returnerer fra sin ferie, kan man dog holde vinterdepressionen stangen. Det samme gør sig gældende, hvis man hele vinteren igennem benytter sig af en lysterapilampe.
”For langt de fleste vil 14 dages lysterapi betyde, at vinterdepressionen forsvinder. Efter de 14 dage skal man så sørge for jævnligt at bruge lampen, så man holder det ved lige,” siger hun.
Hun råder endvidere til, at man, hvis man har symptomer på vinterdepression, slår vejen forbi sin læge.
”Ingen tager dog skade af lys – man kan allerhøjst få lidt irritation af øjnene ved brug af lysterapilampe. Men det er vigtigt at vide, om man måske er hårdere ramt, og om man i stedet for en vinterdepression, der som regel går over, når man når hen i begyndelsen af april, har en ’rigtig’ depression, der kræver behandling,” siger Ida Hageman.
Ingen ved endnu med sikkerhed, hvad vinterdepressioner helt præcist skyldes. Der er indikationer på, at genetik spiller en rolle, at indholdet af stoffet serotonin i blodet også har betydning, og at dagslys har positiv indflydelse på tilstanden. Det sidste ved man blandt andet, fordi man har lavet studier med mennesker med meget nedsat syn og har kunnet betragte en øget forekomst af vinterdepressioner hos disse.
Der har ofte været talt og skrevet om, at vinterdepressioner aldrig rammer indbyggere i lande omkring Middelhavet, hvor antallet af solskinstimer er behørigt højere end i Danmark.
Men ifølge Ida Hageman er det ikke en teori, man må føle sig alt for sikker på, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes tilstrækkeligt med videnskabelig evidens for den.