Dukkehuse for voksne er hjem for fantasi og historie

En verden skabes i størrelsesforholdet 1:12 for de voksne miniatureentusiaster, som i dukkehuset forener den autentiske detalje med historie og fantasi. For 74- årige Tove Palm begyndte hobbyen som et erindringsværksted, men i dag er håndværket i fokus

Tove Palm laver selv så meget som muligt til sine dukkehuse, gerne af ellers værdiløse materialer. Således laver hun bemalede tallerkner af de metalskiver, der normalt bruges til at hæfte stof på knapper, og en stor del af de møbler, hun har bygget, er lavet af gamle træpersienner.
Tove Palm laver selv så meget som muligt til sine dukkehuse, gerne af ellers værdiløse materialer. Således laver hun bemalede tallerkner af de metalskiver, der normalt bruges til at hæfte stof på knapper, og en stor del af de møbler, hun har bygget, er lavet af gamle træpersienner. . Foto: Iben Gad.

Tove Palms hjem i Ballerup er som en babusjka-dukke. Inde i hendes hus finder man adskillige andre og mindre huse med tæpper, puder og møbler i størrelsesforholdet 1:12.

For nogle er dukkehuse noget, der hører barndommen til, for andre kan det blive en passioneret hobby i voksenalderen. Selv beskriver 74- årige Tove Palm sig som ét af de børn, der aldrig stoppede med at tegne, male og modellere. I sit arbejdsliv fungerede hun som jurist i centraladministrationen. Da hun gik på pension, besluttede hun sig for, at nu skulle det handle om håndværk.

At valget faldt på dukkehuse og miniature, handlede om, at hun ønskede at vække barndommen, forklarer hun.

”Det startede som et erindringsværksted omkring år 2000, hvor dukkehusene blev en måde til at få hukommelsen på gled,” fortæller Tove Palm og fremviser en model af det værelse, hun havde, da hun var i konfirmationsalderen – med anemonesengetæppe, en guitar på væggen og et billede af ungdomshelten Yul Brynner, der spillede hovedrollen i filmatiseringen af ”Kongen og jeg” i 1956.

I takt med at hobbyen udviklede sig, gik hukommelsesprojektet i glemmebogen for Tove Palm så at sige. I stedet var hun blevet grebet af jagten på den detaljegrad, som gør dukkehuset til en autentisk verden i størrelsesforholdet 1:12 – standarden for de fleste miniatureentusiaster i Danmark såvel som i England, Tyskland, Holland og USA.

Netop de autentiske detaljer er afgørende for miniatureentusiaster, mener Lisa Tørngren, der er bestyrelsesmedlem i Miniatureforeningen ”Mini” og redaktør på medlemsbladet Miniature Nyt.

”Hvad end man samler eller laver selv, er det autentiske med til at gøre det univers, man skaber, troværdigt. Ellers ville det jo bare være et dukkehus,” fastslår hun.

Lisa Tørngren har således selv indrettet et dukkehus, som skal forestille at være situeret omkring år 1912, hvor ”Titanic” sank. Gennem bøger og museumsbesøg har hun afluret, hvordan hun bedst kan genskabe datidens univers.

”På den måde kan man også bruge miniature til at gå på opdagelse i historien. Andre går på opdagelse i fantasien og laver eksempelvis Harry Potter-scenarier, der er virkelighedstro på fantasiens præmisser,” fortæller Lisa Tørngren.

Miniatureforeningen ”Mini” har et par hundrede medlemmer og 3000 følgere på Facebook, for som Lisa Tørngren forklarer, er de fleste miniatureentusiaster i Danmark uformelt organiseret i mindre klubber.

Se Tove Palms dukkehus i videoen herunder 3703188

Hobbyen krydser dog også landegrænser. De seneste 26 år er messen ”Dukkehusfestival” blevet afholdt i Farum med udstillere, sælgere og købere fra Norden såvel som fra Tyskland, Belgien og Holland.

Tove Palms fascination af selv at fremstille miniature har blandt andet resulteret i, at hun i kælderen har et regulært maskinværksted med adskillige savtyper, en drejebænk, en fræser og en Fimo-ovn.

Hendes dukkehuse efterlever også det autentiske, både i den historiske og fantasifulde forstand. Historisk er det stadig hendes egne minder, hun ofte tager udgangspunkt i. ”Finsensvej” står der på gadeskiltet til modellen af den slagter, hvor hendes far i sin tid stod i lære. Bag vinduet, hvor pølser og skinker hænger, står således en slagter, der ligner hendes far, mens den kvindelige kunde er modelleret efter hendes farmor.

Ved siden af slagterbutikken tårner et hus sig op. Her på ”Darwins Allé” bor frøken Flora Flint, en pensioneret naturfagslærer, som nyder at sidde i tagetagen, hvor hendes bibliotek er. I etagen derunder huser de mange oplyste skabe og glasmontrer udstoppede dyr og fossiler, og bevæger man sig ned i husets underetage, kan man tænde det lille og fuldt ud funktionsdygtige fjernsyn.

”Miniature giver mig mulighed for at udtrykke mig gennem mange forskellige håndværk. Og ved det kan jeg indkapsle en verden i 1:12,” fortæller Tove Palm og byder på en mini-muffin til kaffen.

Foto: Iben Gad