Eksplosioner på solen giver chancer for at se nordlys

Omkring forårsjævndøgn den 20. marts skulle chancerne for at se nordlys være gode ifølge amerikanske forskere. Meget skal gå op i en højere enhed, for at der dannes nordlys, så man skal ikke være skråsikker, siger dansk forsker

Eksplosioner og kraftige solstorme kan skabe nordlys på vores klode. –
Eksplosioner og kraftige solstorme kan skabe nordlys på vores klode. – . Foto: NASA/Ritzau Scanpix.

Du har sikkert set de nærmest maleriske fotografier, der er taget af naturfænomenet nordlys, hvor grønne og lilla farvenuancer på næsten overnaturlig vis lyser op mod en kulsort nattehimmel. Langtfra alle har set det i virkeligheden, for nordlys er ikke hverdagskost på disse breddegrader – ja faktisk er det slet ikke hverdagskost nogen steder på vores klode. Det fortæller Christoffer Karoff, der er lektor på institut for fysik og astronomi på Aarhus Universitet. Ifølge ham er vi lige nu i en periode, hvor chancerne for at se nordlys generelt er forholdsvis ringe.

”Med 11 års mellemrum er der perioder med henholdsvis meget nordlys og lidt nordlys. Vi er ikke helt sikre på, hvorfor det er sådan, men lige nu er vi inde i en periode, hvor chancerne ikke er så gode,” siger han.

Alligevel kan det dog være, at vi snart er heldige i Danmark. Amerikanske forskere har således regnet sig frem til, at netop dagene omkring forårsjævndøgn, som på den nordlige halvkugle og dermed også i Danmark falder den 20. marts, skulle være et tidspunkt, hvor chancerne for at opleve nordlys skulle være bedre end ellers.

”Vi ved ikke, hvorfor det er sådan. Det, som virker som det mest sandsynlige, er, at vi på det tidspunkt har en bestemt konstellation af Solens magnetfelt og Jordens magnetfelt. Men selvom denne konstellation er til stede, kan vi ikke være sikre på, at der opstår nordlys. For at der kommer nordlys, kræver det en eksplosion på Solen. Det er dem, der giver muligheden for nordlys, men vi kan ikke forudsige dem og ved ikke, hvornår de opstår,” siger Christoffer Karoff.

Forudsætningen for nordlys’ opståen er som sagt såkaldte eksplosioner på Solens overflade. Når disse eksplosioner sker, sendes der elektrisk ladede partikler ud, som nogle gange kan have retning mod Jorden. Det skal vi imidlertid ikke frygte, for Jorden er beskyttet mod partiklerne, idet magnetfeltet omkring vores klode opfanger dem.

Men hvis en af disse elektrisk ladede partikler på sin vej kommer forbi de elektroner, der bevæger sig rundt om molekylerne i Jordens atmosfære, kan partiklerne flytte med elektronerne. Man siger, at elektronerne laver kvantespring. Det øjeblik, elektronerne vender tilbage i deres egen bane og normale stilling – for det gør de – kan molekylerne udsende det lys, som vi kalder nordlys.

Skønt man inden for de seneste 100 år er blevet markant klogere på, hvad nordlys er, og hvordan det opstår, er der stadig en del uvisheder.

”Man skal passe på med at forudsige, hvordan Solen opfører sig. Det kan vi faktisk ikke. Vi ved dog, at vi skal kunne se nogle af de her sorte pletter på Solen, som opstår, når dens magnetfelt gennembryder sin egen overflade, for at der overhovedet er mulighed for en af de eksplosioner, som kan udløse nordlys. Men eksplosionen er stadig ikke nogen garanti. Blandt andet kræver det også, at de elektrisk ladede artikler overhovedet har retning mod Jorden,” siger Christoffer Karhoff.

Det er derfor ikke nogen nem opgave at spå om nordlysets komme. Først i det øjeblik, man har observeret en eksplosion på Solen, kan man melde ud, at der om én dag eller to vil være god mulighed for at se nordlys.

Lige nu er det dog ret småt med sorte pletter på Solen. Så umiddelbart vurderer Christoffer Karoff ikke, at chancerne for nordlys omkring forårsjævndøgn skulle være specielt gode. Han understreger dog, at man aldrig skal sige aldrig, for pletterne kan opstå fra dag til dag.

”Jeg er heller ikke sikker på, at amerikanernes forskning gælder for Danmark også. Der er ikke undersøgelser, der viser, at det også er tilfældet her, så det vil vi være nødt til at undersøge først,” siger han og fortæller, hvor chancerne for at se nordlys er størst rent geografisk.

”Jordens magnetfelter sidder så at sige fast på Jorden i et bælte tæt på polerne. Så jo tættere på polerne man befinder sig, desto større er muligheden for nordlys,” siger Christoffer Karhoff.

Det gælder altså om at stille sig ud i aften- eller nattemørket i de dage, der følger efter forårsjævndøgn, og krydse fingre ikke bare for en eksplosion på Solen, men også for en skyfri himmel.

”Jeg har desværre aldrig selv været så heldig at se nordlys, og man skal virkelig være heldig for at se det. Det kræver også, at det er klart vejr, så skyerne ikke dækker for det. Men de, der har set nordlys, fortæller, at det skulle være enormt overvældende,” siger Christoffer Karhoff.