Se billedgalleri efter artiklen.
Han har travlt i disse dage. For den seneste tid har mange fået øjnene op for det, som Poul Petersen, ejer af Overdam Planteskole, kalder ”havens graciøse balletdansere”: Græsser.
På planteskolen i Hørsholm nord for København producerer han 75.000 græsser om året fordelt på 150 sorter. Her kan man finde alt fra blåaks til elefantgræs. Og selvom prydgræsserne egentlig kan plantes i vore haver året rundt, er et af de allerbedste tidspunkter at stikke skovlen i jorden netop nu – fra september til begyndelsen af november.
”Når vi taler om græs, tænker mange måske først og fremmest på plænegræs. Men græsser er meget mere og andet end golfbanelignende græsplæner,” siger Poul Petersen, der sammen med havebogsforfatter Nina Ewald er aktuel med bogen ”Design med græsser”.
Det var Poul Petersens forældre, der grundlagde Overdam Planteskole i 1943. I begyndelsen producerede de primært frugt og grønt, men gik så langsomt over til stauder. I 1962 begyndte de så at plante de første græsser ligesom mange andre staudeplanteskoler på den tid. Det skulle dog vise sig, at danske haveejere og landskabsarkitekter slet ingen interesse havde for græsserne dengang.
”Min far kom fra Sønderjylland, læste megen tysk faglitteratur og kunne se, hvordan man i Tyskland kørte derudad med græsser. Så kald det sønderjysk stædighed, at han fortsatte, selvom de andre danske planteskoler droppede projektet,” siger Poul Petersen.
De første 25 år var græsserne da også en ”slags underskudsforretning” for Overdam Planteskole, og da Poul Petersen overtog foretagendet i 1979, havde græsserne de første år stadig svære kår. Lige indtil svenskerne kom med på vognen. På grund af manglen på græsser på de svenske planteskoler blev det nemlig Overdam Planteskole, der kom til at producere græsser til svenske haveejere og landskabsarkitekter. Siden er danskerne fulgt med, og Poul Petersen møder nu dagligt danskere, der ønsker at give deres haver et mere naturligt præg med græsserne.
Poul Petersens egen have, der ligger i forlængelse af planteskolen, er også præget af græsser.
”Når man har en have, har man i teorien et stykke natur. Der er ingen facitliste, og man kan gøre, som man har lyst til. Min er naturalistisk og kræver minimalt arbejde,” siger Poul Petersen.
Med ”naturalistisk” mener han, at han har forsøgt at skabe en have, der tilstræber at ligne den vilde natur.
”En have er et sted, man sætter sit aftryk. Det kan man gøre på mange måder. Fra 2005 til 2008, hvor det hele gik lidt stærkt, kunne jeg se, at mange havde lyst til at designe haver med knust granit og betonfliser over det hele og så måske et enkelt træ i hjørnet. Det er der ikke megen ånd over. I dag har mange flere fået øjnene op for, at en naturalistisk have med organiske bede rundtomkring er meget sjovere at gå på opdagelse i. Den skaber oplevelser. Hvor man i gamle dage ikke kunne drømme om at plante de højeste planter forrest, har vi det anderledes i dag. Med højder forrest får man lyst til at gå langs med bedet og se, hvad der gemmer sig omme bagved.”
Hans yndlingsområde i hans egen have er beplantet med brogetbladet havesandrør, med storkenæb, løvefod og kæmpeverbena indimellem. Og så har han lagt middelhavsprydløg ned. Området er levende af insekter, og det er ifølge ham et godt billede på, hvor givtige græsserne er for biodiversiteten.
”Knust granit eller græsplæner, der skal slås, gør ikke insekterne gavn. Men med forskellige græsser i haven kan man være med til at skabe mere fotosyntese og stor biodiversitet.”
Poul Petersen har også hjulpet flere kommuner med at blive mere grønne ved at anlægge græsser langs veje og i forskellige rekreative byrum.
”Årsagen til, at idéen med græsserne har bredt sig i mange af landets kommuner, er formentlig, at det både er smukt og forholdsvis vedligeholdelsesfrit.”
Mange haveejere rynker ellers automatisk på næsen og siger nej tak til bede i haven, fordi det giver for meget arbejde, fortæller Poul Petersen. Men det er faktisk lidt misforstået.
”Det er jo meningen, at græsserne skal vokse ind i hinanden og kæmpe om pladsen. De må godt presse naboplanter og dække jorden fuldstændig, så de overtager pladsen for ukrudt. Det kræver kun en smule vedligehold på knæ det første års tid, men efterfølgende er det supernemt. Det eneste, jeg gør, er at klippe dem ned til 5-15 centimeters højde én gang om året hvert forår. Og så kan man i stedet bruge tiden på at nyde haven og måske skære lidt af til en buket, så man også kan tage den vilde have med sig indendørs i en flot vase i vindueskarmen,” siger han.