Prøv avisen
Min weekend

Lars Bom: Det er en misforståelse, at man skal lave ingenting for at slappe af

56-årige Lars Bom bruger hellere sin weekend udenfor end inden døre. Så bliver cyklen eller motorcyklen luftet, og tankerne får frit spil. Foto: Ernst Tobisch

I denne weekend skal skuespiller Lars Bom på arbejde, når han skal fremføre politiske taler på Folkemødet. Han foretrækker, at weekenden går med arbejde, men også fysisk bevægelse, så hjernen kan koble af

Jeg mærker, det er weekend, er en svært sætning at færdiggøre for mig. Det er nemlig ikke rigtig noget, jeg mærker, fordi mine arbejdstider er så vekslende, at jeg lige så vel kan have weekend mandag og tirsdag i stedet for lørdag og søndag, hvor jeg så arbejder. Jeg synes også, at det er lidt kedeligt at tænke ugen så opdelt i mønstre, hvor mandagen kan synes svær at overkomme, fordi weekenden er højdepunktet. Det bliver som Sisyfos, der skubber stenen op ad bjerget. Sådan har jeg det ikke. For mig er hver uge forskellig fra den seneste.

Jeg vil gerne vågne langsomt og sammen med min kæreste. Hvis jeg har fri, kan jeg bedst lide at vågne et sted, hvor man kan høre havet og fuglefløjt, når man åbner døren. Vi bor i en lejlighed på Frederiksberg, og det er da lidt mindre afslappende at vågne til byens lyde. Derfor er vi ofte i vores sommerhus ved Ejby Strand, når vi har fri. Det er vores lille paradis.

I en weekend vil jeg både holde fri og arbejde. Det er både af lyst og pligt som skuespiller og musiker. Men jeg vil også bevæge mig. Det kan være alt fra havearbejde, en gåtur i skoven til en cykeltur. Det er en udbredt misforståelse, at man skal lave ingenting for at slappe af. For mig er det modsat. Vi er blevet stillesiddende, inaktive mennesker i kraft af vores arbejde. Derfor har hjernen brug for at slappe af i fritiden. Når man bevæger sig, får tankerne frit spil, og desuden er hjernen beskæftiget med den fysiske aktivitet i sig selv. Det er rigtig sundt, og det er et helt basalt behov for mig, som min krop trives bedst med.

Jeg lader op ved at sove godt. For mig handler det om, at jeg skal i seng inden midnat, og jeg skal gerne have otte timer. Og så har jeg valgt, at 2017 for mig skal være et alkoholfrit år. Det har også forbedret min søvn. Det er ment som et eksperiment i selvdisciplin. Hvis jeg har gjort noget længe, synes jeg, at det er sjovt at udfordre mig selv til at lade være. Nogle spørger, om jeg ikke bare kunne drikke én øl i ny og næ. Det kunne jeg også sagtens, men jeg synes, at det er sjovt at prøve at følge beslutningen.

Skal jeg holde et middagsselskab, er det nok nærmere som en madklub. Jeg elsker god mad, og jeg elsker også at lave god mad, men det med at invitere folk til mad sker sjældent. Mange af vores venner er vores kolleger, så et middagsselskab er nok oftere en tur i byen efter arbejde. Til gengæld har vi en fast spiseaftale med min kærestes familie. På den måde mødes vi en gang om ugen. Det sociale er så vigtigt, og det er en god måde at holde kontakten ved lige på. Det er jo altid rart at dele de gode ting med andre mennesker.

På en søndag går vi ofte en tur. Nogle søndage optræder jeg også, så jeg har ingen faste søndagsritualer. Det skulle lige være cykeltræning på landevejen med mine træningskammerater. Jeg kan også finde på at køre en tur på min motorcykel, en rød Honda NC700X. Der er noget særligt ved at kunne mærke vejen og kraften bag maskinen. Man er tættere på det hele. Også på naturen. Det er noget helt andet end en tur i bilen.

Skulle jeg ud af huset, gør jeg det med glæde. Faktisk skal der meget til at lokke mig ind i huset. Jeg ser ikke mig selv som en snegl med hus på ryggen, som nødtørftigt skal ud. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide at være indenfor, men det er man jo så tit.

Inden jeg går i seng, prøver jeg at undgå for mange tanker. Bekymringer og planlægning får hjernen til at rumstere og forhindrer drømmene i at komme til mig. Derfor vil jeg også meget nødigt beskæftige mig med arbejde, inden jeg skal sove. Jeg vil langt hellere bare give mig hen til søvnen.