Prøv avisen
Liv og sans

En verden i fiskeperspektiv

Langs kæben på ørreden løber lange, tynde hvide linjer. Det er ar efter slåskampe, som den har haft med andre fisk. – Foto: Søren Skarby/Naturama

Mange opfatter fisk som en noget gråbrun affære, der ligger i køledisken. Fotograf Søren Skarby vil i et stort nyt fotoprojekt tage beskueren med helt tæt på den skønhed, som lever under havoverfladen

Det er de færreste, som har kigget ind i en hundestejles øjne. Og det er da heller ikke nemt, når man har at gøre med en fisk, der ikke er mere end seks til otte centimeter lang. Men kan man komme tæt nok på, vil man opdage, at det er som at se ind i en fjern galakse, hvor tusindvis af stjerner glimter.

Den lille fisk er en del af et nyt fotoprojekt, der skal åbne danskernes øjne for det liv, som findes ud for de danske kyster. Et liv, som er truet af det for mange abstrakte begreb klimaforandringer. Skal man passe på noget, skal man have kendskab til det, mener manden bag projektet, fotograf Søren Skarby. Det er i al beskedenhed formålet med projektet.

”Den gennemsnitlige danskers forhold til fisk er, at det er noget, man finder på supermarkedets hylder i glas, på dåse eller færdigpakket og skåret ud. Mange opfatter fiskene som en noget gråbrun affære, men det er langtfra sandheden,” siger han.

Truet, ukendt eller flot, fra starten har kriterierne været klare, og 25 fisk er nået igennem nåleøjet. Nogle af dem lever op til to af kravene. En enkelt, Thymallus thymallus – bedre kendt som en stalling, en fisk i laksefamilien – opfylder alle tre.

Ved hjælp af en særlig teknik, som Søren Skarby har udviklet til lejligheden, kan fotografen zoome helt ind på fisken, uden at detaljerne går tabt. Helt tæt på og i høj opløsning er hundestejlens finne ikke bare en finne. Det er et filigran – en snoet ornamentering. Og elritsens skæl er så små og glatte, at de minder om den tykke og tunge fløjl, som fortidens royale svøbte sig i, fortæller han.

”En stor del af projektet handler om skønhed. Forstørret i den grad og med så fine detaljer bliver det en stoflig oplevelse at betragte fiskene. Det er så delikat og skrøbeligt, og samtidig er det levende væsener,” siger Søren Skarby.

Når en fisk dør, får øjnene en mælkehvid farve, og skellenes farver begynder at falme. Derfor er fiskene nødt til at være i live, når Søren Skarby fotograferer dem. Samtidig skal fisken ligge helt stille, mens kameraet tager de godt 120 billeder, som skal til for at skabe det knivskarpe slutresultat. Fiskene bliver derfor sænket ned i et kar med bedøvelse inden fotoskydningen. Når den først tages op af bedøvelsen, har fotografen maksimalt 10 minutter at skyde billeder i, inden fisken dør og ikke længere kan bruges.

At arbejde med levende væsener er uforudsigeligt. Og det har skabt uventede komplikationer undervejs i arbejdet. Det gjaldt ikke mindst, da turen kom til rødspætten. Som en anden kamæleon skifter fladfisken farve alt efter sine omgivelser. Da den inden sin tur foran kameraet havde ligget i en hvid plasticspand, var den blevet lyssandfarvet i stedet for dens naturlige gråbrunenuance. Et øjeblik var der panik. Fisken blev lagt ned i bedøvelsesvæsken, og et sort klæde lagt over. Det virkede. Da konservator Morten Boesen gjorde fisken klar til fotografering, var farven igen helt rigtig.

Den sidste fisk regner Søren Skarby med at fotografere til august. Svendestykket bliver ålen – en udfordring, fotografen både ser frem til og frygter.

Forstørret op og i høj opløsning bliver det tydeligt hvor farverig og glimtende den lille hundestejle er. – Foto: Søren Skarby / Naturama
Søren Skarby