Filosof: En weekend uden planer er en lise for sjælen

I weekenden vil den 40-årige filosof og bogaktuelle forfatter Christoffer Boserup Skov give slip på hverdagens travlhed

Christoffer Boserup Skov er filosof og forfatter til bogen ”Bliv til!”, der udkom i november.
Christoffer Boserup Skov er filosof og forfatter til bogen ”Bliv til!”, der udkom i november. . Foto: Maria Bach Boserup.

Jeg mærker, det er weekend, når jeg formår at give slip på det hele, når jeg lader stå til, og når der er mulighed for at dyrke langsommeligheden. For mig kendetegner det weekenden, at man ikke skal skynde sig, men kan nyde kaffen og morgenmaden længe. Pludselig er klokken 13, og man er ikke kommet videre, men det er helt fint, for der er heller ikke forventninger til, at man skal nå noget bestemt.

På den måde bliver weekenden et frirum, der opstår mentalt, og hvor man kan gøre det, som man intuitivt synes er behageligt.

Jeg vil gerne vågne derhjemme i mit soveværelse, hvor lyset slår hårdt ind om morgenen. Fra sengen kan man ligge og kigge på træer og betragte, hvordan dagen begynder udenfor. Noget af det, som weekendens langsommelighed giver plads til, er at nyde de fantastiske ting, der altid er lige for næsen af os. Når jeg vågner, er det fint nok, at alt roder lidt, og jeg vil gerne vågne op uden at have en fast defineret plan for dagen.

Det er en lise for sjælen at have den frihed, og generelt er vi måske lidt dårlige til at være ustrukturerede og omfavne kaosset i livet, men det er okay, at tingene ikke altid er så perfekte.

I en weekend vil jeg gerne lave ting, jeg nyder og være sammen med min familie. Jeg har tre børn i forskellige aldersgrupper, og jeg vil både tale om YouTube med min teenagedatter og lægge Rasmus Klump-puslespil med den mellemste og gå ind i deres verden. Jeg vil gerne have tid til at læse avisen, læse bøger og måske også få tid til at skrive lidt – ikke i flere timer, men bare en halv time. Når jeg går tur med barnevognen, har jeg altid en notesbog med i lommen, som jeg kan skrible lidt ned på.

Jeg vil gerne have klaret tingene i hverdagen, så weekenden ikke er der, hvor man skal en tur i Bilka. Jeg prøver at være laissez faire og vente med at klare ting, til det bliver mandag, for det er det, der giver weekenden værdi.

Skal jeg holde et middagsselskab , vil jeg rimelig impulsivt invitere venner over og sørge for, at det hele er meget uformelt. Jeg vil måske foreslå, at vi kan spille spil, jeg vil købe god rødvin og lave mad. Måske kommer de tidligt, så vi laver mad sammen, og så vil jeg tænde op i brændeovnen og invitere til, at man kan slænge sig i sofaen og høre om, hvad der er sket i hinandens liv siden sidst.

På en søndag vil jeg tage mig god tid, men så småt begynde at blive praktisk igen. Jeg vil tale med min store datter om lektier og gå en tur i skoven eller ned til en sø med min familie. Det er sådan en rigtig søndagsting at komme ud og få blæst i håret og så komme hjem og få et glas varm kakao. Jeg bruger også gerne søndagen på lange og dybe telefonsamtaler med de af mine gamle venner, som jeg ikke ser så tit.

Skal jeg ud af huset vil jeg gerne ud at høre spændende foredrag eller oplæsninger af digte. Når man er en børnefamilie med tre børn, er koncerter ikke noget, jeg får gjort, men indimellem kan vi få det arrangeret sådan, at min kone og jeg kan komme ud og spise sammen.

Inden jeg går til ro , læser jeg. Det kan være al mulig forskellig litteratur, men litteratur er altid en god måde at runde af på. Når jeg læser om aftenen, så falder jeg helt ned og får nogle input, der stimulerer hjernecellerne.