Det knitrer. En par gløder fanges i luften, mens de orangerøde, rolige flammer bølger op langs det tørre brænde. Stort set hver aften tænder friluftsvejleder Kristian Jersing, 40 år, et bål ved sin bålplads i baghaven i Gilleleje. Han har brugt de seneste 20 år på at arbejde med ildens egenskaber i sin virksomhed Bål med bare næver.
Fascination ved bålet har fulgt ham, siden han var barn. Dengang var han FDF’er i Vanløse og holdt – ligesom sine forældre – utroligt meget af udendørs-liv.
”Da jeg første gang lavede mit eget bål som dreng, mærkede jeg en uafhængighedsfølelse i kroppen. Kunne jeg lave ild, kunne jeg overleve. Det var og er min drivkraft. Den følelse af at bryde med afhængigheden har jeg stadig den dag i dag. Selv hvis det står ned i stænger, kan jeg fyre op i et bål. Et bål handler om færdigheder frem for udstyr. I en tid hvor man ellers køber sig til det meste, er der noget særligt ved at føle, at man faktisk kan klare sig selv med sine færdigheder i naturen,” siger Kristian Jersing.
Han laver også ildforløb og undervisning om bålets historie til danske skoleklasser. Forløbene handler ikke bare om, hvordan man tænder op og skaber et bål, men også om, hvordan ild har præget forskellige kulturer gennem tiden. Kristian Jersing kan nemlig godt lide at se tilbage på dengang, hvor bålet endnu var en kunst og et håndværk.
”I dag er det desværre et håndværk, der er forgået. Engang bestod en stor del af arbejdet blandt andet i at vide, hvilke materialer man skulle bruge, hvordan man skulle lave en glød, og hvordan man pustede det op til ild. Alt det er forsvundet: gnisten og gløden, flintestenen og friktionsilden. Hvis flammen går ud, så tænder du jo bare en ny med dine moderne midler. Det er synd, at ilden bliver taget for givet. For mig handler bålet i stedet om at gøre sig umage,” siger han.
Selvom hans kursister som oftest er mest fascineret af friktionsilden, hvor man ved hjælp af friktionen mellem to stykker træ skaber en glød, er han selv mest betaget af den simple flintesten.
”Flintestenen gjorde, at ilden blev allemandseje. Alle med et stykke flint kan lave sig en glød på 700 grader, som de så kan blæse op til en flamme. Den tanke kan jeg godt lide. Det er et meget simpelt stykke værktøj, som fik stor betydning for vores overlevelse i Norden,” siger han.
Også bålets historiske betydning som samlingspunkt holder han meget af.
”Førhen var bålet en arne eller en esse, hvor man mødtes. Allerede i vikingetiden blev der fortalt en hel masse historier, mens tilhørerne kiggede ind i ildens bølger. For flammerne skaber billeder og historier,” siger Kristian Jersing.
I dag bruger han selv bålet som et meditativt værktøj, der både kan åbne op for nye samtaler og indbyde til stilhed.
”Jeg kan godt have svært ved at slappe af, hvis der i en samtale med et andet menneske pludselig opstår stilhed. Men det er ligesom ’lovligt’ ved et bål. Her kan vi sidde sammen uden at tale, mens vi bare lader blikket og tankerne suge sig ind i flammerne,” siger Kristian Jersing og fortsætter:
”Omvendt kører snakken også ofte bedre, når der er et bål. Med alderen er jeg og nogle af mine venner for eksempel vokset lidt fra hinanden, men det hjælper altid, når jeg har tændt et bål, når de kommer. Det samler bare mennesker.”