Duften af mad på den der helt særlige ”mormor har stået i køkkenet hele dagen-måde” er det første, gæsterne mødes af, når de træder ind i den lille, lavloftede bygning. Blussene på de store gaskomfurer snurrer, og lysene i den femarmede sølvlysestage på det store anretterbord blafrer, når Maria Bastholm Nielsen haster forbi med sit brune forklæde bundet om livet. Hele tiden befinder hun sig i rutefart mellem køkken og hovedindgang, hvor hun personligt byder velkommen til hver enkelt gæst.
Engang var den hvidkalkede længe på den gamle slægtsgård nord for Fredericia tilholdssted for gårdens dyr – i dag er det her, Maria Bastholm, hvis mand er femte generation på stedet, afholder kurser, selskaber, kulturarrangementer og – som denne oktoberaften – fællesmåltider. Tidligere har hun blandt andet været medejer af en restaurant og har arbejdet som kok, men for snart fire år siden startede hun sin virksomhed ”Marias Køkken og Kursusværksted”. Her kan hendes gæster tilmelde sig de såkaldte måltidsaftener, og for 150 kroner sørger hun for et nærende og lækkert måltid mad primært tilberedt af økologiske råvarer.
Men gæsterne skal helst ikke kun komme på grund af maden. Maria Bastholm vil gerne, at måltiderne skaber levende fællesskaber.
”Maden skal ikke være i fokus, når vi er sammen. Jeg bestræber mig selvfølgelig på at lave god og sund mad, men det vigtigste er, at vi er samlet omkring måltidet. Til syvende og sidst er mad jo bare mad. Lad os nu få det helt ned på jorden, hvor den også kommer fra,” siger hun.
I dag er der ifølge Maria Bastholm al for megen ensidig opmærksomhed på den fysiske ernæring. Selv ser hun anderledes på det.
”Der er selvfølgelig den fysiske ernæring, som vores krop har brug for på celleplan. Men så er der også den psykiske ernæring, som vi har behov for. I dag er der alt for megen ensomhed og for lidt fokus på nærhed. Og så er der det sjælelige, som man stort set ikke beskæftiger sig med i samfundet. At vi for eksempel går ud i naturen og henter de gulerødder, som vi senere kan spise. Jesus gav jo også brød til sine disciple – når vi laver mad til vores gæster, vil vi gerne give det bedste, vi har,” siger hun.
35 mennesker har i dag taget plads i den gamle stald, hvor menuen står på først suppe og derefter stegt kylling med forskellige salater og brød til. Aldersspredningen går fra halvstore teenagedrenge- og piger til folk, der er et stykke over pensionsalderen. Alle defilerer de småsnakkende og på skift op til tag-selv-bordet, tager tallerkener med guldkant i tallerkenholderen og øser op af de hjemmelavede retter.
80-årige Torsten Leonhard er en af dem, der af og til kommer til måltidsaftenerne med sin hustru, Agnete Leonhard. De har indtil for ganske nyligt boet et stenkast fra køkken- og kursusværkstedet, som ligger i den lille landsby Rands få kilometer uden for Fredericia. Nu er de flyttet ind til byen og kommer her blandt andet for at bevare kontakten med de gamle naboer.
”Marias køkken er en gevinst for lokalsamfundet. Her er dejligt afslappende at være, men samtidig er Maria professionel i sin tilgang. Og det er jo rigtigt, hvad Maria også siger, at vi sjældent taler med andre mennesker, når vi for eksempel går på restaurant. Det gør vi her, og det er en kvalitet i sig selv,” siger Torsten Leonhard.
Han og hustruen sidder sammen med Susanne og Hans Christian Clemmesen, der også bor i Rands.
Når de fire sidder sammen i dag, skyldes det, at de ikke som tidligere ses så ofte i lokalområdet – så i aften skal de hyggesludre. Alle fire medgiver dog, at de andre gange har taget plads ved siden af mennesker, de ikke nødvendigvis kender i forvejen, og at der aldrig er problemer med at finde noget at tale om.
”Det vil på ingen måde føles forkert at sætte sig ved siden af nogen, man ikke kender, når man er her. Slet ikke,” konstaterer Hans Christian Clemmesen.
Inden maden blev serveret, sang selskabet ”Septembers himmel er så blå”, og inden kaffen står klar, viser det sig, at filosoffen John Engelbrecht, der også er hyppig gæst til fællesmåltiderne, har medbragt en hjemmekomponeret sang. De fleste stemmer i. Klokken halv ti er så godt som alle ude ad døren igen.
At dømme efter lydniveauet i lokalet har det været en god aften. Maria Bastholm er overbevist om, at måltidsaftenerne er populære, fordi de adskiller sig fra en traditionel aften på restaurant.
”Vi sulter alle efter oplevelser, men ved ikke, hvad vi skal række ud efter. Hvis vi går på en af kæderestauranterne, sidder vi ved borde hver for sig og henter mad i en buffet med skåle fyldt af noget, som vi alle godt ved kommer i dåser fra cateringfirmaer. Eller vi går i den modsatte grøft og spiser steder, hvor der skal være tre kokke om at lave hver ret, og hvor det er stablet op som det helt store avancerede måltid,” siger hun og efterlyser tidligere tiders traditionelle madsyn.
”Vi skal have husmoderen på banen igen og lære at spise fornuftigt både økonomisk og ernæringsmæssigt, samtidig med at vi skal have fokus rettet mod fællesskabet. Sådan lidt folkekøkkenagtigt.”
