Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Sidste klumme fra Anne-Cathrine Riebnitzsky: Bliv ved med at være taknemmelig

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det er tid for mig at sige farvel eller måske på gensyn. Nogle gange må man for at komme videre og opnå noget mere helt enkelt gøre noget mindre, skriver Anne-Cathrine Riebnitzsky, der stopper som klummeskribent

Ikke mindre end 44 klummer her i avisen er det blevet til over de seneste par år. Det har været en fornøjelse – det har været sjovt og ikke alt for anstrengende. Det har været givende og også overraskende, fordi jeg hver eneste gang, jeg har været ude at holde et foredrag på et bibliotek et sted i landet, bliver mødt af en eller som regel flere, der siger ”tak for dine klummer”.

Jeg tror, at klummerne her på siden med deres forskellige forfattere er et lille pusterum for mange læsere. Et hverdagsglimt, en eftertænksomhed, et smil, men også noget, der ikke nødvendigvis kræver politisk holdning og enorme mængder af stillingtagen. Det er rart blot at læse og få en oplevelse. Det er overskueligt. Klummerne er ofte engagerende, nogle gange meget underholdende og andre gange kloge, fordi de afslører en eller flere facetter af det menneskelige væsen. Som læser af avisens klummer har jeg selv tænkt, at de giver mere, end de tager. De kræver ikke ind og fordrer ikke nødvendigvis debat… og det i sig selv kan være befriende, for debat og meningsmageri får man i rigt mål andre steder.

Det er tid for mig at sige farvel eller måske på gensyn. Nogle gange må man for at komme videre og opnå noget mere helt enkelt gøre noget mindre. Sige nej nogle flere steder, selvom man måske kunne have lyst, og selvom der også gives gode grunde for at fortsætte. Det er der, jeg befinder mig nu. Uden helt at kunne forklare hvorfor, så er tiden kommet. Tid til fokus på færre ting, der dermed hver især kan få flere kræfter.

Det er ganske få af jer, der har været sure – og dem, der har, kan jeg alligevel næppe gøre noget for uden at gå alvorligt på kompromis med mine egne værdier. Til alle jer andre: tusind tak for hvert et venligt ord. Tak for at vise jeres forskellighed og jeres læseglæde. Mest af alt tak for det store samlede indtryk af, at mennesker grundlæggende vil hinanden det godt. Tak for at læse med og leve med.

Jeg ønsker for jer alle hver især, at I vil blive ved med at være taknemmelige. At I må evne at gøre noget ved det, I ikke er tilfredse med, og flytte fokus væk fra det, I alligevel ikke kan eller vil gøre noget ved. Almindelig brok har aldrig hjulpet nogen, og det er i øvrigt nogenlunde som skvalderkål; brok skal luges væk, ikke spredes til højre og venstre. Hvis du er et ældre menneske, og du har børnebørn, som ikke er narkomaner, så glæd dig. Fryd dig. Det er gået godt. Hvis du er forælder, og dine unger er i arbejde, så glæd dig. Hvis de er arbejdsløse, men har kærlighed, så glæd dig. I glæden er der enorm styrke.

I denne tid render halvdelen af befolkningen ned i et motionscenter, og det er godt for muskulaturen. Jeg har et nytårsforsæt på hele befolkningens vegne: at vi alle afsætter 10 minutter hver dag til blot at gå en omgang om vores eget hus eller vores egen boligblok og glædes. At vi må se og glædes over alt det, der faktisk er lykkedes. Og det er ikke, for at vi alle skal ligne jubelidioter, men helt enkelt fordi det er godt for sindet at glæde sig aktivt hver dag. Det vil gøre dig og mig mere tilfredse, og det vil helt sikkert give os begge betydeligt mere energi. Gå ud, og glæd dig aktivt. Glæd dig med vilje. Sidst, men ikke mindst: Tusind tak for at læse med og for at give mine ord din tid.