Fluefiskeri er en dans med naturen

Det frivillige netværk ”Fruefiskerne” vil sænke barrieren til fluefiskeri for kvinder. Fluefiskeri kræver teknik, men i disciplinen finder man en meditativ ro og en bevægelse ind i naturen, forklarer kvindelige fluefiskere

Fluefiskeri handler i høj grad om den rette teknik og bevægelse. Derfor mødes ”Fruefiskerne” i Fælledparken i København, hvor de træner fluekast på plænerne. Katrine Kirk, der er initiativtager til det frivillige netværk, har selv købt fluestænger, som deltagerne kan låne. ”Det handler om at sænke barrieren,” forklarer hun. –
Fluefiskeri handler i høj grad om den rette teknik og bevægelse. Derfor mødes ”Fruefiskerne” i Fælledparken i København, hvor de træner fluekast på plænerne. Katrine Kirk, der er initiativtager til det frivillige netværk, har selv købt fluestænger, som deltagerne kan låne. ”Det handler om at sænke barrieren,” forklarer hun. – . Foto: Iben Gad.

Plænerne strækker sig lange og grønne gennem Fælledparken i København, hvor 52-årige Katrine Kirk er ved at rigge fiskestængerne til. Der er ikke den mindste sø eller vandpyt i sigte, men det er der heller ikke brug for, når Fruefiskerne, et frivilligt netværk, der vil få flere kvinder til at fluefiske, mødes og træner fluekast.

”Jeg havde længe haft en længsel efter at prøve kræfter med fluefiskeri. Jeg havde prøvet at fiske med spinner, men jeg syntes bare, at der var noget anderledes elegant over fluefiskeriet,” fortæller Katrine Kirk, der til dagligt arbejder med forandringsledelse på et hospital.

For et par år siden købte hun sin første fluestang, meldte sig ind i diverse fluefiskerfora på Facebook og drog afsted til et fluefiskertræf på Møn.

”Der var 71 mænd og mig til den begivenhed,” griner Katrine Kirk.

Derfor stablede hun ”Fruerne til fluerne - Fruefiskerne” på benene, hvor kvinder ganske gratis kan låne udstyr og lære mere om fluefiskeri. I dag er seks kvinder troppet op i Fælledparken, hvor der ikke skal fiskes, men udelukkende trænes fluekast, som er fundamentet for fluefiskeri.

”Du skal forestille dig, at du har en malepensel i hånden, og at du skal kaste en meget præcis klat maling på lærredet,” siger Katrine Kirk, da hun stikker en fluestang i hånden på journalisten.

Stangen stikker godt tre meter op i luften, men er let og ubesværet at holde i én hånd. Ved siden af håndtaget i kork sidder hjulet, hvor linen er spundet på. Katrine Kirk trækker otte-ni meter line ud og beder journalisten forsøge et kast.

Det handler om at ramme en rytme mellem kraft og brat standsning, når man svinger stangen bagud og derpå kaster linen frem i en flad, horisontal retning, så den kan komme længst muligt, instruerer hun.

”Den der bevægelse plejer vi at kalde ’vinduesviskeren’,” kommenterer hun, da journalisten med nærmest mekaniske bevægelser forsøger at kaste linen, som for et øjeblik suser gennem luften, kun for i næste øjeblik at lande et knapt så imponerende stykke derfra.

De øvrige deltagere instrueres af dagens gæstetræner, 43-årige Silja Longhurst, der er certificeret flue-kasteinstruktør og til dagligt selvstændig underviser og guider i fluefiskeri. Når hun kaster, er det med en noget større portion ynde. På afstand ser linen ud til at flyde i luften, roterende i store ovale baner.

”Det handler om at bruge den rigtige mængde kraft på det rigtige tidspunkt. Det har meget med timing at gøre,” forklarer Silja Longhurst.

Den rette teknik er afgørende i fluefiskeri, forklarer Silja Longhurst, som selv har vundet sølv i verdensmesterskabet i fluekast og er den forsvarende kvindelige danmarksmester i disciplinen. Og det er netop denne teknik, kvinder kan få hjælp til i Fruefiskerne. Så linen kommer så langt ud, at fluen kan friste fiskene.

Det er dog ikke, mener Katrine Kirk, fangsten, der er det vigtigste, men i stedet den sindstilstand, man er i, når man med koncentration og tålmodighed svinger stangen og kaster linen.

”Fruefiskerne handler om at sænke barrieren, så flere kvinder tør give sig i kast med det. Der er så mange kvinder, der opsøger den meditative tilstand i andre aktiviteter. De skulle bare vide, at de også kan opnå det med fluefiskeri,” siger Katrine Kirk.

Silja Longhurst er enig i, at fluefiskeri kan virke meditativt, og det hænger ifølge hende især sammen med det, der adskiller fluefiskeri fra andre typer lystfiskeri. Bevægelsen. Selv er hun oprindeligt uddannet i koreografi og bevægelsesanalyse, og i fluefiskeri, hvor der ikke er en spinner på stangen til at give linen en kastevægt, er det i stedet den rette bevægelse, der skal sikre, at den tykke line med den lette flue kommer langt nok ud, forklarer Silja Longhurst:

”Man skal have en føling af, hvor man står i rummet, og hvordan man kan bevæge sig i det. Hvor meget plads, der er bagved, ved siden af og foran en. Fornemmelsen af stangens tyngde, og hvordan linen flyver gennem luften. Lyden af linen, vinden og vandet. Dét er det meditative for mig. Når jeg laver et kast, bevæger jeg mig ind i naturen, sammen med naturen, men på naturens vilkår. Næsten som en dans”.